Håbets helbredende kraft

Oplever mennesker forbedringer på grund af medicinens effekter, eller hjælper det i kraft af vores forventninger? Et nyt studie tyder på, at en optimistisk holdning kan gøre en stor forskel, når det kommer til behandling af depression.

Forestil dig, at du har kæmpet med depression i lang tid. Derfor melder du dig til et forsøg i håbet om at nye, innovative behandlinger vil gøre, at du får det bedre. Dine forventninger stiger, når du tager en pille, og du er fuldt ud klar over, at den er beregnet til at skabe dybtgående ændringer i din bevidsthed og opfattelse. Men som tiden går, sker der intet. Du er blandt dem, har fået placebopillen. Oplever mennesker forbedringer på grund af medicinens effekter, eller sker det i kraft af deres forventninger?

Dilemmaet fremhæver kompleksiteten ved at studere og forstå indvirkningen af antidepressiv medicin. Det er udfordrende for et forskningsstudie at sikre, at deltagerne ikke bliver påvirket af andre faktorer, end den faktor man vil måle på. For at undgå den indblanding bruger forskerne ”blindede studier”, hvor deltagerne ikke ved, om de får den medicinske behandling eller placebo. Især når medicinen har stærke karakteristiske effekter er blindede studier nødvendige for at sikre en grundig undersøgelse af antidepressive behandlinger.  

Ketamin eller placebo – gør det en forskel?
Et nyt og banebrydende studie fra Stanford University School of Medicine viser, at patienternes tro på, at de får ketamin, selvom det var en placebo, hjalp bemærkelsesværdigt på deres depression. Deltagerne oplevede – uanset om de modtog placebo eller ketamin – sammenlignelige forbedringer. Den afgørende faktor? Deres fælles tro på, at de fik ketamin og den optimistiske forventning om bedring. Interessant nok oplevede de, der troede de havde fået placebo, selvom de faktisk havde fået ketamin, ingen bedring. Det peger på, at positive forventninger (også) har en dybtgående indvirkning på effekten af behandling af depression.

Tidligere studier viste markante antidepressive effekter af ketamin
Du har måske hørt om en næsespray med ketamin (forhandlet af medicinalvirksomheden Janssen under navnet Spravato), der i 2019 fik godkendelse til behandling af mennesker med en svær behandlelig depression (TRD). Ketamin – også kendt som esketamin – er en af de nye behandlinger kendt som “hurtigtvirkende antidepressiva” sammen med psykedelika og MDMA kaldet ecstasy. I modsætning til traditionel antidepressiv medicin som SSRI’er og SNRI’er¹, hvor det tager uger, før det begynder at virke, synes hurtigtvirkende antidepressiva som ketamin at virke næsten med det samme. Det er også årsagen til, at Spravato er godkendt til behandling ved akut selvmordsrisiko.

Ketamin næsesprayen viste lovende resultater i nogle undersøgelser (fx ESCAPE-TRD-undersøgelsen, som omtalt i et tidligere nyhedsbrev fra DepressionsForeningen). Undersøgelsen tydede på, at ketamin har en bedre virkning end quetiapin (et antipsykotisk medicinpræparat, der ofte bruges i kombination med traditionelle antidepressiva) som tillægsbehandling hos personer, der ikke havde responderet på SSRI’er alene. Deltagere, der fik ketamin næsespray, viste større forbedring sammenlignet med den gruppe, der fik quetiapin. Dog er der en betydelig begrænsning i de nævnte  studier i form af “forventningsbias”. Ketamin skaber ligesom MDMA og psykedelika dybe dissociative og psykedeliske effekter. Derfor kan deltagerne hurtigt udvikle forventninger baseret på interventionens karakter. Det komplicerer selvfølgelig fortolkningen af resultaterne.

Test-deltagerne blev bedøvet
I en nylig undersøgelse offentliggjort i oktober 2023 i Nature Mental Health formåede forskere fra Stanford på en smart facon at skjule de karakteristiske dissociative virkninger af ketamin (dissociation er en bevidsthedstilstand, der forandrer vores oplevelse af omverdenen og os selv). For at opnå deltagerblindhed benyttede forskerne følgende strategi. De rekrutterede 40 deltagere, der led af moderat til svær depression og samtidig var planlagt til kirurgisk operation. De fik ketamin eller en placebo, mens de var under generel anæstesi, (dvs. mens de var bedøvet). Derved kunne forskerne vurdere den reelle virkning.

Overraskende resultater
Forskerne opdagede, at begge grupper af deltagere oplevede betydelige forbedringer i deres depressionssymptomer – altså uanset om de havde modtaget ketamin eller placebo. Deltagernes depressive symptomer blev vurderet på en evalueringsskala kaldet Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS). Bare én dag efter interventionen havde patienterne forbedret deres depressive symptomer og var gået fra moderat eller svær depression til let depression. Deres forbedring blev opretholdt i de følgende to uger.

– Jeg var meget overrasket over at se det resultat især efter at have talt med nogle af de patienter, der sagde: ”Mit liv er forandret, jeg har aldrig følt sådan før”, selv om de var i placebogruppen, sagde Stanford-professor Boris Heifets til Stanfords News Center. Forfatterne advarer dog imod at konkludere, at ketamins terapeutiske effekt udelukkende stammer fra en placeboeffekt. I stedet lægger de vægt på håbets potentielle indflydelse. Som der står i den oprindelige undersøgelse: ”Uanset hvilken intervention, der testes, kan deltagernes forventninger om et positivt resultat – også kendt som håb – føre til markante fald i depressionssymptomer, som vi har set det i forsøg med antidepressiva.”

Faktisk kan håb ikke kun påvirke resultaterne af antidepressive behandlinger, men også påvirke udviklingen af forskellige kroniske sygdomme. Det er også muligt, at de, der har en håbefuld og optimistisk holdning, har sundere vaner og adfærd. Det kan i sig selv føre til forbedret mental og fysisk trivsel. Det tyder på en fascinerende idé: At man kan opleve en stærk synergieffekt, når medicin bliver kombineret med en positiv holdning.

Kilde: Stanford Medicine News Center (med.stanford.edu) og Nature Mental Health, 2023.

Af Beatriz Cruz Luzon

1. SSRI´er og SNRI´er populært kaldet ”lykkepiller” er førstevalget ved behandling af depression. SSRI betyder ’selektive serotonin reuptake inhibitor’, dvs. selektiv serotonin genoptagelseshæmmer. SNRI betyder ’serotonin noradrenalin reuptake inhibitor’. ↩︎