Psykiatri på valgprogrammet

Med dette temanummer af DepressionsTidende (september 2009) ønsker vi at yde et bidrag til debatten op til de kommende lokalvalg, at få psykiatri på dagsordenen. Ved de foregående valg, og her tænker jeg også på Folketingsvalg, blev psykiatri overhovedet ikke nævnt af nogen af partierne. Eller jeg så og hørte det i hvert fald ikke. Der er dog tegn på, at politikerne så småt er ved at få øjnene op, kynisk sagt, er begyndt at forstå, hvor samfundsbelastende depression er.

Af Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen

På trods af diverse kampagner, medieindslag og oplysende foredrag er der langt endnu til en ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Depression og bipolar lidelse er fortsat tabubelagt, og bliver mødt med uvidenhed eller det, der er værre, og det er den stærkes ret, der hersker: A, et af vores medlemmer, var for en uges tid siden hos sin sagsbehandler, fordi hun længe har været  på syge-dagpenge. Hun fortalte sagsbehandleren, at lægen havde ordineret 14 dage i sommerhus med mand og barn. Reaktionen var, at så mister du dine penge, og vi kommer og kontrollerer, om du er hjemme. Heldigvis er lægen god, og svogeren er socialrådgiver. Så da sagsbehandleren fik brev fra dem begge, var situationen vendt 180 grader.

Lige ret til behandling

Vi skal ikke klynke, og vi skal have de gode historier frem også. Men der skal være lige ret for såvel Per som Poul. Sådan set er ovennævnte eksempel positivt: A har en fremragende praktiserende læge, som endda er kommet hjem til hende, fordi hun ikke orkede klinikken, og som har givet hende sit mobilnummer med besked på at ringe nat eller dag, ferie eller ej. Dette er et helt enestående eksempel. Men, som jeg vil komme ind på i min artikel, viser det, at den praktiserende læge er nøglen til god behandling, det er jo der al behandling begynder.

De spørgsmål politikerne har fået i interviewene i dette blad er baseret på informationer, vi har fået fra medlemmerne over længere tid. Det bedste eksempel på, at der er grøde hos de politiske partier er, at der i det nye finanslovsforslag er lagt op til en styrkelse af indsatsen for sindslidelse på 85 mio. kroner, og at denne gøres permanent. Hvordan disse midler, hvis loven bliver gennemført, skal bruges, ved vi ikke.

Forhåbentlig kan dette blad give inspiration til at undersøge regions- og kommunal politikernes holdning til psykiatriområdet, før I sætter jeres krydser.