Spørgsmål og svar om samtaleterapi

Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, du kunne have om samtaleterapi.

Skal jeg søge samtaleterapi?

Samtaleterapi, eller psykoterapi, er ofte en meget effektiv behandling mod depression. Årsagerne til depression er omdiskuteret, men meget tyder på at det ofte er på grund af svære oplevelser, folk har været ude for. Derfor er det godt, at rette behandlingen mod netop disse traumer og søge hjælp i form af samtaler og andre typer terapi.

Alligevel er det værd at bemærke, at samtaleterapi ikke er lige effektiv for alle. Hvis du døjer med en svær depression, hvor du har angst og er dødtræt, fordi du ligger søvnløs om natten, kan du have vanskeligt ved at koncentrere dig og få nytte af samtaleterapien. Det kan du højst sandsynligt først få, når du har fået de værste symptomer under kontrol ved brug af eksempelvis antidepressiv medicin.

Der er virkelig mange typer terapi. Hvad skal jeg vælge?

Der findes omkring 400 typer psykoterapi. Det kan det være lidt af en jungle at navigere i.

Der er imidlertid kun en håndfuld terapiformer, hvor effekten af terapien er videnskabeligt veldokumenteret.

Her er der særligt tale om:

• Kognitiv terapi
• Interpersonel terapi
• Psykodynamisk psykoterapi
• Meta-kognitiv terapi

Er der bivirkninger ved psykoterapi?

I dag ved de fleste, der får ordineret antidepressiv medicin, at de ved at indtage medicinen kan risikere at få bivirkninger af den. Helt anderledes ser det ud, hvis du går til en psykolog for at få  psykoterapi. Der er meget mindre oplysning fra læge og psykolog om eventuelle bivirkninger.

Ikke desto mindre kan der også være bivirkninger ved psykoterapien. Nogle oplever at få tilbagefald, eller deres tilstand bliver forværret efter et forløb med psykoterapeutisk behandling. I langt de fleste tilfælde giver samtaleterapi ikke bivirkninger på samme måde, som den antidepressive medicin.

Hvilke former for psykoterapi findes der?

Selvom der skelnes mellem forskellige former for psykoterapi, kan det i praksis være svært at skelne metoderne fra hinanden. De forskellige psykoterapiformer har hen over årene ladet sig inspirere og påvirke af hinanden.

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi er den mest udbredte og anerkendte form for psykologisk behandling af depression. Grundtanken er, at der er sammenhæng mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Følelser og krop kan være svære at påvirke direkte. Vi kan ikke beslutte os for at være glade og så omgående føle glæde. Til gengæld er vores tanker og adfærd meget mere modtagelige overfor bevidste valg.

Når man går til kognitiv terapi, vil der derfor blive lagt en indsats i at udfordre og omstrukturere tanke- og adfærdsmønstre. På den måde kan man indirekte påvirke følelserne og de kropslige reaktioner. Man lærer at genkende negative tanke- og adfærdsmønstre og at ændre måden at handle på, når man får negative tanker.

Tankemønstre

Et eksempel på et tankemønster, man kan arbejde med i kognitiv terapi, kunne være: “Hvis jeg ikke er perfekt, er jeg en fiasko.” Sådanne tanker betyder, at man konstant bliver konfronteret med sin utilstrækkelighed. Det medvirker til at skabe og opretholde depressive følelser. Omvendt er sunde og konstruktive tanker med til at opbygge en sund livsstil og selvværd.

En konstruktiv tænkemåde er ikke det samme som at skifte de negative tanker ud med glade tanker. For at skabe mental robusthed er man nødt til at arbejde med alle sine tanker og følelser. Glæden, vreden, angsten og sorgen.

Adfærdsmønstre

Den måde, vi handler på, har en afgørende betydning for, hvordan vi har det følelsesmæssigt. I starten af en depressionsbehandling arbejder man meget med adfærd fx ved strukturere hverdagen, og integrere nogle gode vaner, der kan hjælpe med at trække en ud af modløsheden.

Idéen er, at man ved at ændre på, hvordan man konkret handler, skaber præmisser for mere positive følelser, tanker og kropslige reaktioner.  

Et behandlingsforløb med kognitiv terapi varer som regel kortere tid end andre psykoterapeutiske forløb. Typisk får man 10-20 sessioner med kognitiv terapi.

Uhensigtsmæssige tankemønstre

• Overgeneralisering:
  Du lægger alt for meget i en enkelt oplevelse. Fx: “Min veninde svarede ikke på min besked – hvis hun ikke gider mig, må det betyde, at ingen kan lide mig.”
  
• Selektiv abstraktion:
  Dine tanker har tendens til at fokusere selektivt på negative tanker og ignorere de positive. Fx: “Jeg får kritik på mit arbejde, og derfor er jeg inkompetent. Jeg kan ikke finde ud af noget.”
  
• Katastrofetænkning:
  Du tolker mindre fejltagelser som katastrofer. Fx: “Jeg dumpede til eksamen. Nu bliver jeg smidt ud af studiet.”
  
• Personalisering:
  Alle negative oplevelser bliver vendt til at være din skyld. Fx: “Der var mærkelig en stemning under middagen. Det var nok min skyld.”
   
• Minimering:
  Positive oplevelser minimeres. Fx: “Jeg fik kun en god karakter, fordi eksamen var nem.”
  
• Sort/hvid tænkning:
  Du mister overblikket over nuancer og de mellemregninger og tolkninger, der foregår i en tankeproces. Fx: “Jeg råbte ad mine børn, derfor er jeg et dårligt menneske.”

Psykodynamisk psykoterapi

I psykodynamisk psykoterapi er behandlingen baseret på, at psykiske problemer er forårsaget af ubevidste fortrængninger.

Dybest set handler ubevidste fortrængninger om, at vi har nogle forstyrrende tanker, der trækker tråde til tanker og smerter fra vores fortid – ofte med rødder i barndommen.

Alle mennesker har en evne til at glemme og fortrænge oplevelser eller oplysninger, som vi af forskellige grunde finder ubehagelige eller pinlige. Men det sker, at oplevelserne ubevidst bliver ved med at påvirke vores liv. Det kan give problemer med vores relationer i voksenlivet, fordi den ubehagelige oplevelse er blevet fortrængt og ikke bearbejdet.

I et forløb med psykodynamisk psykoterapi lærer du at analysere og løse dine aktuelle problemer og forstå de ubevidste sammenhænge, der præger din forståelse af dig selv og omverdenen.

Den type behandling er ikke et quick fix. Det er ofte en længerevarende behandlingsform, der kan kræve mange år med terapi alt afhængig af traumet, der skal bearbejdes.

Interpersonel psykoterapi

Interpersonel psykoterapi tager udgangspunkt i dit forhold til dine nærmeste. Det er en kendt sag, at depressioner af og til opstår på grund af et problematisk forhold til en kæreste, forældre, børn osv. Måske har du oplevet tab, konflikter, sociale vanskeligheder m.m. Tanken er, at depressionen ikke er begrænset til bare dig som individ, men at den altid udspiller sig i en social og interpersonel kontekst. Formålet med terapien er således at afklare, hvilke relationer, der er påvirket af depressionen, og hvad der eventuelt kan ændre relationen.

Terapien er en korttidsterapi, der typisk strækker sig over 12-16 gange over 3-4 måneder.

Metakognitiv terapi

Metakognition handler om vores evne til at være opmærksomme på og kunne kontrollere vores tanker. Den metakognitive terapiform fokuserer mindre på indholdet af tankerne og mere på at give dig redskaber til at aflede din opmærksomhed på de negative tanker. Ideen er, at du skal øve dig på at lade tankerne være og bruge mindre og mindre tid på dem.

Hovedformålet med terapien er at bryde de onde tankespiraler, så du kan observere dine tanker uden at blive påvirket følelsesmæssigt af dem eller få dig til at flytte fokus. Den terapiform passer bedre til de lettere depressioner. Der er ofte en dybere årsag til sværere depressioner, som dermed også kræver mere bearbejdning.

Metakognitiv terapi er en relativ ny terapiform. Den er endnu ikke undersøgt grundigt, men i enkelte studier har den vist sig at have gode effekter.