Søg
Close this search box.

DepressionsForeningen er blevet medlem af Danske Patienter

Vilkårene for mennesker med psykisk sygdom skal forbedres. Som medlem af Danske Patienter, kan vi arbejde sammen med en lang række foreninger om at løfte fælles dagsordner.

-Vi ser Danske Patienter som et vigtigt forum for vidensdeling og sparring, så vi kan udvikle vores forening til gavn for de mange danskere, der er berørt af depression og bipolar lidelse. Sammen med de andre patientforeninger får vi en endnu stærkere stemme, som vi blandt andet vil bruge til at arbejde for bedre sammenhæng i behandlingen mellem det somatiske og det psykiatriske område. Dét er der hårdt brug for, siger generalsekretær i DepressionsForeningen, Morten Ronnenberg Møller.

Omkring 250.000 danskere bliver hvert år ramt af en let, middel eller svær depression, mens op mod 60.000 bliver diagnosticeret med bipolar lidelse i løbet af deres liv. DepressionsForeningen arbejder for at sikre mere viden, mindre stigmatisering og bedre behandlingstilbud til mennesker ramt af depression og bipolar lidelse.

  

Andre nyheder

Del nyhed