Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, hvor man i perioder oplever markante forandringer eller udsving i humør og energi.

Ordet “bipolar” betyder to poler. Har man bipolar lidelse, vil man typisk svinge mellem de to følelsesmæssige yderpoler: mani og depression. Når man har perioder med enten depression eller mani, ændres måden, man tænker, taler og opfører sig på. Under maniske perioder kan man eksempelvis føle sig uovervindelig med tilsyneladende ubegrænset energi, hvor man i depressive perioder vil føle sig nedtrykt, træt og modløs.

Hvordan føles det at have bipolar lidelse? 

Når man er ramt af bipolar lidelse, har man svingninger mellem maniske og depressive episoder. Det er meget forskelligt fra person til person hvilke episoder, der fylder mest.

Mani

Når man oplever maniske perioder, gør følgende sig generelt gældende: 

• Man kan have en følelse af øget selvtillid. Man tænker, man kan alt, har styr på det hele og at livet bare kører på skinner.
• Man kan opleve, at ens tankeaktivitet kører på fuldt blus. Man får mange idéer og kreative indslag, og man igangsætter derfor flere projekter.
• Man bliver let distraheret og fuldfører ikke alle de projekter, man igangsætter.
• Man kan opleve et nedsat søvnbehov – man sover meget mindre, men har stadigvæk en masse energi. 
• Man kan have en øget seksuel energi og lyst og har måske mere sex end normalt og evt. med flere partnere end normalt.
• Man kan være mere irritabel, opfarende og aggressiv, end man plejer.
• Man kan opleve, at de ting, man har lyst til at gøre, for andre kan virke upassende og grænseoverskridende.

Nogle personer oplever en mildere form for mani. Det kaldes hypomani og er kendetegnet ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, uden at det nødvendigvis påvirker ens evne til at arbejde eller agere socialt. 

Ofte vil personen samtidig have en følelse af velvære, øget snakkesalighed, overdreven venskabelig omgang med andre, øget seksualdrift og nedsat søvnbehov.

Depression

Langt de fleste, som har bipolar lidelse, vil få depressioner. Ligesom manier kan oplevelsen af en depression variere fra person til person. Generelt gør de samme symptomer som ved en almindelig/enkeltstående depression sig gældende. De kan opsummeres til: 

• Man er nedtrykt og interesserer sig ikke for de ting man plejer
• Man kan føle sig meget træt og drænet for energi
• Man tænker, at man ikke har noget at byde på eller er særligt meget værd. Man har en følelse af lavt selvværd/selvtillid.
• Man får ofte skyldfølelse og selvbebrejdelser.
• Det kan være svært at fastholde sine tanker og koncentrere sig om selv bittesmå gøremål.
• Man kan opleve indre uro og rastløshed.
• Man kan have problemer med at falde i søvn om natten – også selvom man er uendeligt træt.
• Depressionen kan give øget appetit eller appetitløshed. Mange oplever derfor vægttab-eller øgning.
• Mange får tankemylder, katastrofetanker, tanker om død og selvmord.

Kan bipolar lidelse vise sig forskelligt?

Ja. Personer med bipolar lidelse kan have vidt forskellige oplevelser af deres forløb. Selvom navnet “bipolar lidelse” indikerer, at man fluktuerer mellem to ekstreme poler, så kan man sagtens have bipolar lidelse uden voldsomme humørskift. 

Hypomani

Nogle vil opleve at have perioder med “hypomani” i stedet for perioder med mani. Hypomani er en let form for mani, hvor man er lettere opstemt og/eller irritabel. Mange af dem, der oplever hypomanier, får følelsen af øget selvsikkerhed, bedre humør og et mindre søvnbehov. Kort sagt har man perioder, hvor man er en gladere og bedre version af sig selv. Sammenlignet med manier kan man i højere grad gå på arbejde/studie og have nogenlunde almindelige samtaler. Mange opdager derfor ikke, at de har en hypomanisk episode og derfor heller ikke at de har bipolar lidelse. 

En hypomani kan hos nogle være forstadiet til en mani, mens den hos andre pludselig kan slå over i depression.

Blandingstilstand

I en blandingstilstand kan man have maniske og depressive symptomer samtidig eller have hurtige daglige skift mellem at være deprimeret og manisk. Blandingstilstanden er en meget ubehagelig måde at få symptomer på.

Krop og hoved kan føles som ude af trit med hinanden, som om de slet ikke harmonerer. Man kan derfor sagtens føle sig trist og sløv rent psykisk, selvom kroppen har stor uro og energi. Samtidigt kan blandingstilstanden være særligt farlig. Kombinationen af depression og oplevelsen af energi og handlingskraft er nemlig en uhellig alliance, som kan øge selvmordsrisikoen. 

Psykoser

Personer, der har svære depressioner og manier, kan opleve at få psykotiske anfald. Under en psykose ændrer ens oplevelse af virkeligheden sig, og man kan derfor få nogle absurde vrangforestillinger. Nogle oplever, at de bliver forfulgt, overvåget eller hører stemmer. Andre oplever, at de er en anden person, fx Steve Jobs, Napoleon eller en profet fra fremtiden. 

Bipolar lidelse type 1 og 2

Ikke alle med bipolar lidelse oplever meget ekstreme humørskift, og derfor skelnes der mellem to typer af bipolar lidelse: Type 1 og 2. Type 1 er den “klassiske” form for bipolar lidelse, hvor episoderne er kendetegnet ved større humørsvingninger, dvs. en større vekslen mellem mani og depression. 

Type 2 kan være lidt sværere at skelne fra “almindelige” depressioner. Humørsvingningerne er mindre ekstreme. Sygdomsforløbet er karakteriseret ved hypomanier og sværere depressioner. 

Type 1 forekommer hos 0,6 % af befolkningen, hvor Type 2 optræder hos 0,4%. 

Komorbiditet (sameksisterende diagnoser)

Det er mere reglen end undtagelsen, at personer med bipolar lidelse oplever symptomer fra en række andre mentale og fysiske sygdomme. De mest almindelige psykiske lidelser, der kan opstå sammen med bipolar lidelse, er angst og adfærdsforstyrrelser. Derudover kan symptomer på lidelser såsom spiseforstyrrelser, hyperaktivitet, autisme og Tourettes også være til stede ved bipolar lidelse. 

De mest almindelige fysiske lidelser, der kan opstå sammen med bipolar lidelse, er type 2 diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Hvordan er sygdomsforløbet? 

Et forløb med bipolar lidelse varierer fra person til person. Der er forskel på, hvor mange sygdomsepisoder man har, hvor svære de er, hvor længe de varer, og hvilken type de er. Der er alligevel lighedstegn, der ofte går igen, som fx at der vil være stabile perioder mellem depression og mani, og at depressioner typisk optræder oftere end manier. 

Episodernes antal og længde 

Nogle personer oplever kun to eller tre sygdomsepisoder i løbet af livet, men det er rimelig udbredt at opleve flere. Maniske eller depressive symptomer kan vare uger eller måneder.

Stabile perioder

Langt de fleste med bipolar lidelse vil have stabile perioder mellem deres maniske eller depressive episoder. Hvorvidt de stabile perioder varer uger, år eller årtier, varierer meget fra person til person. Det afhænger særligt af, om man har en ellers stabil livsførelse, gode venner og familie, og om man modtager effektiv behandling. 

Efter episoderne

Det er de færreste, der er helt ovenpå efter en episode med mani eller depression. Man er ofte træt og føler sig lidt sårbar og udsat. Mange oplever træthed, nedsat energi eller såkaldte kognitive vanskeligheder (problemer med opmærksomhed, hukommelse og planlægning) i ugerne, eller måske endda månederne, efter deres episoder. Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan der opstå permanente kognitive vanskeligheder uden for sygdomsepisoderne.

Kan man komme sig over bipolar lidelse?

Hvis man lige har fået diagnosen bipolar lidelse, vil det være almindeligt at stille sig selv spørgsmålet, om man kan blive helt rask.

Det er der ikke nogen enkle svar på. På nuværende tidspunkt er der ikke en helbredende behandling for bipolar lidelse. Der findes ikke præcise tal for, hvor mange der helt holder op med at have nye sygdomsepisoder.

Med den rette behandling kan sygdommen imidlertid stabiliseres. De fleste lærer med tiden at kontrollere og håndtere deres symptomer. Nogle har år, hvis ikke årtier, hvor de har meget få eller ingen symptomer. Andre lever gode og meningsfulde liv med sygdommen, der optræder som en slags rejsefælle igennem livet. En rejsefælle, der i perioder fylder en del, og i andre perioder slet ikke fylder noget.

Bipolar lidelse kræver for de fleste livslang behandling. Det er dog ikke ensbetydende med, at man må give afkald på sine håb, drømme og planer. Lidelsen står ikke nødvendigvis i vejen for et helt almindeligt liv med partner, karriere og børn.

Hvorfor får man bipolar lidelse? 

I nogle tilfælde vil en bipolar lidelse dukke op af sig selv uden nogen ydre anledning. Oftest er det dog muligt at pege på en eller flere belastninger, som har været med til at udløse den første sygdomsepisode i form af en mani, hypomani eller en depression.

 Der er ikke nogen af nedenstående belastninger, der fremkalder bipolar lidelse i sig selv, men de kan udløse en episode, hvis man i forvejen har den biologiske sårbarhed for lidelsen.

• Psykisk stress: Svære oplevelser kan bidrage til udviklingen af en episode. Det kan være dødsfald, kærestesorger eller et karriereskift. Positive oplevelser kan også føre til udvikling af sygdomsepisoder såsom en veloverstået eksamen, en god fest eller et bryllup.
• Fødsel og graviditet: Der er øget risiko for at udløse en sygdomsfase under graviditet eller i den første tid efter en fødsel. Det er endnu usikkert, hvorfor det er sådan. Det hænger sandsynligvis sammen med de store svingninger i bl.a. kønshormonerne, der ses i forbindelse med graviditet og fødsel.
• Uregelmæssighed og dårlig søvn: Der kan være perioder med dårlig søvn eller perioder, hvor man har en lidt kaotisk og uregelmæssig livsførelse. Fx at man bytter rundt på dag og nat på grund af natarbejde, et spædbarn, der sover dårligt, hyppige byture etc.
• Rusmidler: Indtagelse af stærke rusmidler såsom hash, ecstasy, LSD og amfetamin. Men selv såkaldt mildere rusmidler som alkohol kan for nogen være med til at udløse episoder.
• Antidepressiv medicin: Nogle personer debuterer med bipolar lidelse efter et forløb med antidepressiv medicin. Man kan have troet, at man “bare” havde en depression og havde fået udskrevet medicin mod depression hos lægen. Antidepressiva kan imidlertid være med til at udløse en manisk episode.   
• Sygdom: Det kan bl.a. være sygdomme i hjernen som blodpropper, hjernebetændelse eller blødninger i hjernen. Der har også vist sig at være en sammenhæng med diabetes, hjerte-kar-sygdomme og epilepsi.