Spørgsmål og svar om antidepressiv medicin

Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, du kunne have om antidepressiv medicin, som fx.

• Hvordan virker det?
• Er antidepressiva nødvendige?
• Hvor lang tid skal jeg tage medicin?
• Er der konsekvenser ved at tage antidepressiv medicin?
• Hvilke typer antidepressiva findes der?
• Hvad hvis jeg får den forkerte medicin

Hvordan virker antidepressiv medicin?

Bedring af stemningsleje og energiniveau

Som depressionsramt føler du dig typisk meget træt, tung i kroppen og drænet for energi. Antidepressiva vil ikke give dig pludselig glæde eller lykkefølelse. I stedet hæver medicinen dit energiniveau, og du vil have lettere ved at komme i gang og klare hverdagens udfordringer. Medicinen vil gradvist løfte dig ud af den sygelige nedtrykthed, der kendetegner depression.

Rigtig mange vil også have gavn af samtaleterapi.

Sløvende og beroligende effekt

Nogle af stofferne i nogle typer af antidepressiva har en beroligende effekt. Det er særligt gavnligt for dem, hvis nattesøvn er forstyrret af depressionen. Den beroligende effekt er særligt markant ved nogle typer medicin eksempelvis TCA-præparater . Omvendt kan SSRI-medicin forstyrre nattesøvnen yderligere og give problemer med at falde i søvn. De fleste oplever dog, at søvnen bliver gradvist bedre, når depressionen slipper sit tag.

Angstdæmpende effekt

Ofte vil antidepressiva have en afdæmpende effekt på ængstelige tanker og panikanfald. Særligt SSRI-præparater modvirker tvangstanker og tvangshandlinger, der kan være led i en depression.

Skal jeg tage medicin mod min depression?

Ikke alle depressionsramte har gavn af antidepressiva. Behovet for medicin varierer og afhænger hovedsageligt af, hvor svær din depression er, og om du tidligere har haft en depression.

Let depression

Har du en let depression, vil du ofte have mere gavn af motion, sund kost, lys- og samtaleterapi end af medicin. Det er alligevel nødvendigt og vigtigt at holde øje med, hvordan du reagerer på den valgte behandling. Hav evt. løbende samtaler med din læge om, hvorvidt behandlingen virker, som den skal.

Tilbagevendende depressioner er dog undtagelsen til denne regel. Hvis man tidligere har været ramt af svær depression, er det vigtigt at komme i medicinsk behandling hurtigst muligt. Det gælder også, selvom den aktuelle depression er en mildere slags. Personer, som tidligere har været ramt af svær depression, er i øget risiko for at udvikle det igen. Udviklingen fra en mild grad til en sværere kan gå hurtigere.

Moderat depression

For de fleste med moderat depression vil det være nødvendigt med en kombination af medicin og samtaleterapi. Nogle kan dog komme igennem depressionen alene med samtaleterapi – det afhænger igen af personen og de aktuelle omstændigheder.

Svær depression

Har du en svær depression, vil medicin stort set altid være nødvendig for at du kan få det bedre. Psykoterapi som solo-behandling kan have en utilfredsstillende effekt på svære depressioner. Er du svært deprimeret, kan det være vanskeligt at tænke sammenhængende og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Ved svære depressioner er det som hovedregel  nødvendigt at få hjælp med antidepressiv medicin for at få det bedre på  den mest hensigtsmæssige måde.

Hvis jeg ikke har lyst til at tage medicin?

Har du en svær eller en moderat depression, vil din læge højst sandsynligt anbefale dig at begynde på antidepressiva. Meget forskning peger på, at den mest effektive måde at slippe af med en depression på, er en kombination af samtaleterapi og medicin.

Nogle mennesker er imidlertid en smule mistroiske overfor medicin mod depression. Det er meget forståeligt. Tanken om bivirkninger og udtrapning har en afskrækkende effekt på mange.

Ingen kan eller vil tvinge dig til at tage imod medicinsk behandling. Det er i sidste ende dit eget valg, om du vil tage antidepressiv medicin eller ej. Det er vigtigt, at du ikke træffer dit valg på formodninger eller fordomme. Tag derfor en snak med din læge eller psykiater, så du er velinformeret, inden du evt. fravælger medicinen.

Hvornår begynder medicinen at virke?

Når du begynder på antidepressiva, vil der typisk gå 2-6 uger, før du kan begynde at mærke en effekt. Dog oplever de fleste, at de mest typiske bivirkninger som mundtørhed kommer ganske hurtigt. Det er derfor vigtigt, at du er klar over, at der går noget tid, før medicinen og behandlingen virker.

Tal med din læge, hvis du oplever ubehagelige bivirkninger, eller hvis medicinen efter 6 uger ikke har haft den ønskede effekt. Måske vil det være nødvendigt at justere dosis eller vælge et andet præparat.

Hvor lang tid skal jeg tage min medicin?

Du skal fortsætte med at tage medicin i et godt stykke tid efter, at du er kommet ud af din depression. Så selvom du føler dig rask og symptomfri, skal du vente med at smide pillerne i skraldespanden. Stopper du for tidligt eller for pludseligt med medicinen, kan du nemlig risikere tilbagefald ganske hurtigt.

Tidsrummet for hvor lang tid, du skal fortsætte med medicin, afhænger først og fremmest af, om det er din første depression, eller om du har haft depressioner før.

• Hvis det er første gang, du har en depression, anbefales det, at du fortsætter med medicinen 6-12 måneder efter, symptomerne på depressionen er lettet. Det er simpelthen for at sikre en så stabil balance i signalstofferne i hjernen som muligt.

• Hvis det er din anden depression, er anbefalingen, at du fortsætter behandlingen i 1-2 år. Ved at fortsætte medicinering et godt stykke tid efter endt behandling er der større chance for, at balancen i signalstofferne i hjernen er stabil og vedblivende.

• Hvis du har haft/får flere episoder, kan det være nødvendigt at fortsætte behandlingen i flere år og nogle gange på ubestemt tid. Det kan lyde lidt voldsomt. Men hvis der konstant kommer ubalance i nogle ret så centrale signalstoffer i hjernen, så giver mening at regulere dem løbende.

NB!
Overvejer du at stoppe eller nedtrappe din behandling, er det meget vigtigt, at du først taler med din læge eller psykiater. Du må aldrig fra den ene dag til den anden stoppe med medicinen. Så vær tålmodig og kontakt din behandler, så I sammen kan lægge en plan for, hvordan du langsomt kan trappe ud af behandlingen.

Af hvem og hvordan ordineres medicinen?

Din læge stiller diagnosen og vil også umiddelbart være den, der ordinerer din medicin eller begynder et samtaleforløb med dig. Det kan også være en psykiater, som bliver din behandler. Det vurderer din læge ift. din sygdom og situation.

En behandling med medicin begynder med en lav dosis. Målet er at finde den mængde medicin, som virker bedst for dig. Derfor sker optrapningen også meget langsomt, da det tager noget tid, før medicinen virker. Sker der ikke en bedring i din tilstand inden for 6-8 uger, vil du højst sandsynligt blive anbefalet at stige i dosis. Det tager yderligere nogle uger at vænne sig til den ændrede dosis. 

I sværere tilfælde og afhængigt at din situation kan du blive tilknyttet psykiatrisk ambulatorium eller psykiatrisk afdeling. Her bliver den medicinske behandling suppleret med forskellige andre tilbud fx psykoterapeutisk behandling i en gruppe eller individuelt støttende samtaler.

Udskrivning af medicin til unge

Der er i dag stramme retningslinjer for udskrivning af medicin til unge med depression. Er du under 25 år, må din læge ikke umiddelbart udskrive antidepressiv medicin til dig. Lægen vil i stedet henvise dig til en psykiater, som vil vurdere, om medicin er nødvendig for dig.

Er der konsekvenser ved at tage medicinen?

Som ved al medicin kan der ved brug af antidepressiva komme bivirkninger. Præcis hvilke bivirkninger, der er typiske for din type medicin, kan du læse mere om forneden.

Rigtig mange oplever bivirkninger i den første tid af deres behandling, mens kroppen vænner sig til medicinen. Derfor er det ret normalt, hvis du oplever, at din depressive tilstand forværres en smule efter opstart på antidepressiva. Du skal derfor ikke blive forskrækket eller tro, at medicinen ikke virker. Tal løbende med din behandler om, hvilke bivirkninger du oplever. Bivirkninger kan blandt andet være:

• Generel uro og rastløshed i kroppen
• Manglende sexlyst
• Manglende evne til at få orgasme
• Forandret søvnbehov. Nogle sover mindre. Andre sover mere, mens de er på antidepressiva
• Øget svedtendens og en følelse af, at man har svært ved at regulere sin kropstemperatur
• Nogle oplever, at de ryster på hænderne
• Dårlig mave og påvirket appetit

En del af bivirkningerne forsvinder efter et par uger. Andre er i nogen grad vedvarende. Hvis dosis på din medicin ændrer sig, kan du opleve kortvarige bivirkninger igen.

Hvilke typer antidepressiva findes der?

Der findes mange kombinationer af medicin. Det er individuelt, hvad der virker for den enkelte. Det er din læge eller din psykiaters opgave at rådgive dig om medicin og vælge den behandling, der bedst passer til dig. Undgå derfor at sammenligne din medicin med andres. Vi er alle forskellige. Hvad der virker for andre, virker ikke nødvendigvis for dig.

SSRI

De fleste, der er ramt af moderat eller svær depression, bruger medicin af typen SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors). SSRI-præparater påvirker særligt hjernens signalstof serotonin, der sørger for regulering af humør, døgnrytme og appetit.

Bivirkninger

SSRI-præparatet giver typisk færre og mildere bivirkninger end andre antidepressiva. De vigtigste bivirkninger er typisk de seksuelle og følelsesmæssige.

Omkring 10% af dem, der får SSRI, oplever at blive ‘følelsesmæssigt afladet’. De føler sig ganske vist ikke deprimeret længere, men det kan føles som om, at følelserne er “sløve” eller “flade”, og man har sværere ved fx at føle glæde eller vrede.

Ikke desto mindre er det langtfra alle, der oplever meget generende vedvarende bivirkninger. For de fleste er bivirkningerne tålelige. De vil mildnes eller forsvinde, når din krop har vænnet sig til medicinen.

De hyppigste bivirkninger ved SSRI-præparater:

• Kvalme, opkast, diarré eller forstoppelse i starten af behandlingen
• Forøget angst og uro i kroppen i starten af behandlingen
• Søvnbesvær. Særligt, hvis pillerne tages om aftenen, er der mange, der oplever søvnbesvær. Det anbefales derfor generelt at tage dem om morgenen
• Hovedpine
• Øget svedtendens og mundtørhed
• Nedsat sexlyst og nedsat evne til at få orgasme/udløsning
• Rejsningsbesvær
• Følelsesmæssig afladning
• Svimmelhed, når man i starten af behandlingen rejser sig hurtigt op

SNRI

SNRI (Serotonin Noradrenaline Reuptake Inhibitors) øger aktiviteten af både serotonin og noradrenalin i hjernen. Den type medicin kan have mange af de samme bivirkninger som behandling med SSRI.

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger ved SNRI:

• Kvalme, opkast, diarré eller forstoppelse i starten af behandlingen
• Forøget angst og uro i kroppen i starten af behandlingen
• Søvnbesvær. Særligt hvis pillerne tages om aftenen, er der mange, der oplever søvnbesvær. Det anbefales derfor generelt at tage dem om morgenen
• Hovedpine
• Øget svedtendens og mundtørhed
• Nedsat sexlyst fx problemer med nedsat lyst eller rejsningsbesvær og problemer med at få orgasme
• Følelsesmæssig afladning
• Forhøjet blodtryk

Hvad er serotonin og noradrenalin?
Serotonin og noradrenalin er neurotransmittere. Neurotransmittere er kemiske stoffer, der produceres bestemte steder i bl.a. hjernen. De fungerer som en slags budbringere mellem forskellige funktioner i kroppen.

Serotonin: Serotonin forbindes ofte med følelsen af lykke. Et generelt lavt niveau af serotonin påvirker humøret meget. Tilstanden er derfor ofte forbundet med depression. Serotonin spiller også en markant rolle i, hvordan hjernen justerer appetit, søvn, hukommelse m.m.

Noradrenalin: Noradrenalin bliver aktiveret i stressfyldte situationer, når kroppen har brug for energi og fokus. En øget signalering med noradrenalin i dele af hjernen vil gøre en person mere ”tændt” og opmærksom. Personer, der har en lav produktion af noradrenalin, som det ofte er tilfældet under en depression, vil have problemer med koncentration og energiniveau.

TCA

TCA (Tricyclic Antidepressants) fremmer signalstofferne serotonin og noradrenalin i hjernen og blokerer forskellige receptorer i hjernens nervesystem. De har derfor en lidt anden virkning end SSRI’erne og har også lidt flere bivirkninger. TCA bruges især ved sværere depressioner, hvor SSRI’erne ikke er effektive nok.

De hyppigste bivirkninger ved TCA:

• Mundtørhed, som man typisk vil have under hele behandlingen
• Svimmelhed, når man i starten af behandlingen rejser sig hurtigt op
• Besvær med at fokusere med øjnene
• Nedsat seksuel lyst
• Tendens til forstoppelse eller diarré
• Vægtøgning
• Sløvhed

Midler, der påvirker melatonin-systemet

Udover de nævnte antidepressiva, findes der nogle midler, der stimulerer melatonin-receptorerne i hjernen. Melatoninsystemet er med til at regulere vores døgnrytme. En stimulering af hormonet vil derfor være en hjælp til at falde i søvn. Det i sig selv kan kan være med til at forbedre den depressive tilstand.

Du kan læse mere om de enkelte lægemidler i lægemiddelkataloget og medicinhåndbogen, som begge er udgivet af Dansk Lægemiddel Information.

Får jeg den rigtige medicin?

Hvis medicinen virker, og bivirkningerne er til at leve med, skal du selvfølgelig ikke skifte præparat.

Ikke desto mindre reagerer mennesker meget forskelligt på den samme medicin. Udebliver virkningen, eller er der kun delvis effekt, skal dosis øges, eller et andet præparat afprøves. Det samme gør sig gældende, hvis bivirkningerne er så ubehagelige, at medicinen gør mere skade end gavn. Sommetider skal du afprøve 2-3 eller flere præparater, inden du finder det bedst egnede.

Det er derfor vigtigt, at du er regelmæssigt i kontakt med din læge i opstartsfasen.

Hvad hvis effekten udebliver?

Hvis effekten udebliver, vil din læge forsøge et andet præparat i samme gruppe, da virkningen/bivirkning af stofferne varierer fra person til person. Hvis virkningen udebliver, vil kan du evt. supplere med en anden type medicin eller forsøge med præparat fra en anden gruppe, fx tricyklisk antidepressivum.

Hvis virkningen udebliver fuldstændig, skal man først og fremmest overveje, om diagnosen er rigtig. Herefter kan man overveje ECT behandling. ECT behandling foregår i fuld bedøvelse og under indlæggelse.

Bliver man afhængig af medicinen?

Undertiden kan du opleve ubehag, når du stopper på antidepressiv medicin. Symptomerne kan være overvejende fysiske: svimmelhed, kvalme, hovedpine, “elektriske stød”.

Der kan også være psykiske symptomer: mere angst eller nedtrykthed. Nogle antidepressive stoffer er sværere at komme ud af end andre. Grunden er ikke egentlig afhængighed, som man ser ved brugen af benzodiazepiner, men at hjernen ved medicinophør omstiller sig til en ny situation. Det varer som regel højst 14 dage, inden hjernen er i balance igen, hvorefter symptomerne forsvinder.

Symptomerne kan være meget ubehagelige  og tolkes som et bevis på, at man ikke kan undvære medicinen, men det er ikke tilfældet. For at mindske risiko for ophørssymptomer, anbefaler man langsom udtrapning.