DepressionsForeningens logo.
STØT
Søg
Close this search box.
STØT OS

Gå til sektion

Hvad er depression?

Kvinde set fra bagfra Blå hav

Depression er en psykisk lidelse, der viser sig ved en konstant følelse af nedtrykthed og meningsløshed, der gør hverdagen tung og svær. 

En depression er ikke almindelig tristhed. Tristhed er en normal følelse, en del af livet og det at være menneske. En depression er en længerevarende og i nogle tilfælde invaliderende sygdom – på linje med sygdomme som kræft og hjertesygdomme. Den kan gøre det svært, hvis ikke umuligt at passe arbejde, studie og relationer.

Der er heldigvis gode muligheder for behandling. Med den rette håndtering kan selv meget svære depressioner gå over.

Følelsen af depression

Hvordan føles en depression?

Når man er ramt af en depression, føler man sig uoplagt og generelt nedtrykt uden nødvendigvis at kunne pege på, hvad årsagen er til følelsen. Generelt går følgende igen:

Man er nedtrykt og interesserer sig ikke i samme grad for det, man plejer

Man kan helt miste interessen for sit arbejde, sine hobbyer eller fritidsinteresser, der før gjorde en glad. Almindelige hverdagsgøremål som at gå i bad, klare opvasken, lave mad eller vaske tøj kan føles som så store, uoverskuelige projekter, at man helt springer dem over, lader stå til eller finder en lettere løsning.

Ens relationer kan begynde at virke drænende

Kæresten, familien, kollegerne og vennerne kan gå fra at være støttepæle og yndlingspersoner til at være nogle, man undgår pga. nedsat energi, manglende overskud og tanken om, at man er til besvær eller føler sig i dårligt selskab.

Det kan være sværere at huske ting og koncentrere sig

Tankerne kan ræse afsted, når man skal arbejde eller vil læse en bog. Man glemme aftaler, fødselsdage, og andre ting, som man havde fuldstændig styr på før. Det kan virke som om hjernen ikke fungere, som den skal.

Man kan være mere irritabel, opfarende, aggressiv

Nogle vender irritationen og frustrationen indad mod sig selv. Andre føler bliver lettere irriteret på folk omkring sig. Og det behøver ikke at være i form af vilde vredesudbrud. Det kan også være, at man føler sig gnaven og irriteret, uden at det viser det viser sig meget tydeligt.

Man kan føle sig meget træt

Kroppen føles som bly, og det kan være næsten umuligt at komme op om morgenen. Man kan både begynde at sove mere eller mindre, end man normalt gør, men trætheden vil være tiltagende.

Man kan føle sig uendeligt trist

Man kan have lyst til at græde over alting og ingenting. Man kan også opleve, at følelserne næsten forsvinder, og at man bliver helt afkoblet fra at føle noget. Det kan føles som om, alting er meningsløst, og at alt ville være lettere, hvis man forsvandt.

Depressionen kan ofte mærkes fysisk i kroppen

Man kan opleve, at man bevæger sig langsommere, og at man mister mimikken i ansigtet. Nogle depressive symptomer kan minde om influenza.

Man kan have appetitændringer

Man har enten øget appetit – særligt for søde sager og junkfood – eller også mister man helt appetitten.

Man kan have tankemylder

De samme negative tanker kører i ring, uden at det åbner for andre synsvinkler. Man overanalyserer dagens begivenheder, og bekymringerne går ofte på ens sociale relationer, og om man nu var god nok.

 

Se den fulde liste af symptomer
Sværhedsgrader

Er der forskellige grader af depression?

Grader af depression.

Ikke alle depressioner er lige slemme. Depressive tilstande inddeles i tre sværhedsgrader: let, moderat og svær.

Alt afhængigt af den enkeltes symptomer vil lægen kunne vurdere, hvilken form for depression, man har.

Let depression

Ved en let depression kan man stadig fungere rimeligt normalt i det daglige.

Man har dog mindre energi, og det føles tungt og demotiverende at gå på arbejde eller være sammen med venner og familie. Man oplever enkelte symptomer.

En let depression vil i de fleste tilfælde gå over af sig selv, men i nogle tilfælde vil det være hjælpsomt eller måske endda nødvendigt at have samtaler med en læge eller psykolog.

Moderat depression

Når man har en moderat depression, vil man typisk have svært ved at få hverdagen til at fungere.

Man har flere symptomer end ved en let depression. Ved en moderat depression er det ret almindeligt at have bl.a. mindre energi, øget tankemylder, søvnproblemer og appetitændringer. Der er desuden mange, der har “døgnvariation”. Det vil sige, at man har det værst om morgenen og får det bedre i løbet af dagen og aftenen.

En moderat depression vil typisk kræve samtaler med en psykolog og/eller medicinsk behandling af en læge eller psykiater.

Svær depression

Når man har en svær depression, kan man slet ikke få hverdagen til at fungere. Man har de fleste hvis ikke alle symptomer på depression. Nogle oplever at få selvmordstanker eller lægge planer om selvmord.

Der er typisk flere fysiske symptomer ved en svær depression som fx rystelser i kroppen og en følelse af tunghed i arme og ben. Nogle oplever psykotiske symptomer, hvor de hører stemmer eller har vrangforestillinger.

Pga. selvmordsrisikoen er svære depressioner livsfarlige og bør behandles hurtigst muligt. Nogle gange er indlæggelse på en psykiatrisk afdeling nødvendig.

En svær depression kræver som regel både medicinsk og terapeutisk behandling. Derudover kan behandling med elektrochok (ECT) være effektiv i de tilfælde, hvor andre behandlingsformer ikke har hjulpet.

 

Andre typer

Er der andre typer af depression?

Ja, depression kan vise sig på mange måder. De forskellige typer depression har mange af de samme kendetegn, men der er også nogle afgørende forskelle, der har stor betydning for, hvordan sygdommen føles, og hvordan den skal behandles.

Vinterdepression

For nogle kan manglen på dagslys om vinteren føre til en depression. Depressionen vil vise sig, når dagene bliver kortere om efteråret. Normalt får man det bedre, når det bliver forår. Typisk vil en vinterdepression være “lettere” end mere “almindelige” depressioner.

De første symptomer på vinterdepression kan fx være øget træthed, større søvnbehov og trang til slik, kage eller andet mad med en masse kalorier.

Fødselsdepression

 

Fødselsdepressioner rammer både mænd og kvinder, men kvinder er typisk mere udsatte. Ved en fødselsdepression vil tankerne ofte kredse om, hvorvidt man er tilstrækkelig som forælder. Nogle forældre oplever også at have svært ved at føle noget for deres barn.

Flere undersøgelser viser, at rigtig mange kvinder og endnu flere mænd med fødselsdepression ikke får behandling. Det kan være svært at tale med sin læge, fordi det fortsat er utroligt tabubelagt at være i tvivl om, hvorvidt man føler glæde over sit barn og over at være blevet forældre.

Derudover kan depressionen gemme sig bag de mere normale efterfødselsfølelser som fx søvnløshed, massiv udmattelse og bekymringer om, hvorvidt man slår til som forældre. Det kan gøre fødselsdepressionen yderligere svær at diagnosticere.

Læs mere om fødselsdepressioner

Komorbiditet (sameksisterende diagnoser)

Det er almindeligt, at personer med depression samtidig har andre diagnoser. Det man i fagsprog kalder komorbiditet. De psykiske lidelser, som hyppigst ses samtidig med depressionen, er:

  • Angst
  • ADHD (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder)
  • ADD ( Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt)
  • OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)
  • PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) .

Det, at man har depression, er ikke nødvendigvis grunden til, at man også får en anden diagnose. Men det kan have en indflydelse. De udfordringer og oplevelser, man kan møde, hvis man eksempelvis har ADHD, har dog ofte vist sig at bidrage til, at man også udvikler en depression.

Bipolar lidelse

En del af de mennesker, der har depression har også såkaldte manier eller hypomanier. De lider af sygdommen bipolar lidelse. Når man har bipolar lidelse vil man, udover perioder med depression også have én eller flere perioder hvor man er mere opstemt og energisk end man plejer.

Ca. 1-2 % af befolkningen udvikler en bipolar lidelse i løbet af livet. Ofte går der flere år, fra de første symptomer viser sig, til man får stillet diagnosen og kommer i behandling. Der er især tendens til, at de lettere former for mani (hypomani) bliver overset eller forvekslet med “almindelige depressioner”.

Lær mere om:

Bipolar lidelse
Depressioner i forbindelse med menstruation
Dystymi (langvarig nedtrykthed)
Typisk forløb

Hvordan er et depressionsforløb?

Der er flere grader og typer af depression, og sygdommen viser sig på mange forskellige måder.

Hvordan begynder en depression?

Begyndelsen af en depression kan se ud på mange forskellige måder.

Gradvist

Symptomerne kan vise sig gradvist over uger eller måneder og blive stærkere, indtil bægeret til sidst flyder over. Det kan derfor også være svært at sige, hvornår depressionen egentligt er begyndt.

Nogle oplever at bekymre sig mere, at have problemer med at falde i søvn nogle nætter eller at have en fornemmelse af lidt angst i kroppen. Følelserne kan ligne det, vi kalder at være “almindeligt” småstresset. Det kan derfor også være svært at vide og ikke mindst at acceptere, at man har en depression, før man står i den.

DE FØRSTE SYMPTOMER

Man har sværere ved at sove om natten.
Man er glemsom
Man har sværere ved at koncentrere sig.


Fra den ene dag til den anden

En depression kan også opstå inden for ganske få dage. De, der oplever, at depressionen opstår for fuld styrke fra den ene dag til den anden, har i overvejende grad tidligere haft en depression.

HVORDAN FØLES DET NÅR DEPRESSIONEN PLUDSELIG OPSTÅR

Nogle har beskrevet depressionens start som et “dementorkys”. Dementorer er magiske, onde væsner fra bogserien Harry Potter. De lever af at suge energi og glæde ud af mennesker. Får man et såkaldt “kys” af en dementor, forsvinder al livsglæde øjeblikkeligt.

J.K. Rowling, der er forfatter til Harry Potter-bøgerne, har selv lidt af en svær depression. Hun bruger de magiske onde fangevogtere, ‘dementorerne’, til at beskrive nogle af de følelser, hun oplevede under sin depression. Hun beskriver dem sådan: “Hvis du kommer for tæt på en dementor, vil alle glade minder blive drænet fra dig.

Hvis den kan, vil dementoren dræne dig, indtil du er reduceret til netop, hvad den selv er … sjælløs. Du er efterladt med ingenting udover dit livs allerværste oplevelser. De fryser dine tanker. De har ikke brug for fængselsmure til at holde på deres fanger, deres fanger er fanget inde i deres egne hoveder.”

Se den fulde liste af symptomer
Tidslængde

Hvor lang tid varer en depression?

Langt de fleste depressioner går over efter lidt tid. Hvis man bliver behandlet for sin depression varer den typisk to til fire måneder. Uden behandling varer en depression cirka 6-12 måneder, men det varierer meget fra person til person, og af hvor svær depressionen er. 

Lette depressioner

De fleste lette depressioner går typisk væk af sig selv efter nogle uger eller måneder. Ellers kan de fleste blive raske ved få hjælp af en psykolog eller en psykiater – såkaldt psykoterapi.

Læs mere om psykoterapi
 

Drejer det sig derimod om moderate depressioner, vil det som regel kræve behandling, før man begynder at få det bedre. Personer med moderate depressioner vil typisk få tilbuddet om både medicinsk behandling og et forløb med en psykolog. Kombinationen af de to, har nemlig vist sig at være den mest effektive form for behandling.

Psykoterapeutisk behandling vil typisk virke inden for nogle måneder og medicinsk behandling efter nogle uger.

Svære depressioner

Ved svære depressioner anbefales kombinationsbehandling af terapi og medicin. Et forløb med en svær depression er ofte længerevarende. Ikke desto mindre vil man med den rette behandling kunne opleve forbedringer efter nogle uger med medicin.

Alt i alt er tidlig og ordentlig behandling alfa og omega. Bliver depressionen ikke behandlet, vil den i værste fald blive længerevarende eller kronisk.

Kommer depressionen igen?

Har man været igennem ét depressionsforløb, er der desværre større risiko for, at man vil opleve flere. Hos over halvdelen af personer der har haft én depression, vil depressionen på et tidspunkt vise sig igen. Tilbagefald kan dog ofte undgås ved langvarig medicinsk og terapeutisk behandling. 

Jo oftere man har haft en depression, desto større er sandsynligheden for, at man vil opleve endnu flere. 

Derfor er det så vigtigt at komme hurtigt i behandling og forebygge tilbagefald. Tidsintervallerne mellem depressionstilbagefald bliver nemlig gradvist kortere, og risikoen for, at man udvikler vedvarende symptomer, vil også blive større

Årsager

Hvorfor får man depression?

Der findes ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor man får en depression. Forskning peger på, at depressioner skyldes et samspil af flere forskellige faktorer:

Kan man være født med en tendens til at udvikle depression? Ja og nej.

Ja, fordi man kan bære rundt på en række gener, der mangedobler risikoen for, at man rammes af depression. Undersøgelser viser, at vi alle er bærere af talrige genetiske varianter for depression, men mennesker, der har særligt mange af dem, har en større sårbarhed overfor sygdommen.

Er der depression i familien, er der større risiko for selv at udvikle depression. Depressionen er derfor i en vis grad arvelig.

Nej, fordi generne i sig selv ikke er nok til at fremkalde depression. Dispositionen for depression slår derfor kun igennem, hvis den bliver kombineret med psykisk belastning såsom dødsfald, stress eller skilsmisse. Man er således ikke forudbestemt til at få depressioner, selv om man har en særlig kombination af genvarianter. I stedet vil man være mere tilbøjelig til at udvikle depression efter eksempelvis stress eller dødsfald sammenlignet med mennesker med andre genvarianter.

Omvendt er risikoen for depression lille, hvis man lever et mere stabilt og sikkert liv, selv om man bærer på de problematiske gener.

Kan man arve en depression fra sine forældre?

Hvis ens forældre har haft en depression, er der en sandsynlighed for, at man arver en sårbarhed for at udvikle depression. Det gælder uanset, hvor god en barndom man ellers har haft. Det samme er tilfældet, hvis en bror eller søster har haft en depression. Forældre, børn og søskende er nemlg tæt genetisk beslægtet.  Nogle gange kan man endda spore depressionen tilbage til bedsteforældre eller måske endda oldeforældre.

Har man familiemedlemmer, som har haft depressioner, kan det således være fornuftigt at være ekstra opmærksom på depressionssymptomer og eventuelt engagere sig i en række forebyggende aktiviteter.

Pludselige og belastende begivenheder kommer ofte forud for depressioner. Forskning på området peger på, at voldsomme begivenheder som dødsfald i familien eller alvorlig sygdom mangedobler risikoen for depression.
 
Et klassisk eksempel på en belastende begivenhed er skilsmisse.Andelen af personer, der oplever symptomer på depression i kølvandet på en skilsmisse, er ikke beskeden. For mange mennesker er skilsmisse en længerevarende psykisk belastning. Det gælder ikke mindst, hvis der er uvenskab mellem parterne, eller hvis beslutningen ikke har været gensidig. Skilsmisse kan desuden være en stor økonomisk belastning, når man står i en situation, hvor man skal være ene forsørger.Sandsynligheden for at blive ramt af depression efter en skilsmisse er større, hvis man før har haft tendens til depressioner, og mindre, hvis man har gode venner og familie.En anden type psykisk belastende begivenhed er dødsfald i den nærmeste familie. Den normale sorgproces gør, at det er sværere at stille diagnosen depression i ugerne og månederne efter dødsfaldet. Det sker dog indimellem, at sorgen udvikler sig til en reel depression.NB!
Diverse belastende begivenheder er ofte en del af forklaringen på depression, men de kan ikke forklare det hele. Nogle mennesker gennemgår meget svære oplevelser, uden at de udvikler depression. Det kan skyldes, at den samme belastning kan have forskellige betydninger for forskellige mennesker. Blandt andet er det påvist, at personer med svære barndomstraumer er mere følsomme overfor belastninger. Der er også undersøgelser, der viser, at visse genetiske forhold kan gøre, at vi er mere sensitive.

Sociale og økonomiske forhold

Nogle undersøgelser peger på at dårligere indkomst og/eller social status kan påvirke vores psyke i en negativ retning. Det øger risikoen for, at vi rammes af en psykisk sygdom, såsom depression.Hvad betyder indkomst og uddannelse?

Generelt gælder det, at personer, der er ‘socialt dårligere stillet’, typisk vil være mere udsatte overfor depression. At være socialt dårligt stillet kan komme til udtryk på mange måder. Det kan indebære at have en kortere eller ingen uddannelse, at sidde fast i et kedsommeligt, usikkert eller måske farligt arbejde, at leve under dårlige boligforhold, at forsørge en familie under vanskelige omstændigheder eller at leve af folkepension eller kontanthjælp.

Selvfølgelig betyder det ikke, at man er beskyttet mod depressioner ved at have gennemført en længerevarende uddannelse eller have et velbetalt job. Der er de seneste år kommet et øget fokus på, at depression kan ramme alle mennesker. Sangerinden, Lady Gaga, skuespilleren, Brad Pitt og fodboldspilleren, Jesper Grønkjær, er blandt mange kendte, der har stået frem med deres depressionsdiagnose. 

Ikke desto mindre gør det sig ofte gældende, at mennesker, der er ringere socialt stillet, oplever mere stress pga. manglende økonomisk sikkerhedsnet og større bekymring om fremtiden. Desuden vil mennesker med længerevarende uddannelser og højere indkomster ofte både have mere viden om, hvor de skal søge hjælp, og stærkere ressourcer til at opnå den fornødne hjælp, inden en belastning bliver til en reel depression.

Det er hyggeligt at drikke kaffe med en gammel veninde, dejligt at kysse kæresten og trygt at spise en god middag med sin familie. Men vores venner, familier og kærester er meget mere end hyggeligt tidsfordriv. De er en helt central del af vores mentale (og fysiske) velbefindende. I yderste konsekvens kan længerevarende ensomhed udvikle sig til en depression.
Hvad er ensomhed?

Ensomhed betyder, at man ikke har mulighed for samvær og nærhed med andre mennesker, selvom man ønsker det. Det er en klassisk fejlslutning at sidestille ensomhed med at have få venner.

Følelsen af ensomhed er enorm individuel, og det er meget forskelligt, hvad der får os til at føle os ensomme. Man kan sagtens være indadvendt og foretrække sit eget selskab uden nogensinde at føle sig ensom. Omvendt kan man have mange bekendtskaber, blive inviteret til en masse fester og alligevel føle sig ensom.

I sidste ende handler det om, hvorvidt man føler sig forstået, og om man har mulighed for at søge selskab og støtte hos andre, når man har brug for det.

Ensomhed er ikke bare at mangle venner. Det er også:
  • At være sammen med mennesker, der får en til at føle sig alene.
  • At føle sig misforstået af andre.
  • At føle, at andre ikke rigtig ser eller forstår en.
  • At blive dømt, som noget, man ikke er
    Ikke at føle, man kan være sig selv.
  • Ikke at føle sig accepteret eller som del af et fællesskab.

Læs den fulde artikel

Barndommen er en kritisk fase af livet. Det er en kendt sag, at barndommen har stor indflydelse på, hvordan vi bliver som voksne. De fysiske og psykologiske traumer, man oplever i barndommen, kan have afgørende betydning for ens personlighed og sårbarhed overfor depressioner (og andre psykiske lidelser).

Overlevelsesstrategier

Det betyder ikke, at man ikke kan overvinde barndomstraumer. Men gennem opvæksten udvikler man bestemte mønstre og vaner, som i større eller mindre grad vil følge en resten af livet. Mange mennesker, der har haft en utryg eller uforudsigelig barndom, udvikler forskellige overlevelsesstrategier for at håndtere det miljø, de er vokset op i. 

Har man eksempelvis været udsat for mobning eller omsorgssvigt som barn, har man lært, at man ikke kan stole på andre. Fra en tidlig alder har man derfor valgt at distancere sig følelsesmæssigt fra andre mennesker, for ikke igen at blive såret eller afvist.

Sådanne overlevelsesstrategier kan være hensigtsmæssige, når man er barn under de nævnte omstændigheder. Men i voksenlivet kan det skabe problemer og give anledning til selvværdsproblemer, isolation og andre dårlige mønstre.

Man kan eksempelvis være mere sårbar overfor depressioner, hvis man har været udsat for:

  • Ustabile opvækstforhold som fx skilsmisse eller tvangsfjernelse.
  • Utrygge forhold til forældrene, anden manglende tryg tilknytning, seksuelle eller andre voldelige overgreb.
  • Mobning.
  • Tab af forældre.

Hvornår opstår traumer?

Svigt og utryghed i opvæksten gør sig gældende allerede fra fødslen. Spædbørn kan eksempelvis opleve omsorgssvigt, hvis den ene eller begge forældre rammes af fødselsdepression. Jo mindre barnet er, og jo mere alvorlig risikoen for omsorgssvigt er, desto mere alvorlige konsekvenser har det for barnets videre udvikling.

Alvorlige sygdomme som kræft, diabetes eller sklerose kan føre til depression.

Det er en voldsom oplevelse at blive diagnosticeret med en alvorlig eller kronisk sygdom. En fysisk sygdom kan vende op og ned på hverdag og fremtidsdrømme. Det er meget normalt, at man som sygdomsramt bliver overvældet af et hav af intense følelser som sorg, vrede, bedrøvelse eller håbløshed.

Psykiske lidelser går derfor ofte hånd i hånd med somatiske og kroniske sygdomme. Mange med fysiske smerter og sygdomme oplever symptomer på depression og angst, der kan opstå sideløbende med eller som en konsekvens af den fysiske tilstand.

Fx udvikler ca. 20% af dem, der får en blodprop i hjertet, en depression. Det samme gælder for 20-30% af dem, der får en blodprop i hjernen. En øget forekomst af depression ses også ved andre neurologiske sygdomme såsom Parkinsons, sklerose og epilepsi. Derudover udviser personer med Alzheimers ofte symptomer på depression.

Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på somatiske sygdomme, når man skal forebygge og behandle en depression.

De fleste kan nok godt genkende fornemmelsen af at være travl og stresset i en eller anden grad. For nogle udvikler travlheden sig til langvarig stress, der bliver en kæmpe belastning – både for psyken og kroppen. Efterhånden er det en velkendt sag, at langvarig stress kan fremprovokere en depression.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på psykiske belastninger. Vi kan blive stresset, når vi oplever, at forventningerne fra vores omgivelser, arbejdsplads, eller familie overstiger de ressourcer, som vi synes, vi har. Det kan eksempelvis være, hvis der er meget pres på arbejdet, og vi ikke har tid eller overskud til at løbe hurtigt nok.

Stress kan også opstå, når vi ikke føler vi lever op til de forventninger, vi har til os selv.

Kort sagt handler stress om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man rent faktisk kan.

FAKTA
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 føler 25,1 procent af danskerne sig stressede. Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlige depressionstilstande. 50-80 % af personer med første depression har i løbet af de foregående 6 måneder oplevet større stressfyldte hændelser.

Læs den fulde artikel

Neuroticisme

Forskning har påvist en sammenhæng mellem depression og personlighedstrækket “neuroticisme”.

Har man tendens til at være meget neurotisk, er man typisk mere sårbar overfor stress og andre slags psykiske belastninger. Der skal generelt mindre til, før man bekymrer sig, føler sig skyldig eller ensom. Dertil kommer, at de negative følelser ofte vil føles mere intense. Som konsekvens kan det føre til en mere depressiv livsindstilling.

Perfektionisme
Personer, der er meget perfektionistiske og selvkritiske, vil ofte være mere sårbare overfor udvikling af depressioner end personer, der er mindre hårde ved sig selv. Førstnævnte vil lægge meget betydning i at skulle præstere både på arbejdet, studiet, i andre relationer, rent økonomisk og på sociale medier. De har høje forventninger til sig selv. Deres øgede sårbarhed kan skyldes, at de bliver mere skuffede over og sure på sig selv, når de ikke kan leve op til deres egne forventninger.

Derudover er der også de personer, der har meget svært ved at give udtryk for tristhed, vrede og aggressive følelser. Hvis de kommer i en belastende situation, vender de i stedet vreden indad mod sig selv. På den måde ophober de følelser i kroppen, der ikke bliver forløst. Det kan medvirke til, at man udvikler en depression.

 
Ting der kan forårsage elektrokemiske forandringer hvilket kan føre til depression.
Gentagne depressioner:
– Er der altid noget, der udløser depressionen?

 

Undersøgelser viser, at der næsten altid er en form for ydre belastning, der udløser den første depression. Det kan fx være et dødsfald i familien eller en kraftig og vedvarende stress-situation i forbindelse med arbejde, studier eller andet.

Er depressionen tilbagevendende, skal der mindre og mindre til for at udløse episoder, og til sidst kan depressionen opstå næsten af sig selv. Lidt firkantet sagt, begynder et depressionsforløb som en reaktion på noget svært i ens liv og ender med at få et liv for sig selv.

HUSK PÅ

Alle mennesker er forskellige, og depression kan være en mangefacetteret og kompliceret størrelse. Derfor er det vigtigt at have i baghovedet, at man ikke altid kan identificere den præcise årsag til depressionen eller nødvendigvis ændre på de vanskelige livsomstændigheder, der har medført den. Det vigtigste er at genkende og anerkende symptomerne og ikke mindst at søge hjælp.

Lær mere om:

Hvad sker der i hjernen?
DepressionsForeningen.

Modtag vores nyhedsbrev

HJÆLP OG VIDEN

VI TILBYDER

STØT OS

Slagelsegade 1, 3. tv. 2100 København Ø | CVR-nr: 20934506 | MobilePay: 284825 | Reg.: 1551 Konto: 0009625100 | Pressehenvendelser tlf: 53 88 93 33