Gendyrk og grøntsager – Persilles vej ud af depressionen

Da Persille Ingerslev var 17 år, knækkede hun. En af forklaringerne var nok, at hun havde fyldt sig med svampe og røget morgen-bong i en længere periode som ung, fortæller hun. Knækket blev starten på en årelang og smertefuld rejse med stress, angst og depression. I dag er hun kommet ud på den anden side, og metoden har været lige så enkel, som den har været overraskende – ved hjælp af gendyrkede grøntsager.

-Alle kan dyrke deres egen køkkenhave, selv i et køkken på første sal. Sådan lyder det fra Persille, der igennem mere end ti år har prøvet sig frem med grøntsagsdyrkning i køkkenet for at skabe en grønnere verden og hjælpe sig selv ud af angst og depression. Erfaringen med hjemmedyrk er blevet til flere bøger bl.a. ”Gendyrk: Flere porrer til folket”.

Og nej, hendes navn er ikke opfundet af en kæk numerolog, men stammer derimod fra hendes dengang 4-årige storesøster, der fik lov at bestemme lillesøsterens navn. Over 40 år senere giver det næsten for god mening, at hun kan skrive forfatter på CV’et med en bog om at finde livet ved at gendyrke urter og grøntsager. Men det startede et helt andet sted.

Foto: Kira Dinesen

De tre søstre

Allerede som ung teenager gav Persille den gas på alle tangenter. Hash, druk, kærester og det totale teenage-oprør.

– Top-1 over mine dårlige ideer, var da jeg spiste 50 mexicanske svampe på en tur til Amsterdam. Det åbnede en dør til mit sind, som aldrig skulle have været åbnet, fortæller hun.

Persille blev syg og fik angst. Det blev starten på en årrække med de tre søstre, som hun plejer at kalde angst, depression og stress.

– Hvis man er gift med den ene, så er man også i familie med de to andre. Hvis du render rundt med angst hele tiden, lander du i en depression før eller siden. Jeg ramte muren ultimativt, da jeg var omkring 25 år.

Det endte med, at Persille blev indlagt, fordi hun ikke kunne hænge sammen. Hun fik medicin og kom i terapi, og det var hun glad for.

– Terapien er for mig en utroligt vigtig pendant til medicinen, fordi det er vigtigt at forstå kognitivt, hvad det er, der foregår, så du lærer dit eget indre landskab at kende.

Foto: Kira Dinesen

Det startede med katte

På et tidspunkt under indlæggelsen fik Persille det lidt bedre og begyndte at overnatte hjemme. Så skulle der ske et eller andet, men hun var meget usikker på sig selv, og hvad hun kunne bruges til.

– Jeg startede som frivillig for Kattens Værn. Det var 3 timer om ugen, men det var, hvad jeg kunne. Det er meget tydeligt, at man hjælper andre væsner, når man arbejder med dyr. Det var rigtigt godt for mig.

Der gik nogle år før Persille fik interesse for det grønne. Da det skete, oplevede hun et endorfin-kick, som hun aldrig havde prøvet før. Det var ikke det samme som at passe katte, det var endnu bedre.

– Det her var noget, der var mit eget, og som foregik i mit eget hjem. Det var noget, jeg kunne døgnet rundt og året rundt. Det er så konkret og åbenlyst, når man går i gang. For eksempel forårsløg – de vokser altså en centimeter i døgnet. Man kan se med det samme, at det virker.

Foto: Kira Dinesen

Hvad er gendyrk?

Hvad er det så egentlig gendyrk er, spørger vi Persille.

– Gendyrk er helt konkret genbrug af de madrester, du plejer at skære fra i køkkenet eller som ligger på bunden af grøntsagsskuffen og aldrig bliver brugt.

I Persilles bog kan man læse, at gendyrk er genbrug, grøn omstilling, gratis mad, haveterapi, hyggeligt, sjovt og nemt. Det startede for 10 år siden med et forårsløg som hun proppede i vand. Det rådnede hurtigt, og der skulle mange eksperimenter til, før det lykkedes. I dag ligner hendes køkken et mindre gartneri.

For Persille giver det en følelse af rigdom. Det taler til et urinstinkt at have adgang til mad – og have nok.

– Når man er på kontanthjælp, skal man ofte vælge mellem mad og medicin. Der er sgu ikke nogen, der kan overleve ordentligt på kontanthjælp. Men følelsen af at kunne se noget mad vokse frem tilfredsstillede noget dybtliggende i min sjæl.

Gendyrk er imidlertid mere end ’bare’ mad og grøntsager for Persille. Det er også en måde at anskue og bruge livet på.

– Ikke to mennesker er ens, og fordi det her virker for mig, er det jo ikke sikkert, det virker for andre, fortæller Persille, men der er noget universelt og almengyldigt over det med at komme tilbage til de basale behov og processer. Det giver en helt særlig ro i lillehjernen at kunne se mad vokse direkte i ens køkken.

Persille fik tilbud om at komme i en terapihave, men det var ikke en mulighed for hende. Hun er ifølge eget udsagn ´bimlende stedblind’. Hun har tidligere aldrig brudt sig om at komme steder hen og har en lang og rig erfaring med at fare vild.

– Når man i forvejen er angst og depressiv, er det bare ikke fedt ovenikøbet ikke at vide, hvor man er. Det var bare et ufedt tilbudt for mig.

– Der er noget andet i, at det foregår i ens eget hjem. Min oplevelse er, at der er noget magisk forbundet med gendyrk. Der er en slags lavpraktisk magi, som er yderst effektiv, for man lærer meget hurtigt, at selvom en vækst er blevet skåret midt over af tilværelsen, kan den stadig vokse hel ud igen – og til og med gå i blomst.

Kælesnegle

”Hvis man står i lort til halsen, har man godt med gødning,” er Persille Ingerslevs lille, men livskraftige filosofi. Under pandemien fik hun besøg af tre snegle af arten plettet voldsnegl, som hun i et år gav husly i et stort glas med mos. Hun fodrede dem med salat og rensede deres glas en gang om ugen.

– De skider helt enormt, og det er fantastisk gødning. Så jeg eksperimenterede med sneglegødning til mine planter. Sidenhen fik de hals-penis. Ja, det er faktisk en ting og da det skete, blev de sat udenfor, så de kunne udleve deres lyster der, men det er en helt anden historie.

Foto: Persille

Artiklen er tidligere udgivet i Balance. Det her er en opdateret version.