At ønske sig en kæreste er helt naturligt. En at sige “godmorgen” til, grine med, holde i hånden – eller bare have en, der vælger én til. Men dating er ikke altid let. Lever man med angst, depression eller bipolar lidelse, kan der komme et ekstra lag af spørgsmål og bekymringer. Men en diagnose er noget, man har. Ikke noget, man er. Men den kan alligevel blive en del af de overvejelser, der opstår, når man møder et nyt menneske.
28. september 2026 – Af projektleder Dorthe Haslund
”I samtalegruppen for unge i DepressionsForeningen fylder dating og ønsket om en kæreste meget i perioder”, fortæller Magda, der er gruppeleder for gruppen. Angst kan gøre det svært at tage det første skridt. Depression kan gøre det svært at finde energien til at mødes med en ny person. Og lever man med bipolar lidelse, kan energiniveauet og lysten til social kontakt ændre sig markant fra periode til periode.
For Lone, der lever med bipolar lidelse, har det haft betydning for måden, hun datede på. ”Når jeg er manisk, har jeg vildt meget overskud og virkelig meget lyst til at date. Jeg havde 70 på halvandet år og størstedelen var i min maniske periode. Der hvor det var højest var det hver 3. dag, så ca. 50 på 6 måneder,” fortæller hun. ”Da jeg kom i balance igen, skammede jeg mig, men i manien oplever jeg en grænseløshed, som er hård at være i.”
Det betyder ikke, at man ikke kan date, hvis man lever med en diagnose. Men det kan betyde, at man må lære at date på en måde, der passer til ens liv, energi og behov. Nogle dage har man overskud til flirt og spontane dates. Andre dage kan det være en sejr bare at komme ud ad døren. Og det gør dig ikke mindre værd at date.
Hvornår fortæller man?
Der findes ikke én rigtig opskrift på, hvornår eller hvordan man skal åbne op. Man behøver ikke fortælle alt på første date – man må gerne starte med bare at lære hinanden at kende gennem humor, interesser, musik og gode samtaler. Men det med at få samtalen i gang kan også være en udfordring. Small talk, som for nogle falder helt naturligt, kan for andre kræve ekstra energi.
Kristian, som selv dater, har derfor et helt enkelt råd: ”Spørg mig bare om det samme, som jeg spørger dig om. Så skal jeg nok tage ansvar for small talken til at starte med.” Den første samtale behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er ikke at sige det rigtige, men at være nysgerrig og give hinanden plads til at lære hinanden at kende.
Når relationen udvikler sig, kan det føles naturligt at fortælle mere. Ikke som en advarsel eller undskyldning, men som en del af ens liv. Det kan være sårbart, og ærlighed betyder heller ikke, at man skal fortælle alt med det samme. Man har også ret til privatliv. Måske handler det derfor ikke kun om, hvornår man fortæller det – men om, hvornår man føler sig tryg nok til at dele det.
For Peter var det en kæmpe overvindelse at fortælle om sin bipolare lidelse til den kvinde, han datede. ”Men jeg havde besluttet mig for at jeg ville være ærlig og sige det hele – altså misbrug og bipolar helt fra starten af. Så det gjorde jeg. Jeg kunne også mærke, at hun så mig som et helt menneske. Ikke bare som ham der den lidt buff fyr med tatoveringer og maskulin udstråling. Jeg kunne mærke, at hun også var interesseret i at lære mine sårbare sider at kende. Så det var den var rette beslutning, jeg tog…”
Når forholdet bliver mere end dating
Når forelskelsen udvikler sig til et forhold, opstår der nye spørgsmål. Hvordan taler man om perioder, hvor man har det dårligt? Hvordan siger man: “Jeg har brug for støtte” uden at gøre partneren til behandler?
En partner må gerne støtte, lytte og være der. Men et parforhold skal stadig være et parforhold. Det kan hjælpe at være konkret: Har jeg brug for, at du lytter? Hjælper med noget praktisk? Eller bare er her?
Hvordan er det at være partner?
Det kan være svært at stå på den anden side. Hvad tænker man, når man får at vide, at den person, man er ved at forelske sig i, lever med en psykisk lidelse? Hvordan hjælper man – uden at tage for meget ansvar?
”Da jeg i sin tid fik at vide, at min partner havde en diagnose tænkte jeg bare HELL NO – det er ikke godt. Men jeg var jo vildt forelsket i ham, og vi fik en god snak om hvordan sygdommen viste sig og om hvilke signaler jeg skulle være opmærksom på.” fortæller Pernille, der var i forhold med en mand med bipolar lidelse i 16 år.
Partneren må også gerne have spørgsmål, bekymringer og grænser. Forståelse betyder ikke, at man skal acceptere alt. En diagnose kan forklare, hvorfor noget er svært, men begge mennesker i et forhold skal stadig have plads til at sige fra og passe på sig selv.
Mere end en diagnose
Mange holder måske igen med at spørge, fordi de er bange for at sige noget forkert. Men nogle gange kan et ærligt spørgsmål være bedre end stilhed:
“Hvad betyder din diagnose egentlig for dig?”
“Hvordan kan jeg bedst støtte dig?”
“Er der noget, du ville ønske, jeg vidste?”
Angst, depression eller bipolar lidelse fortæller aldrig hele historien om et menneske. Du er også dine interesser, din humor, dine drømme, dine vaner og alt det andet, der gør dig til dig.
Måske er det netop det, kærlighed handler om. Ikke om at finde én, der kan acceptere en diagnose. Men om at finde et menneske, der har lyst til at lære hele dig at kende. Med alt det, der er let. Alt det, der er svært. Og alt det midt imellem.
__________________________________
Dig og Mig: tre forskellige samtaler – om parforhold, de nære relationer, og fællesskaberne
I Mental Sundhedsuge 41 i Aalborg sætter vi fokus på dating, kærlighed og parforhold, når en diagnose er en del af livet; både fra den, der lever med diagnosens perspektiv, og fra partnerens.
Kom og vær med mandag 5/10-2026 kl. 15-18 i Folkestuen: Dig og mig – hvad sker der med relationerne?
