Af Morten Hesse, lektor, cand.psych., ph.d. ved Center for Rusmiddelforskning
Psykiske vanskeligheder og misbrugsproblemer har det med at gå hånd i hånd. Anerkendelse af begge dele er vigtig, hvad enten man søger behandling for misbruget eller for det psykiske problem.
Tidligere var det almindeligt at betragte depressioner, der optrådte hos misbrugere, som ”alkoholinducerede”, dvs. at depressionen opstår som følge af alkoholindtagelse.
Og omvendt at betragte personer, der søgte behandling for en depression, og som havde et alkoholproblem, som reelt ikke deprimerede. Konsekvensen var, at de patienter, der er ærlige om deres problematiske forbrug af alkohol, blev afvist i deres ønske om behandling for depressionen. I dag er holdningen til samspillet mellem alkohol og depression ved at ændre sig.
Mere almindeligt blandt depressionsramte
I Danmark findes der ingen undersøgelser af udbredelsen alkoholproblemer i sammenhæng med depression og bipolær lidelse. Men internationale undersøgelser viser, at hyppigheden er meget høj. Her anslår man, at ens risiko for depression er omtrent firedoblet, hvis man har et alkoholproblem, og syvdoblet, hvis man lider af egentlig afhængighed.
En større amerikansk undersøgelse har samtidig vist, at alkoholproblemer forekommer hyppigere blandt mennesker med depression eller mani. Således var der blandt mennesker med depression en forekomst af alkohol- eller stofproblemer på 19 procent inden for et år, hvorimod den for hele befolkningen var 9 procent. For mennesker med mani og hypomani var udbredelsen 28 og 27 procent. Langt de fleste af disse havde alkoholproblemer.
Alkohol som selvmedicinering
Den amerikanske undersøgelse viste også, at mennesker med depression og andre psykiske vanskeligheder brugte alkohol eller stoffer til at lindre deres symptomer. Eksempelvis rapporterede 41 procent af personerne med bipolær lidelse selvmedicinering med alkohol eller andre stoffer. Det samme gjorde 23 procent af personerne med depression.
Trods mange forsøg er det ikke lykkedes forskningen at finde frem til en entydig sammenhæng mellem alkoholproblemer og andre psykiske lidelser. Man kan ikke opstille det ene som årsag til det andet. Den samlede konklusion er, at der er forskellige sammenhænge for forskellige mennesker. For nogle er alkoholproblemet årsag til depression, for andre er det depressionen, der udløser alkoholproblemet, og for atter andre har de to ting meget lidt med hinanden at gøre.
Behandling af depression og alkoholproblemer
Kan man behandle depression hos mennesker, som samtidig har et alkohol- eller stofproblem?
Der er belæg for, at responsen på behandling af depression med både medicin og psykoterapi har en lidt dårligere effekt hos mennesker, der samtidig har et misbrug, end hos mennesker, der ikke har det.
En stor amerikansk undersøgelse af viser, at der er en dårligere effekt af såvel medicinsk som psykoterapeutisk behandling hos dem, der har et problem med alkohol eller stoffer. Behandling er dog ikke helt uden effekt. Vanskelighederne svarer til dem, der er, når man har en angstlidelse sammen med depressionen. Så selv om det derfor er fornuftigt at løse sit alkoholproblem for at komme depressionen til livs, er der ikke større videnskabelig begrundelse for at afvise at behandle en depression på grund af et tilstødende alkoholproblem, end hvis personen også lider af angst.
Omvendt er det med misbrugsbehandling, når der samtidig er depression. Her synes depressionen kun at spille en meget lille negativ rolle. I nogle undersøgelser har depression endda vist sig at være en gunstig faktor for misbrugsbehandling. Måske er det at føle sig meget trist og håbløs en faktor, der er med til at presse på for forandring hos nogle med alkohol- og stofproblemer?
Deprimerede mere sårbare over for alkohol?
På trods af en høj udbredelse af alkohol- og stofproblemer blandt deprimerede og mennesker med manier, er det ikke vist, at deprimerede i højere grad end andre bør være forsigtige i deres omgang med alkohol.
Der er naturligvis grund til at være opmærksom på, om man oven i sin depression udvikler et problematisk forbrug af alkohol. I dagene efter at man har drukket flere genstande, medfører alkohol i sig selv nogle eftervirkninger, der kan minde om depression: træthed, mathed og følelse af hudløshed og sårbarhed. Kommer disse eftervirkninger oven i en allerede eksisterende depression, så kan det være med til at starte en ond cirkel, hvor man føler sig helt ude af stand til at håndtere tilværelsen uden alkohol. Alkohol kan også fungere som en form for sikkerhedsadfærd, der bliver nødvendig for at kunne være i sociale situationer, og som derfor tager en større og større plads.
Når et alkoholproblem først er dukket op, er tilgangen til problemet for familiemedlemmer og andre den samme, som hvis alkoholproblemet eksisterede uden en samtidig depression.
Hvad gør du som pårørende?
- Vis den drikkende, at du værdsætter det, som personen er, når han eller hun ikke drikker: ”Du var frisk i tirsdags – du var rar og hyggelig at være sammen med.”
- Vis den drikkende, at du tror på værdien af behandling. Kræv ikke, at den drikkende går i behandling, men giv udtryk for, at du synes, det kan være en god ide.
- Lad være at rydde op efter alkoholen, hvis det ikke er strengt nødvendigt for at beskytte andre.
- Pas på dig selv og andre – hvis den drikkende laver rod for sig selv, så pas på, at du ikke bliver en del af det rod. Hvis den drikkende bliver voldsom eller ubehagelig, så pas på dig selv.
Depressionsramt med et alkoholproblem?
- Pas på, at alkohol ikke bliver nødvendigt, for at du kan fungere
Anerkend problemet – og søg behandling
- Skjul ikke dit alkoholproblem, når du søger hjælp til depressionsbehandling.
- Afbryd ikke depressionsbehandlingen, selv om du har et alkoholproblem. Der er gode chancer for, at både terapi og medicin virker alligevel.
- Søg en anden behandler, hvis din nuværende afviser at behandle, fordi du også har problemer med alkohol.
