Hvad er depression?

Depression er almindelig
Undersøgelser viser, at omkring 17-18 % af alle danskere får depression i løbet af deres liv. Det er altså en meget almindelig sygdom. Den kan opstå i alle aldre. Flere kvinder end mænd har depression.

Tidlig behandling er vigtigt
Jeg gik i alt for lang tid og prøvede at holde sammen på det hele selv, og det blev det i hvert fald ikke bedre af. Man skal snakke med nogen om det for at få lukket lidt op for det kaos, det er, og for at give andre en chance for at hjælpe. Det kan være svært at tale om, men måske kan det hjælpe at tænke på, hvem man rent faktisk kunne fortælle det til. En, man stoler rigtig meget på. 44-årig kvinde

Mange går alene
Mange mennesker får ikke behandling for depressionen. Det kan der være mange grunde til. Sygdommen kan blive overset, fordi den viser sig på atypiske måder eller optræder sammen med fysisk sygdom eller andre psykiske lidelser som for eksempel angst eller misbrug. Det kan også være, at den ramte ikke er klar over, at det er en sygdom, er flov over det eller ikke har energi til at søge hjælp.

Depression er en alvorlig sygdom, men heldigvis findes der gode muligheder for behandling. Meget tyder på, at behandlingen virker bedre, jo tidligere den begyndes. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på symptomerne og søge hjælp, hvis man har en depression.

Kend symptomerne på depression
Under en depression ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver meget negativ. Den negative tænkning betyder, at man kritiserer sig selv og måske ikke opdager, at man faktisk er syg. Hvis man kender symptomerne på depression, kan man lettere opdage den.

Depression er en samlebetegnelse
Depression er en samlebetegnelse for et spektrum af lidelser, der omfatter alt fra relativt lette tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme. Omkring 150.000 danskere lider af depression, og sygdommen er mere hyppig hos kvinder end hos mænd.

Ved depression er stemningslejet forsænket, dvs. at personen er nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Nedtryktheden er typisk ledsaget af nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse. Søvnen og appetitten er i reglen forstyrret, ligesom der er vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom der ofte optræder selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger, som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanseoplevelser uden ydre stimuli).Symptomer

Diagnosen stilles
For at man kan stille diagnosen depression, skal flere af de depressive symptomer være til stede på samme tid og have varet mindst fjorten dage. Afhængig af antallet af symptomer inddeles depression efter sværhedsgrad i lettere, moderat og svær grad samt svær depression med psykotiske symptomer. Betegnelsen ”unipolar depression” bruges om depression, hvor der ikke tidligere har været manier eller såkaldte hypomanier. Når en person udelukkende har perioder med unipolar depression, taler man om periodisk eller tilbagevendende depression. I forbindelse med depression ses ofte andre psykiske lidelser, især angstlidelser.

Oplevelsen af depression
Det var meget pinagtigt. Jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgenen, og ofte blev jeg der hele dagen. Ofte kom jeg slet ikke i bad. Kunne ikke rigtig spise. Da jeg havde det allerværst, var jeg bare tom i hovedet. Der var ingen tanker. Ingen følelser. Ingenting. Jeg kunne ikke læse. Ikke se fjernsyn eller følge med i en samtale. Fik ingen ideer til noget. Da jeg fik det bedre, begyndte de negative tanker at komme. Tankerne kørte bare i ring. Jeg boede hos mine forældre i den periode. De støttede mig. Jeg så ingen venner. Orkede ikke kontakten. Jeg ønskede heller ikke, at mine venner skulle se mig sådan.
Citat fra en 22-årig kvinde.

 

Artiklen er uddrag fra:

  • DepressionsForeningens hæfte: “Depression og Bipolar lidelse – Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende.” 2011, Psykolog Charlotte Juul Sørensen i samarbejde med Krista N. Straarup, specialist i klinisk psykologi, cand. psych
  • DepressionsForeningens hæfte: “MANI OG DEPRESSION – Til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende” fra 2008, skrevet og redigeret af Krista Nielsen Straarup, klinisk psykolog, Klinik for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital i Risskov og Medlem af Depressionsforeningens ekspertpanel.
Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Om depression