Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Parforhold

Et par der kigger ind i kameraet.

Når man har en depression, bliver man ofte ramt af en følelse af meningsløshed overfor ting og relationer, som man normalt holder af. Det gælder også ens kæreste eller ægtefælle.

Det kan være svært at overskue det sociale samvær og at rumme partnerens problemer eller succeser. Sexlysten kan være stærkt reduceret enten pga. selve sygdommen eller bivirkninger fra antidepressiv medicin. Som konsekvens trækker man sig både mentalt og fysisk. Det kan få partneren til at føle, at han eller hun er forkert, har mistet tiltrækningen eller at kærligheden partnerne imellem er forsvundet.

Er det kærestens skyld?

Parforholdet kan også blive påvirket på anden vis. Den depressionsramte kan få tanken, om det er selve parforholdet, den er gal med, og som er skyld i, at man har udviklet en depression. Et utilfredsstillende parforhold kan bestemt bidrage til, at en depression bryder ud, hvis man fx er sammen med en kontrollerende eller en voldelig partner. Det vil altid være usundt for ens mentale helbred. Men omvendt kan en snigende depression også skabe problemer i forholdet. Det kan derfor være svært at sige, hvad der kom først. 

Når de værste symptomer er kommet under kontrol, kan det være en god idé at få redt trådene ud ved at tale med en psykolog eller psykiater. Det kan skabe et overblik over, hvorvidt parforholdet er en del af problemet.

Brudte forhold

Depressionen kan tære så hårdt på en relation, at det ender med et brud. For den raske i forholdet kan det være svært at se en person, som man elsker, forvandle sig til en skygge af sig selv. Den raske person savner nærvær og sex og frygter måske, at tilstanden aldrig bliver bedre. På den anden side kan den depressionsramte også være den, der bryder forholdet. Det kan skyldes en følelse af meningsløshed, og at den depressive ikke mærker samme omsorg og kærlighed som hidtil.

Vær opmærksom på, at beslutningen om et brud ikke bliver taget i depressionens skygge og derfor på nogle forkerte præmisser. Udskyd store beslutninger om fx skilsmisse til efter depressionen er overstået.

DepressionsForeningens nyhedsbrev

Følg med i foreningen, og få hovedoverskrifterne fra psykiatrien.

Seneste nyhedsbreve