Når din pårørende har fået stillet diagnosen bipolar lidelse, kan det være en stor lettelse, at der endelig bliver sat nogle konkrete ord på situationen. Vedkommende får mulighed for selv at tage ansvar for sin tilstand ved at få behandling og vil sandsynligvis begynde at få det bedre efter at være begyndt i et behandlingsforløb.
Samtidigt kan du opleve, at diagnosen lægger et større pres på dine skuldre. Det kan føles som et større ansvar at yde den rette støtte og hjælpe til på den helt rigtige måde. Det kan være både hårdt og forvirrende.
OBS!
Hvis du føler dig overvældet, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. Der er mulighed for økonomisk tilskud til psykologbehandling, hvis du er pårørende til en person med bipolar lidelse.
Støt op om den medicinske behandling
Læger vil næsten altid anbefale medicinsk behandling for at regulere voldsomme humørsvingninger og forebygge tilbagefald af manier eller depressioner. Alligevel er det relativt almindeligt, at personer med bipolar lidelse er skeptiske overfor medicinen. Nogle stopper med at tage medicin under et behandlingsforløb, imens andre er forbeholdne mod at tage den fra begyndelsen. Tilbøjeligheden til at fravælge medicinen er særligt markant blandt personer, der ikke oplever deres tilstand som et problem.
Hvorfor er der nogen, der fravælger medicinen?
Der kan være flere grunde til, at personer med bipolar lidelse fravælger medicinen. Fx at de:
– frygter at blive påvirket af ubehagelige bivirkninger
– har prøvet at tage medicin med god effekt og nu føler, at de kan klare sig uden
– ikke synes deres symptomer er et problem. Måske sætter de pris på perioderne med mani eller hypomani, hvor de har oplevelsen af at være en mere selvsikker og produktiv version af sig selv.
Hvad kan du gøre?
Hvis vedkommende er stoppet eller gerne vil stoppe med medicin
Vis forståelse for, at det kan være fristende at stoppe med medicinen, hvis bivirkningerne er for ubehagelige, eller vedkommende ikke rigtig føler, den hjælper, som den skal. Men selvom der kan være alle mulige gode grunde til at stoppe/nedtrappe medicinen, er det meget vigtigt at tale med læge/psykiater på forhånd. Det kan nemlig være farligt og forværre tilstanden, hvis personen stopper eller nedtrapper på egen hånd fra den ene dag til den anden. Du kan opfordre vedkommende til at tage en snak med læge eller psykiater om at skifte medicin. Et andet præparat kan fjerne eventuelle bivirkninger helt eller delvist.
Hvis vedkommende slet ikke vil begynde med medicin
Du kan hjælpe vedkommende ved at tale om de bekymringer/forbehold, han/hun eventuelt kunne gå rundt med. Forsøg at lytte til bekymringerne og stil opklarende spørgsmål. Pres aldrig dine egne holdninger ned over nogen.
Du kan også opfordre til at tage kontakt til lægen for at få forklaret om medicinen og dens virkning samt eventuelle bivirkninger. Er du selv i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til medicinen, så læs op på sagen.
Du kan også med samtykke fra din pårørende kontakte den tilknyttede læge eller psykiater for at få mere viden og afklaring. Det er dog vigtigt at huske, at det i sidste ende ikke er dig, der har ansvaret for den syges behandling, men at du fungerer som en støtte i det daglige.
OBS! Du skal også være opmærksom på, at behandling for bipolar lidelse ikke nødvendigvis involverer medicin. I sidste ende er det et personligt valg, om vedkommende vil tage medicin eller ej.
Støt op om terapi og psykoedukation
Rigtig mange personer med bipolar lidelse har stor gavn af at supplere deres medicinske behandling med psykoterapi og samtaleterapi, når de er i stabile perioder, dvs., når de hverken har mani eller depression.
Psykoedukation er et gruppeforløb, hvor man bliver undervist i sygdommen og får værktøjer til at håndtere og leve med den. Alle med ny-diagnosticeret bipolar lidelse har krav på et sådant forløb, og det er gratis.
Samtaleterapi er et individuelt forløb hos en psykolog. Med en henvisning fra læge kan man få et offentligt tilskud til behandlingen.
Hvad kan du gøre?
Holde vedkommende op på at søge hjælp.
Forløb med psykoedukation og samtaleterapi er bedst i stabile perioder, så for nogle kan det virke overflødigt, når de er inde i en “god periode”. Ikke desto mindre kan det være afgørende for, om din pårørende får et tilbagefald eller ej.
Tilbyde din hjælp med at finde en kvalificeret psykolog.
Vælger din pårørende at starte hos en privatpraktiserende psykolog, er det særligt væsentligt, at psykologen har erfaring med bipolar lidelse. “Almindelige” psykologer kan nemlig godt have sværere ved at forstå og rådgive om lidelsen.
Tilbyde at følge med til behandlinger.
Hvis din pårørende er en del af et samtaleterapeutisk forløb, men har svært ved at komme af sted, kan du som pårørende være opmuntrende og opfordrende eller tilbyde at følge personen derhen.
