Rask igen

Hvornår er jeg rask igen?

Hvis man ser lidt simpelt på et sygdomsforløb med depression, kan man inddele det i 4 faser.

De første 2 faser er før og under selve depressionen. De sidste 2 opleves som tiden efter det akutte udbrud. Med den viden, vi har i dag om forløb og prognoser, ses der en stor skrøbelighed i særligt “fase 3”, hvor der er størst risiko for tilbagefald.

Du kan derfor først kan regnes for helt rask og fuldt ud arbejdsdygtig i fase 4. I mellemtiden kan du forvente at føle dig skrøbelig og her handler det om at tage nogle velovervejet valg, så du kommer ordentligt ud på den anden side.

Tilbage til en mere normal hverdag – en balancegang

Som depressionsramt er det noget af en balancegang at vende tilbage til en mere normal hverdag. Hvordan takler du dine egne, dine pårørendes og arbejdspladsens krav? For nogle kan det være en god ide at lave opstartsplaner for arbejdslivet og kun vælge de sociale aktiviteter, man har lyst og overskud til. Det er en balance mellem at gå forsigtigt frem og passe på sig selv og samtidig søge passende udfordringer.

Alt for mange bliver optaget af at komme op på hesten igen så hurtigt som muligt. Det kan øge risikoen for tilbagefald, hvis du presser dig selv for meget. Samtidig er der risiko for tilbagefald, hvis du falder for ud af dine normale rutiner og konstant er understimuleret, så du ikke føler, at du er til nogen nytte, og du er utilfreds med din hverdag.

Det er meget individuelt, hvad der er passende. Det kan afhænge af sværhedsgraden af depressionen, og hvorvidt du har evnet at passe dit job eller andre forpligtelser undervejs.

De sociale krav

I fase 3 kan du opleve et mere eller mindre bevidst pres fra dine venner og familie. De er typisk lettede over, at depressionen er aftaget, og de er forventningsfulde i forhold til at ”få deres mand, datter eller veninde tilbage”.

De har måske brug for at få vide, at du har mere brug for støtte til at komme i gang med nye vaner og handlemåder, end at komme tilbage til “sit gamle jeg”. Det kan være en stor udfordring for de pårørende. De har måske gennem længere tid passet på dig og kan komme til at opleve sig som værende tilovers, når du begynder at blive rask. Der kan være mange forskellige følelser på spil, fordi den pårørende måske føler sig lettet, træt og udmattet oven på forløbet.

For den depressionsramte kan det i forhold til sociale aktiviteter være fornuftigt at sætte et loft for antallet af aktiviteter i fritiden. Man kan også udvælge nogle aktiviteter, man kan være fredet fra i en periode fx familiefester. Det kan være, at man har brug for kun at være social med den nærmeste familie. Det er meget individuelt, hvilke behov man har.

Tilbagevenden til arbejdet

Tilbagevenden til arbejdet kræver, at man hele tiden mærker efter hos sig selv – og en del depressive har svært ved lige netop det. Hvornår er det for meget, hvornår er det for lidt? Har du været sygemeldt fra arbejde, er der nogle særlige overvejelser at foretage.

Der er masser af sund fornuft i at vente med opstart på arbejde, til du føler sig helt klar. Har du været sygemeldt fra dit arbejde én gang, vender tilbage og får et nederlag, som gør, at du igen må sygemeldes, så øger det betydeligt risikoen for at forlænge det samlede forløb.

Du begynder måske at frygte at gå på arbejde, da det associeres med at udløse depressioner, eller at du ikke føler sig dygtig nok. Ingen af delene behøver at være tilfældet, men kan være tanker som konsekvens af for tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Det kan være en rigtig god støtte at lave en plan sammen med en professionel fx din læge eller psykolog, der kan vejlede og om nødvendigt tale med arbejdsgiver, sagsbehandler eller familiemedlemmer.

Ser de på mig som en, der er syg? 

”Ser de på mig som en, der er syg – og vil de nu behandle mig anderledes?” De fleste mennesker ønsker at blive behandlet som sig selv – og ikke som en sygdomsramt.

Alligevel tilrådes åben kommunikation, og at du taler åbent om dine behov i relation til tilbagevenden til sit arbejde. Det er ikke ensbetydende med, at alle skal være informeret, men som minimum den nærmeste leder. Sammen kan I sammen lægge en plan for, hvordan arbejdsdagen bedst kan blive tilrettelagt.

Hvis du fx havde brækket dit ben, så vil det fx kunne medføre, at man på arbejdspladsen midlertidigt indstiller kontormiljøet efter det. Fx at døren bliver holdt for en. Det er en accepteret nødvendighed, hvis medarbejderen skal kunne være på arbejdspladsen med et brækket ben. Sådan bør det også være i forbindelse med depression.

Tag de hensyn til dig selv, du har brug for

Hensynet til dig selv er det vigtigste – for dig, men i det lange løb også for din arbejdsplads og dine pårørende. Du går på line i tiden efter depressionen. Du har måske brug for både sikkerhedsnet og sikkerhedsline i ryggen, hvis du skal komme trygt over på den anden side. Du har ret til at stille krav og blive hørt – også selv om du gennem længere tid har været fraværende i dit sociale liv og i arbejdslivet.