I nu et helt år har vi haft travlt med at fejre os selv. Men som forening har vi ikke tænkt os at læne os tilbage og hvile på tidligere tiders bedrifter. I næste nummer af DepressionsTidende vil vi se på os selv i håbet om at blive klogere på, hvordan fremtidens DepressionsForeningen bør se ud. Målet er at give foreningen en kærlig rusketur, og få gang i debatten. Vi efterlyser din mening!
Bestyrelsen har iværksat en større strategiproces for at gøre foreningen klar til de kommende 10 år. Men DepressionsForeningen er også din foreningen. Som tidligere omtalte, vil vi forsøge at få gennemført en medlemsundersøgelse. Vi vil gerne vide mere om, hvad I medlemmer går og tænker. Hvordan I synes, foreningen er og burde være. Vi håber, undersøgelsen kan gennemføres i løbet af næste år. Og vi håber meget, I vil deltage, men tager allerede nu hul på debatten.
Lokalgrupperne Lige højre for denne side kan man se at vi pt. har 24 lokalgrupper. I rigtig mange år har det været et mål for os at være repræsenteret i hele landet. At vi kunne tilbyde almindelige, pårørendegrupper i de fleste byer, samt i de større byer også bipolar og ungegrupper. Der har også været oprettet mange grupper. Men desværre er mange også gået i dvale igen. I næste Depressions Tidende vil vi forsøge at se på, hvilken betydning lokal/selvhjælpsgrupper har generelt. Er de med til at gøre folk raske igen og/eller støtter de på andre måder. Vi vil også forsøge at se på, hvordan vi selv gør det. Eventuelt gennem en rapportage fra grupperne. Derudover vil vi også forsøge at sætte gang i debatten og se på, hvordan selvhjælpsgrupper fungerer i andre foreninger. Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du har nogle erfaringer eller blot holdninger til emnet.
Telefonlinen DepressionsLinien har også mange år på bagen. Men hvem er det der ringer, hvad ringer de om, og er der nogen grund til at DepressionsForeningens tapre frivillige troligt sidder parat ved telefonen aften efter aften? Hvad betyder det for Dem, der ringer ind, at der sidder nogen, der forstår og er villige til at lytte? I næste nummer vil vi se på, hvilken betydning har det generelt. Hvad er det vi gør på vores linie, og gør vi det rigtigt? Burde linien være døgnbemandet eller afløses af en chat på hjemmesiden? Hvad mener du?
Politisk interessevaretagelse Kræftramte har Kræftens Bekæmpelse, og området har i mange år fået mange penge, og det har i den grad politikernes og pressens bevågenhed. I har ”kun” os – DepressionsForeningen. Foreningen har i årevis kæmpet hårdt for at få støtte til psykologhjælp. Det er nu langsomt på vej. Lige nu gælder ordningen for 18-37-årige, og der arbejdes hårdt på at udvide det til alle voksne. Men kan det overhovedet nytte at foreningen bruger kræfter på det politisk og på at ændre forholdene for bipolare og depressionsramte? Hvad mener man udenfor foreningen? Og hvis vi skal fortsætte, hvad er det så for områder, du synes, der trænger til at blive lavet om. Hvor er det skoen trykker mest?
Oplysning I foreningens formål står, at vi skal oplyse om sygdommene depression og bipolar lidelse. Men hvordan går det med det. Fungerer den nye hjemmeside, og hvordan er det med det skriftlige materiale, som vi har oprustet os med de sidste par år. Men hvad synes du. Er der oplysninger eller måder at oplyse på, som du savner fra DepressionsForeningen. Og er der nogen der mangler at blive oplyst? Oplys os!
Idebank og drømmescenarier Sidst med ikke mindst, vil vi se på tilbud, som vi endnu ikke har. Vi vil forsøge at lade os inspirere af jer medlemmer, men også af andre foreninger. Tip os gerne med en god ide til noget, vi i foreningen skulle kigge nærmere på. Så vil vi her fra redaktionen forsøge, at undersøge det. Alt i alt er det bare med at komme med ønsker og ideer. Det er næsten som til jul i forhold til ønskeliste …. Måske varer den alligevel helt til påske.
Af Samia Birchholdt Stoffet psilocybin viser positive resultater for mennesker med vanskelig behandlelig depression. Det
Del nyhed
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, og de hjælper os med at analysere webtrafik og tilpasse indhold. Ved at fortsætte med at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Du kan ændre dine cookie-indstillinger når som helst. Privatlivspolitik og cookies
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.