Behandling af bipolar lidelse

Der er flere behandlingstilbud, du kan gøre brug af, når du får diagnosen bipolar lidelse. Det er ikke sikkert, at du får brug for alle de muligheder der er, men de er gode at kende til, når du i samarbejde med din behandler skal finde ud af, hvad der er mest passende for dig. Herunder kan du blive lidt klogere på de behandlingsformer der tilbydes- både medicinske og psykologiske.

Hvordan får jeg stillet diagnosen bipolar lidelse?

Din egen læge er ofte den, der undersøger, om du har bipolar lidelse. Lægen får et overblik over dine symptomer og problematikker ved at tale med dig og se på din tidligere sygdomshistorik. Ofte vil han eller hun også – med din tilladelse – inddrage et tæt familiemedlem, en nær ven eller en kæreste for at få et mere præcist billede af dine symptomer.

Undersøgelsen bygger således både på samtaler og observationer. Herudfra stiller lægen en diagnose eller beskriver, hvad du fejler.

Hvis din praktiserende læge stiller diagnosen eller har en mistanke om den, vil du ofte blive henvist til en psykiater. En psykiater er en læge som i kraft af sin specialuddannelse i psykiske lidelser kan tilbyde dig en nøjere undersøgelse og en mere specialiseret behandling.

I København, Nordsjælland og Århus findes en såkaldt “regionsfunktion”. Det er et to-årigt forløb målrettet personer med nydiagnosticeret bipolar lidelse. Her hjælper både psykiater, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver dig til at få den bedste form for rådgivning og behandling.

Alle med nydiagnosticeret bipolar lidelse har ret til at bruge tilbuddet.

VEJEN TIL EN DIAGNOSE
Vejen til at få diagnosen bipolar lidelse kan være mere omfattende end skitseret her. Der kan være flere faktorer, der kan være afgørende for, om du får diagnosen med det samme. Fx:

– Om du har et godt og trygt samarbejde med din læge og psykiater
– Om du har et netværk, som kan hjælpe dig med at komme til lægen, når du har det skidt
– Om noget i din diagnose er blevet overset
– Om du er blevet fejldiagnosticeret med fx depression

Hvordan hjælper behandlingen?

Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i akut behandling af de enkelte episoder af mani eller depression og forebyggelse af nye episoder. Behandlingen skal i sidste ende hjælpe dig med at finde en god balance mellem hensynet til din psykiske lidelse og samtidig gøre dig i stand til at leve dit liv, som du selv ønsker, uden at være alt for begrænset af sygdommen.

Det overordnede formål med behandlingen er:

• I den akutte fase er behandlingsmålet først og fremmest at komme ud af den maniske eller depressive periode så hurtigt som muligt

• I den forebyggende fase er behandlingsmålet først og fremmest at undgå nye episoder med mani eller depression og mindske sværhedsgraden af sygdomsepisoder. Herunder at
  • lære at leve med sygdommen
  • undgå tab af funktionsevne og livskvalitet
  • finde den behandling, som passer bedst til dig

• Undgå for mange bivirkninger

Hvilke typer behandlinger findes der?

Medicin

Din læge vil ofte anbefale dig at begynde medicinsk behandling både af selve episoderne og for at forebygge nye episoder.

Du vil blive tilknyttet en psykiater, der vil rådgive dig om medicin. Den medicin, der ofte bliver anvendt ved bipolar lidelse, er “lithium”. Der findes dog mange kombinationer af medicin, da det er individuelt, hvad der virker for den enkelte. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige typer for at finde den, der passer bedst.

• Lithium: Den medicin, der ofte bliver anvendt ved bipolar lidelse. Medicinen stabiliserer dit humør og virker forebyggende mod manier. Den er desuden effektiv ved akut mani. Den kan også forebygge depressioner og mindske risikoen for selvmord.
• Antiepileptika: Midlet er oprindeligt udviklet til at behandle epilepsi, men har vist sig at have en humørstabiliserende effekt ved bipolar lidelse.
• Antipsykotika: Medicinen har en antipsykotisk effekt, der kan behandle psykotiske symptomer fx vrangforestillinger og hallucinationer. Den har desuden vist sig effektiv til at forebygge mani. Den bliver også brugt i små doser til at forbedre søvnkvalitet – enten fast eller efter behov.
• Antidepressiva: Antidepressiv medicin kan i nogle tilfælde bruges mod de depressioner, der opstår som led i en bipolar lidelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at antidepressiva kan være med til at udløse maniske episoder. Det er derfor kun få, der får tilbudt den type medicin.

Al medicin kan have bivirkninger. Hvis du oplever nogen bivirkninger ved den medicin, du har fået ordineret, er det vigtigt, at du taler med din læge.

VIGTIGT!
Det kan være fristende at stoppe med medicinen, hvis bivirkningerne er for ubehagelige, eller du ikke rigtig føler, den hjælper, som den skal. Selvom der kan være alle mulige gode grunde til at stoppe/nedtrappe medicinen, er det meget vigtigt at tale med din læge/psykiater på forhånd. Det kan nemlig forværre din tilstand, hvis du stopper eller nedtrapper på egen hånd fra den ene dag til den anden.

Psykoedukation

Rigtig mange gør brug af psykoedukation ved siden af den medicinske behandling.

I psykoedukation bliver du undervist i din sygdom og får værktøjer til, hvordan du håndterer den og lever med den. Du lærer b.la. at registrere tegn på sygdommens tilbagevenden, øve kommunikationsstrategier og arbejde med at identificere og løse problemer, som opstår, når du vender tilbage til din normale hverdag. Psykoedukation foregår i en gruppe sammen med andre med bipolar lidelse. Det giver derfor rig mulighed for at inspirere og støtte hinanden.

Forskning har vist, at psykoedukation ved bipolar lidelse kan forebygge indlæggelser og mindske antal episoder samt medvirke til, at der går længere mellem sygdomsepisoderne. Forskning viser også, at effekten af behandlingen bliver bedre over tid.

Psykologisk behandling

Nogle har behov for at kombinere medicin med samtaler med en psykolog eller en psykiater. Vælger du en privatpraktiserende psykolog, er det væsentligt, at vedkommende har erfaring med bipolar lidelse for at kunne rådgive dig korrekt.

Under episoder med depression kan du have gavn af samtaleterapi til at håndtere følelsen af nedtrykthed og modløshed. Samtaleterapi kan hjælpe dig til at bryde depressive adfærdsmønstre som inaktivitet, isolation og passivitet.
Ved lettere depressioner, eller når de værste depressive symptomer er trådt lidt mere i baggrunden, kan du tale mere konstruktivt om depressionen, om depressive tankemønstre og om at finde alternative mere nuancerede måder at tænke på. Det er samtaler, der kan være svære at overskue, når du er hårdt ramt af depressionen.

Under lettere episoder med mani kan en psykolog eller psykiater hjælpe dig ved dels at udarbejde nogle redskaber til at begrænse dit aktivitetsniveau, dels støtte dig i at se på fordele og ulemper ved at handle på spontane indfald og impulser.

HVILKE FORMER FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING/TERAPI ANVENDES TYPISK VED BIPOLAR LIDELSE?

Kognitiv adfærdsterapi: I et forløb med kognitiv adfærdsterapi lærer du at bruge en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at skrue aktivitetsniveauet op eller ned afhængig af, om der er tale om en depression eller en mani. Også fordele og ulemper ved at handle på spontane indfald og impulser bliver undersøgt.
 
Interpersonel terapi: I et forløb med interpersonel terapi ligger fokus på at stabilisere og bryde depressive adfærdsmønstre som inaktivitet, isolation og passivitet. Forløbet retter sig mod at skabe gode “sociale rytmer”. Dvs. tidspunkter for søvn, spisning, socialt samvær osv.

Indlæggelse på en psykiatrisk afdeling

Du kan opleve, at dine symptomer bliver så voldsomme, at der er behov for at blive indlagt. Under indlæggelsen bliver du behandlet intensivt for den episode, du befinder dig i.

GODT AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ
Ved manier, svære depressioner og svære blandingstilstande kan indlæggelse blive nødvendig. Under mani er der mange, der er modvillige og uforstående overfor behovet for behandling. Det medfører, at op mod 20% af alle akutte indlæggelser foregår med tvang.

Det kan for nogle føles voldsomt og umyndiggørende at blive indlagt, uanset om det er sket frivilligt eller ej. Det kan virke skamfuldt og som et tab af kontrol, også selvom du selv har gjort meget for at håndtere din bipolare lidelse. Desuden er der desværre stadigvæk en del stigma forbundet med at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Efter indlæggelsen kan du have brug for at bearbejde, hvad der skete op til og under indlæggelsen. Det kan være godt at tale med en psykolog eller psykiater om forløbet.

Elektrochok (ECT)

Elektrostimulation – også kaldet elektrochokterapi eller ECT –er en behandlingsform, hvor man får sendt svag elektricitet gennem elektroder ind i hjernen. Behandlingen bruges især ved svære tilfælde af depression eller bipolar lidelse, hvor patienten ikke reagerer på medicinen.

NB!
Elektrochok, eller ECT-behandling, er en stigmatiseret behandlingsform. Mange mennesker har deres opfattelse af ECT-behandling fra film og tv-serier, hvor behandlingen kan blive gengivet meget voldsomt og måske fejlagtigt. Portrætteringen af behandlingen er i de fleste tilfælde stærkt overdrevet og bestemt ikke repræsentativ for den moderne ECT-behandling.
Tværtimod viser forskning, at det er den mest effektive behandling, der findes mod svær depression og mani. Den kan have en meget positiv virkning på mennesker med bipolar lidelse.