Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Dystymi (langvarig nedtrykthed)

Kvinde sidder med en kop og kigger ud i natten.
Dystymi er en tilstand præget af langvarig (længere end ved ‘almindelige’ depressioner) nedtrykthed med depressive symptomer. Man mangler energi og har koncentrationsbesvær, og tankerne er mørkere, end de plejer at være.

Forskellen på dystymi og depression

Dystymi er alligevel ikke en ‘almindelig’ depression. Der er ikke tale om den dybe håbløshed, som kendetegner den typiske depression. Omfanget og sværhedsgraden af symptomerne er mindre. Ofte er det muligt at gå på arbejde/studie og vedligeholde en almindelig hverdag. Men alting er sværere, og man er helt udkørt, når man kommer hjem. I modsætning til depression, hvor nedtryktheden og håbløsheden konstant er til stede, vil dystymi være svingende fra dag til dag. Man kan have lyse og glade dage på ferier eller til fester, men glæden er ofte kortvarig.

Et sygdomsforløb med dystymi

Et forløb med dystymi vil typisk være mere langvarigt end klassiske depressioner. Som regel varer dystymi mere end 2 år. Undersøgelser har vist, at dystymi påvirker livskvaliteten i meget høj grad, selvom symptomerne ikke er lige så udtalte og konstante som ved en egentlig depression.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve