Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Genetik

Kan man være født med en tendens til at udvikle depression? Ja og nej.

Ja, fordi man kan bære rundt på en række gener, der mangedobler risikoen for, at man rammes af depression. Undersøgelser viser, at vi alle er bærere af talrige genetiske varianter for depression, men mennesker, der har særligt mange af dem, har en større sårbarhed overfor sygdommen.

Er der depression i familien, er der større risiko for selv at udvikle depression. Depressionen er derfor i en vis grad arvelig.

Nej, fordi generne i sig selv ikke er nok til at fremkalde depression. Dispositionen for depression slår derfor kun igennem, hvis den bliver kombineret med psykisk belastning såsom dødsfald, stress eller skilsmisse. Man er således ikke forudbestemt til at få depressioner, selv om man har en særlig kombination af genvarianter. I stedet vil man være mere tilbøjelig til at udvikle depression efter eksempelvis stress eller dødsfald sammenlignet med mennesker med andre genvarianter.

Omvendt er risikoen for depression lille, hvis man lever et mere stabilt og sikkert liv, selv om man bærer på de problematiske gener.

Kan man arve en depression fra sine forældre?

Hvis ens forældre har haft en depression, er der en sandsynlighed for, at man arver en sårbarhed for at udvikle depression. Det gælder uanset, hvor god en barndom man ellers har haft. Det samme er tilfældet, hvis en bror eller søster har haft en depression. Forældre, børn og søskende er nemlig tæt genetisk beslægtet. Nogle gange kan man endda spore depressionen tilbage til bedsteforældre eller måske endda oldeforældre.

Har man familiemedlemmer, som har haft depressioner, kan det således være fornuftigt at være ekstra opmærksom på depressionssymptomer og eventuelt engagere sig i en række forebyggende aktiviteter.

DepressionsForeningens nyhedsbrev

Følg med i foreningen, og få hovedoverskrifterne fra psykiatrien.

Seneste nyhedsbreve