Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Børn og unge

Depression er en sygdom, der kan ramme på alle tidspunkter i livet – både som barn, ung og voksen. De fleste er unge voksne (mellem 20-30 år), første gang de bliver ramt af en depression.

De seneste år har der været en stigende tendens til, at depressioner begynder tidligere og tidligere. Fx er antallet af unge mellem 15 og 19 år, der diagnosticeres med depression, tredoblet siden år 2000. 

Hvorfor får flere børn og unge depression?
Der er ikke fundet en direkte begrundelse for den markante stigning i depressionsramte unge. Dertil er sygdommen også for kompliceret. Nogle forskere peger på, at opmærksomheden omkring psykiske sygdomme generelt har været stigende. Det er derfor er blevet mere acceptabelt for unge at tale om deres depression og søge hjælp. Andre påpeger, at mange unge i dag føler et stort forventningspres. Det kan både være pres i skolen, fra forældre og om at se ud eller være på en bestemt måde på sociale medier. Det gør unge særligt sårbare og kan føre til, at flere får en depression.

Kan børn overhovedet få depressioner? 

Engang troede man ikke, at børn kunne få depressioner. I dag ved man, at børn i stigende grad får depressioner. Børns (og nogle unges) symptomer viser sig ofte lidt anderledes end hos voksne. Nogle af de typiske symptomer på depression hos børn er:

  • De er ofte mere udadreagerende, aggressive og irritable, end de vil være kede af det.
  • De kan være mere apatiske, end de plejer og måske have sove- og spisevanskeligheder.
  • De kan klage over smerter forskellige steder i kroppen
  • De trækker sig fra interesser, de tidligere har været glade for. 
  • Sygdommen er tit ledsaget af hyperaktivitet og derfor vil nogle børn have svært ved at sidde stille i skolen.

Ofte er familieproblemer, skilsmisse, konflikt, osv. medvirkende til børns depressioner.

Unge med depression

Unge med depression oplever ofte sygdommen på samme vis som voksne. De kan føle en tomhed, mangle selvtillid og være usædvanligt trætte og triste. Der er også unge, der reagerer ved at være aggressive, irritable, løbe hjemmefra eller misbruge alkohol eller stoffer. Den type adfærd kan gøre det sværere at opdage depressionen. I stedet bliver den forvekslet med ‘almindelig dårlig opførsel’.

DepressionsForeningens nyhedsbrev

Følg med i foreningen, og få hovedoverskrifterne fra psykiatrien.

Seneste nyhedsbreve