Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Kønsforskelle og bipolar lidelse

En mand og en kvinde der står ved siden af hinanden.

Risikoen for bipolar lidelse er omtrent den samme for kvinder og mænd, men der er nogle forskelle mellem kønnenes sygdomsudbrud, forløb og prognose.

Der er forskel på mænd og kvinder

Bipolar lidelse viser sig generelt senere for kvinder end for mænd. Mange kvinder får deres første maniske eller depressive episode, når de oplever hormonelle forandringer i deres krop. Det kan eksempelvis være under graviditet, efter en fødsel eller i overgangsalderen. Der findes også nogle kvinder, hvor lidelsen viser sig allerede i pubertetsårene.

For mænd er den gennemsnitlige alder for diagnosetidspunktet start-midt 20’erne. Der går i gennemsnit omkring 6 år, fra man har den første sygdomsepisode, til man får stillet diagnosen.

Kvinder har oftere bipolar lidelse type 2. Dvs., at deres depressive episoder er mere markante og hyppige end de maniske. For mænd er fordelingen af type 1 og type 2 stort set 50/50.

Kvinder vil oftere have sameksisterende diagnoser såsom migræne, overvægt og angst. Derimod er stof- og alkoholmisbrug langt mere udbredt blandt mænd med bipolar lidelse.

GODT AT VIDE…
Graviditet og fødsel er perioder, hvor der er stor risiko for at udvikle nye episoder.  I de fleste Regioner i Danmark er der særlige psykiatriske ambulatorier, der bl.a. tager sig af kvinder med bipolar sygdom, der enten er eller ønsker at blive gravide.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve