Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Spis dig ud af vinterdepressionen

Sunde snacks på et bord.

Den rigtige kost kan holde vinterdepressionen på afstand. Det skriver professionsbachelor i ernæring og sundhed, Katja Maria Jackson.

Nødder, kød, fisk og æg er blandt de anbefalede fødevarer. Teorien er, at ubalance i hjernens kemi, b.la. mangel på stoffet serotonin, kan få humøret til at dale og i værste tilfælde ende med en depression. Dermed er dit humør afhængig af, at forskellige kemiske stoffer i din hjerne fungerer korrekt.

Din kost kan bidrage til at producere mere serotonin

Serotonin bliver dannet i hjernen ud fra et andet stof, som hedder tryptofan. Det findes i visse madvarer. Dit valg og din sammensætning af madvarer kan være med til at støtte og styre hjernens humørbringende signalstoffer.

Selv om kosten ikke har så stor en effekt, at den kan gøre en svært eller moderat depressiv rask, skal man ikke undervurdere kostens effekt. Via kostens indhold af tryptofan og dermed dannelsen af serotonin, kan man stimulere de to stoffers funktion.

Jo mere en nervebane bliver brugt og stimuleret, jo lettere bliver det for signalerne at forbinde afstanden mellem to nervebaner.

Et højt indhold af serotonin i hjernen giver ikke kun godt humør. Det giver også mange andre fordele. Fx virker det beroligende, afstressende og smertestillende. Det nedsætter også appetitten.

Kulhydrat er en vigtig hjælper

For at styrke dit nervesystem og danne mere serotonin i hjernen er det nødvendigt, at dine madvarer har et højt indhold af tryptofan. Tryptofan, som findes i proteinrige fødevarer såsom nødder, kød, fisk, æg m.m.

Derudover er kulhydrater også alfa omega. Når du spiser kulhydrat, frigør det insulin. Insulin transporterer andre “dårligere” stoffer væk fra hjernen.

Hvad skal man så spise?

Med baggrund i ovenstående forklaring er det vigtigt at spise både proteinholdige fødevarer, da de indeholder tryptofan, og kulhydratrige fødevarer for at frigøre insulin.

Fødevarer med et højt indhold af tryptofan er bl.a.:

  • Sojabønner
  • Sesamfrø
  • Cashewnødder
  • Jordnødder
  • Skinke
  • Tun
  • Gås
  • And
  • Kylling
  • Laks
  • Rejer
  • Æg

Derudover er det vigtigt at indtage kulhydrat fx i form af

  • Grøntsager
  • Frugt
  • Kartofler
  • Pasta
  • Brød
  • Ris

 

Også fedt har mange livsvigtige funktioner for kroppen. Fedtstoffer indgår bl.a. i nervecellernes overflade og gør dem smidige, så signalerne forløber lettere. Der er fundet flere sammenhænge mellem depression og fedtstofmangel. Derfor er fedtstoffer en vigtig del af en humørgivende kost.

Spis gerne de umættede fedtstoffer fx olivenolie, rapsolie, nødder, avocado og fed fisk. Så forebygger du også risikoen for at udvikle åreforkalkning og blodpropper.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve