Har du en mistanke om, at din pårørende har bipolar lidelse, men endnu ikke selv har opsøgt behandling er noget af det allervigtigste, du kan gøre at opfordre til at få professionel hjælp.
Tidlig behandling kan gøre en verden til forskel for sygdommens videre forløb. Derfor skal du ikke tøve med at dele dine bekymringer og opfordre til at søge lægehjælp.
Det kan dog være lettere sagt end gjort. Mange med bipolar lidelse har tendens til at mangle indsigt i deres tilstand og vil derfor ikke søge professionel hjælp. Under manier eller hypomanier kan de være fulde af energi og selvtillid, og derfor bemærker de ikke, at der er noget galt. Under depressioner ved de måske godt, at der er et problem, men har ikke overskuddet til at søge behandling.
Tal med vedkommende om dine bekymringer.
Fortæl om, hvilke tegn du har lagt mærke til, at du er bekymret, og at du synes, det ville være rigtig rart, hvis vedkommende opsøgte en person, der kunne vurdere tilstanden.
Tag eventuelt udgangspunkt i et af personens symptomer. Det kan for eksempel være, at han/hun kun sover få timer om natten. Det ville derfor være rart at tale med en læge om at få hjælp til at sove bedre.
Lyt til personens egne begrundelser for ikke at ville søge behandling.
Søg at forstå, hvis personen ikke vil søge lægehjælp. Er det fordi, han/hun ikke vil sættes i en kasse som “psykisk syg”? Eller er bekymret for medicinen? Stil en masse spørgsmål og undgå at presse på med dine egne holdninger. Ofte vil det bare skabe en konflikt mellem jer og gøre personen endnu mere skråsikker i sine egne holdninger.
Tilbyd at sidde sammen med personen, når han/hun ringer til lægen.
Det er et kæmpe skridt at ringe til lægen og bestille tid til en udredning. Aftal evt. et tidspunkt, hvor I kan gøre det sammen.
Tilbyd at følge med til døren.
Spørg, om du skal følge med til lægen og blive i venteværelset, til konsultationen er forbi. Nogle gange kan det også hjælpe at fjerne nogle af de praktiske barrierer såsom transporten til lægehuset. Tilbyd evt. at køre, hvis du har bil.
