DepressionsForeningens logo.
Søg
Close this search box.

Gå til sektion

Bipolar lidelse

Rutsjebane.

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, hvor man i perioder oplever markante forandringer eller udsving i humør og energi.

Ordet “bipolar” betyder to poler. Har man bipolar lidelse, vil man typisk svinge mellem de to følelsesmæssige yderpoler: mani og depression. Når man har perioder med enten depression eller mani, ændres måden, man tænker, taler og opfører sig på. Under maniske perioder kan man eksempelvis føle sig uovervindelig med tilsyneladende ubegrænset energi, hvor man i depressive perioder vil føle sig nedtrykt, træt og modløs. 

Bipolar lidelse vs. depression.

Følelsen af bipolar lidelse

Hvordan føles det (typisk) at have bipolar lidelse?

Når man er ramt af bipolar lidelse, svinger man mellem maniske og depressive episoder. Det er meget forskelligt fra person til person hvilke episoder, der fylder mest.

MANI

Når man oplever maniske perioder, gør følgende sig generelt gældende:

  • Man kan være mere irritabel, opfarende og aggressiv

  • Man kan opleve, at de ting, man har lyst til at gøre, for andre kan virke upassende og grænseoverskridende

  • Man kan have en følelse af øget selvtillid. Man tænker, man kan alt, har styr på det hele og at livet bare kører på skinner

  • Man kan opleve, at ens tankeaktivitet kører på fuldt blus. Man får mange idéer og kreative indslag, og man igangsætter derfor flere projekter

  • Man bliver let distraheret og fuldfører ikke alle de projekter, man sætter i gang. Samtidigt kan man opleve hyper fokusering, hvor man inden for kort tid kan skrive bøger, sange, færdiggøre speciale på kort tid, renovere hus etc.

  • Man kan opleve et nedsat søvnbehov. Man sover meget mindre, men har stadigvæk en masse energi

  • Man kan have en øget seksuel energi og lyst og har måske mere sex end normalt og evt. med flere partnere end normalt.

 

Nogle personer oplever en mildere form for mani. Det kaldes hypomani og er kendetegnet ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, uden at det nødvendigvis påvirker ens evne til at arbejde eller agere socialt.

Ofte vil personen samtidig have en følelse af velvære, øget snakkesalighed, overdreven venskabelig omgang med andre, øget seksualdrift og nedsat søvnbehov.

Diagnosen bipolar lidelse
For at få stillet diagnosen bipolar lidelse skal man have haft mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. I en mani skal symptomerne være til stede i syv dage, eller der skal være behov for en indlæggelse.  
I en hypomani skal symptomerne skal være til stede i 4 dage.

DEPRESSION

Langt de fleste, som har bipolar lidelse, vil få depressioner. Ligesom manier kan oplevelsen af en depression være forskellig fra person til person. Generelt gør de samme symptomer sig gældende som ved en almindelig/enkeltstående depression. De kan opsummeres til:

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst og interesse
  • Nedsat energi og øget tendens til at blive træt
  • Nedsat selvtillid og selvværd
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • Tanke- og koncentrationsbesvær
  • Indre uro, rastløshed og/eller hæmning
  • Søvnbesvær
  • Ændring i vægt og appetit
  • Tankemylder, katastrofetanker, tanker om død og selvmord

Tidlige tegn på hypomani/mani Tidlige tegn på depression
Mere energi end normalt Mindre energi end normalt
Tankerne kører hurtigere Tænker og udtrykker sig mere negativt, end man plejer
Flere ideer end normalt Sover dårligere end normalt
Mindre behov for søvn. Man vågner fx en time tidligere og er fuld af energi Man er mere træt end normalt. Man kan ikke overskue at stå op om morgenen. Man sover længere
Skærpede sanser Dårligere koncentrationsevne. Man er mere forvirret og glemmer aftaler
Mere aktiv og udadvendt. Man bliver fx mere aktiv på sociale medier og deler mere personlige oplevelser Mindre lyst til social kontakt  
  • Tidligere kaldte man sygdommen for maniodepressiv sygdom
  • 1-2% af den danske befolkning har bipolar lidelse
  • Depressive episoder er hyppigere end maniske episoder ved bipolar lidelse – patienterne har depressive symptomer tre gange oftere end maniske symptomer
  • Gennemsnitsalderen for diagnosetidspunktet er ca. 26 år, men der går i gennemsnit omkring 6 år, fra man har den første sygdomsepisode, til man får stillet diagnosen
  • Der er overordnet set lige mange mænd og kvinder, som får stillet diagnosen
    Omkring 20% af dem, der får diagnosen, er først blevet diagnosticeret med depression
Forskellige typer

Kan bipolar lidelse vise sig forskelligt?

Ja. Personer med bipolar lidelse kan have vidt forskellige oplevelser af deres forløb.

Bipolar lidelse type 1 og 2

Navnet “bipolar lidelse” indikerer, at man svinger mellem to ekstreme poler. Men man kan godt have bipolar lidelse, selvom man har depressioner uden at have voldsomme maniske episoder.

Overordnet findes der to typer af bipolar lidelse: Type 1 og 2.

  • Type 1 er den “klassiske” form for bipolar lidelse. Den er karakteriseret ved, at der forekommer manier, dvs. ekstreme skift i stemningslej og energiniveau.

  • Type 2 kan være lidt sværere at skelne fra “almindelige” depressioner, eftersom der ikke forekommer manier. I stedet er forløbene karakteriseret af hypomanier, der er en tilstand præget af maniske symptomer i lettere grad uden egentlig at være en mani.


Hvad afgør, om man har bipolar lidelse type 1 eller 2?

En hypomani + en depression = Type 2
To hypomanier = Type 2

En mani + en hypomani = Type 1
En mani + en depression = Type 1
To manier = Type 1

To depressioner = ikke bipolar lidelse, men tilvendende depression
En mani = ikke bipolar lidelse, men en enkeltstående mani

Type 1 forekommer hos 0,6% af befolkningen. Type 2 optræder hos 0,4%.

Hypomani

Nogle vil opleve at have perioder med “hypomani” i stedet for perioder med mani. Hypomani er en let form for mani, hvor man er lettere opstemt og/eller irritabel. I en hypomani føler man sig mere selvsikker, er i bedre humør og har mindre søvnbehov.

Hypomanier kan let forveksles med et generelt opløftet humør og kan derfor være svære at diagnosticere. Sammenlignet med manier kan man i højere grad gå på arbejde/klare sit studie, og fungere nogenlunde ‘normalt’, mens episoderne står på. Mange opdager derfor ikke, at de har en hypomanisk episode og derfor heller ikke, at de har bipolar lidelse.

En hypomani kan hos nogle være forstadiet til en mani, mens den hos andre ikke udvikler sig til mere end “bare” at være en hypomani.

Blandingstilstand

I en blandingstilstand kan man have maniske og depressive symptomer samtidig eller have hurtige daglige skift mellem at være deprimeret og manisk.

Krop og hoved kan føles som ude af trit med hinanden; som om de slet ikke harmonerer. Man kan derfor sagtens have hovedet fuld af meget triste og negative tanker, mens kroppen er fuld af forpinthed og manisk uro. Blandingstilstanden være særligt farlig. Kombinationen af depressive tanker og den maniske uro og handlekraft er nemlig en uhellig alliance. Man har både kræfter og initiativ til at handle på eventuelle selvmordstanker.

Oplevelser man kan have hvis man har bipolar lidelse.

Psykoser

Personer, der har svære depressioner og manier, kan opleve at få psykotiske symptomer. Under en psykose ændrer ens oplevelse af virkeligheden sig, og man kan derfor få vrangforestillinger. Nogle oplever, at de bliver forfulgt, overvåget eller hører stemmer. Andre oplever, at de er en person, der er udset til noget særligt fx Steve Jobs, Napoleon eller en profet fra fremtiden.

I en psykotisk depression kan man have meget voldsomme tanker om at være skyld i fx krig eller alvorlig sygdom hos andre. Man kan også opleve kropslige vrangforestillinger, såsom at ens tænder falder ud af munden, eller kropsdele forsvinder.

 

Komorbiditet (sameksisterende diagnoser)

Ofte vil personer med bipolar lidelse være sårbare for at udvikle andre mentale og fysiske sygdomme. Man kan eksempelvis både have ADHD og bipolar lidelse, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser eller bipolar lidelse og angst. Det kaldes komorbiditeter.

Komorbiditeter kan gøre livet ekstra vanskeligt og kan derudover gøre det sværere at blive diagnosticeret og behandlet effektivt.

De mest almindelige psykiske lidelser, der kan opstå side om side med bipolar lidelse, er angst og personlighedsforstyrrelser. Derudover kan symptomer på lidelser såsom spiseforstyrrelser og hyperaktivitet være til stede ved bipolar lidelse. Desuden ser man ofte et øget misbrug af alkohol og stoffer.

Bipolar lidelse er ofte associeret med øget forekomst af en række fysiske sygdomme. Her er der særligt tale om type 2 diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme.


FAKTA
Studier viser, at op til 80% med bipolar lidelse type 2 også har en anden psykisk lidelse

Sygdomsforløbet

Hvordan er sygdomsforløbet?

Et sygdomsforløb med bipolar lidelse vil variere fra person til person. Vi er allesammen indrettet forskelligt, men forløbet afhænger i høj grad også af, om man er i den rette form for behandling. Desto tidligere bipolar lidelse bliver opdaget og behandlet, des bedre prognose har man.

Episodernes antal og længde

Længden og antallet af maniske/depressive episoder kan variere meget fra person til person. Maniske eller depressive episoder kan vare timer, dage, uger eller måneder.

Fælles for langt de fleste er, at sygdomsforløbet vil være karakteriseret af tilbagevende episoder. Nogle personer oplever kun to eller tre sygdomsepisoder igennem et helt liv, andre vil opleve det samme antal på et år. Det er kun omkring 10% af patienterne, der kun får én enkelt episode i løbet af deres livstid.

Det, der først og fremmest bestemmer episodernes længde og sværhedsgrad, er, om man kommer i et effektivt behandlingsforløb.

Stabile perioder

Langt de fleste med bipolar lidelse vil have stabile perioder, hvor de hverken er maniske eller depressive. Hvorvidt de stabile perioder varer uger, år eller årtier, varierer meget fra person til person og er svært at forudsige. Det afhænger særligt af, om man får en effektiv medicinsk og/eller terapeutisk behandling, og om man i øvrigt har en stabil livsførelse med gode venner og pårørende til at støtte.

Efter episoder 

Det er de færreste, der er helt ovenpå efter en episode med mani eller depression. De fleste føler sig lidt sårbare og udsatte. Mange oplever restsymptomer i form af træthed, nedsat energi eller såkaldte “kognitive vanskeligheder” (problemer med fx opmærksomhed, hukommelse og planlægning). Det kan vare i uger eller måske endda månederne efter en episode.

Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan der opstå mere vedvarende kognitive vanskeligheder uden for sygdomsepisoderne.

Rask igen

Kan man komme sig over bipolar lidelse?

Hvis man lige har fået diagnosen bipolar lidelse, vil det være almindeligt at stille sig selv spørgsmålet, om man kan blive helt rask.

Det er der ikke nogen enkle svar på. På nuværende tidspunkt er der ikke en helbredende behandling for bipolar lidelse. Der findes heller ikke præcise tal for, hvor mange der helt holder op med at have nye sygdomsepisoder.

Med den rette behandling kan sygdommen imidlertid stabiliseres. De fleste lærer med tiden at kontrollere og håndtere deres symptomer. Nogle har år, hvis ikke årtier, hvor de har meget få eller ingen symptomer. 

Andre lever gode og meningsfulde liv med sygdommen, der optræder som en slags tilvendende rejsefælle igennem livet. En rejsefælle, der i perioder fylder en del, og i andre perioder slet ikke fylder noget.

Bipolar lidelse kræver for de fleste livslang behandling. Det er dog ikke ensbetydende med, at man må give afkald på sine håb, drømme og planer. Lidelsen står ikke nødvendigvis i vejen for et helt almindeligt liv med partner, karriere og børn.

Årsager

Hvorfor får man bipolar lidelse?

Der er ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler bipolar lidelse. Formentlig er der tale om et samspil mellem arv, miljø og ydre stress.

Genetisk disponering

Bipolar lidelse siges at være en af de psykiske sygdomme, hvor genetik har en stor betydning. Børn og unge med en forælder eller søskende med bipolar lidelse har 4-10 gange øget risiko for selv at udvikle en bipolar lidelse sammenlignet med personer uden en slægtning med bipolar lidelse.

Man kan ikke være født med sygdommen, men nogle mennesker vil have en medfødt sårbarhed, som senere kan udvikle sig til bipolar lidelse, hvis man udsættes for psykisk belastning (se nedenfor).

Udløsende faktorer

I nogle tilfælde vil en bipolar lidelse dukke op af sig selv uden nogen ydre anledning. Oftest er det dog muligt at pege på en eller flere belastninger, som har været med til at udløse den første sygdomsepisode i form af en mani, hypomani eller en depression.

Der er ikke nogen af nedenstående belastninger, der fremkalder bipolar lidelse i sig selv, men de kan udløse en episode, hvis man i forvejen har den biologiske sårbarhed for lidelsen.

  • Psykisk stress: Svære oplevelser kan bidrage til udviklingen af en episode. Det kan være dødsfald, kærestesorger eller et karriereskift. Positive oplevelser kan også føre til udvikling af sygdomsepisoder såsom en veloverstået eksamen, en god fest eller et bryllup.
  • Fødsel og graviditet: Der er øget risiko for at udløse en sygdomsfase under graviditet eller i den første tid efter en fødsel. Det er endnu usikkert, hvorfor det er sådan. Det hænger sandsynligvis sammen med de store svingninger i bl.a. kønshormonerne, der ses i forbindelse med graviditet og fødsel.
  • Uregelmæssighed og dårlig søvn: Der kan være perioder med dårlig søvn eller perioder, hvor man har en lidt kaotisk og uregelmæssig livsførelse. Fx at man bytter rundt på dag og nat på grund af natarbejde, et spædbarn, der sover dårligt, hyppige byture etc.
  • Rusmidler: Indtagelse af stærke rusmidler såsom hash, ecstasy, LSD og amfetamin. Men selv såkaldt mildere rusmidler som alkohol kan for nogen være med til at udløse episoder.
  • Antidepressiv medicin: Nogle personer debuterer med bipolar lidelse efter et forløb med antidepressiv medicin. Man kan have troet, at man “bare” havde en depression og havde fået udskrevet medicin mod depression hos lægen. Antidepressiva kan imidlertid være med til at udløse en manisk episode.   
  • Sygdom: Det kan bl.a. være sygdomme i hjernen som blodpropper, hjernebetændelse eller blødninger i hjernen. Der har også vist sig at være en sammenhæng med diabetes, hjerte-kar-sygdomme og epilepsi.
Faktorer der kan lede til bipolar lidelse.
Depression eller bipolar lidelse

Er det bipolar lidelse eller “bare” depression?

Bipolar lidelse og depression er beslægtede sygdomme, men de er også forskellige og kræver forskellig behandling. Derfor er det vigtigt, at lægge mærke til tegn på om depressionen er relateret til bipolar lidelse.

Følgende symptomer bør lede til overvejelse om depressionen er relateret til bipolar lidelse

– Tidlig debut af depression (som barn eller som teenager)
– Maniske symptomer efter brug af antidepressiv medicin
– Psykotiske symptomer
– Alvorlige selvmordsforsøg
– Spiseforstyrrelse, særlig bulimi
– Manglende respons på antidepressiv medicin eller ekstrem hurtig effekt af antidepressiv medicin (timer, dage)
– Mange humørsvingninger
– Høj begavelse
– Høj kreativitet, evt. et kunstnerisk talent
– Psykisk sygdom eller alkohol-/stofmisbrug i familien