De fleste kan nok godt genkende fornemmelsen af at være travl og stresset i en eller anden grad. For nogle udvikler travlheden sig til langvarig stress, der bliver en kæmpe belastning – både for psyken og kroppen. Efterhånden er det en velkendt sag, at langvarig stress kan fremprovokere en depression.
Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på psykiske belastninger. Vi kan blive stresset, når vi oplever, at forventningerne fra vores omgivelser, arbejdsplads, eller familie overstiger de ressourcer, som vi synes, vi har. Det kan eksempelvis være, hvis der er meget pres på arbejdet, og vi ikke har tid eller overskud til at løbe hurtigt nok.
Stress kan også opstå, når vi ikke føler vi lever op til de forventninger, vi har til os selv.
Kort sagt handler stress om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man rent faktisk kan.
FAKTA
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 føler 25,1 procent af danskerne sig stressede. Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlige depressionstilstande. 50-80 % af personer med første depression har i løbet af de foregående 6 måneder oplevet større stressfyldte hændelser.
Hvad sker der når vi får stress?
Stress er ikke nødvendigvis dårligt. Den kortvarige stress kan være god, fordi den fungerer som en form for beskyttelsesmekanisme, der skærper sanser og gør os bedre til at fokusere og handle. Det kaldes “kamp-flugt-respons”. Den er nyttig i situationer, hvor vi hurtigt skal reagere på trusler. Fx hvis der kommer en bil imod os, og vi hurtigt skal skifte kørebane, eller når vi skal finde de rigtige ord til en eksamen.
I et moderne arbejds- og familieliv har vi gjort det normalt, at man har meget travlt. Det kan udvikle sig til langvarig stress. Det kan være i perioder, hvor der er mange afleveringsfrister, der skal overholdes på arbejdet/studiet, børnene er syge, eller der er knas i parforholdet. Når man er stresset over en længere periode, og gang på gang aktiverer kamp-flugt-systemet, kan det føre til en ‘overophedning’. Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab i længere tid ad gangen. Udsætter vi den for gentagne stress-situationer, holder reaktionen op med at være en beskyttelse og bliver i stedet en trussel i sig selv.
Stress og depression
Direkte effekter
Langvarig stress har en direkte effekt på humøret. Mange af symptomerne på stress ligner lidt symptomer på depression. Fx oplever rigtig mange stressramte irritabilitet, træthed og koncentrations- og hukommelsesproblemer. Oplever man de symptomer i en længere periode, kan kroppen og psyken ikke klare presset, og stressen kan gradvist udvikle sig til en depression.
FORSKELLEN PÅ STRESS OG DEPRESSION
Stress
Stress i sig selv er ikke en psykisk sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, derfor vil de fleste kunne opleve klare forbedringer i deres tilstand, hvis de skruer ned for tempoet. Det kan være ved eksempelvis at arbejde mindre eller på andet vis arbejde med de konkrete ting, som har været med at stresse hverdagen.
Er man stresset, vil man som regel kunne opleve både ”gode” og ”dårlige” dage.
Depression
Depression er en psykisk sygdom.
En depression er længerevarende og vil stå på i mindst 14 dage, uanset om man går ned i timer på arbejdet eller på anden vis skruer ned for tempoet.
En depression er en konstant følelse af nedtrykthed
Indirekte effekter
Stress kan også have en mere indirekte indvirkning på vores mentale ve og vel, når perioder med langvarig stress påvirker vores vaner og synet på os selv. Som effekt kan man opleve yderligere forværringer i sit humør og mindre overskud.
- Man kan holde op med at gøre gode ting for sig selv: Det er meget normalt at trække sig fra de aktiviteter, der normalt gør en glad. Fx kan det være sværere at overskue sine relationer, dyrke motion og/eller spise sundt.
- Reaktioner på stress forstærker belastningen: De forandringer, man oplever i humør og overskud, kan medføre reaktioner, der forstærker stressen. Hvis man fx er irriteret og ukoncentreret på sit arbejde, kan man lave flere fejl, end man plejer. Når man selv kan mærke den ustabile arbejdsindsats, eller andre kommenterer den, bliver man yderligere stresset.
- Usunde “coping”-strategier: Man kan fx søge at dulme stressen ved et øget forbrug af alkohol eller andre rusmidler.
- Man bryder med rutiner: Stress har ofte den konsekvens, at man begynder at slække på sine daglige rutiner fx at spise regelmæssigt, få tilstrækkelig søvn osv.
Hvad sker der i hjernen? Stress og depression
Forskningen i langvarig stress og dets påvirkning af kroppen og sindet er stadig under udvikling, og der er endnu en del ubesvarede spørgsmål. Der er dog meget, der peger på, at hjernen og kroppens reaktioner på langvarig stress kan føre til overaktivitet med en stor produktion af hormonet kortisol. Kortisol påvirker hjernen, så hippocampus, der er center for indlæring og hukommelse, bliver mindre, mens angst-centeret amygdala vokser.
Den mekanisme kan blive en ond spiral, hvor stress medfører forhøjet kortisol, som medfører depression, som medfører mere kortisol osv. Det forklarer også, hvorfor en stressudløst depression fortsætter, efter at stressbelastningen er væk.
Stress-overfølsom efter depressionen
Mange føler sig stress-overfølsomme efter en depression og reagerer kraftigere på begivenheder, som de ikke før ville have taget særligt nær. Deadlines og lange arbejdsdage kan føles meget mere belastende, end de gjorde før depressionen. Det skyldes, at hjernen er blevet sårbar af stress- eller depressionstilstanden, og den vil derfor blive mere påvirket i pressede situationer. Heldigvis har hjernen en helt enestående evne til at genvinde sin kapacitet og vil i mange tilfælde komme sig under den rette behandling.
