DepressionsForeningens logo.
Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Hvad kan du gøre i det daglige?

To unge mænd der snakker sammen.

Som pårørende er du tæt på personen med bipolar lidelse. Du kender formentlig personen så godt, at du kan fornemme forandringer. Du kan derfor være med til at forebygge, at en manisk eller depressiv periode udvikler sig.

Akutte situationer

Ved både depression, hypomani, mani, og blandingstilstand er det vigtigt at holde øje med de første tegn på udsving (se figur 1). Jo hurtigere udsvingene bliver opdaget, jo bedre kan man undgå akutte og farlige situationer.

Tidlige tegn

Som pårørende til en person med bipolar lidelse er du en af dem, som er tættest på, og som derfor kender vedkommende allerbedst. Det betyder, at du kan få øje på de tidlige forandringer i vedkommendes opførsel. Det kan have stor betydning for at standse eller begrænse udviklingen af en manisk/hypomanisk eller depressiv episode.

Tidlige tegn på hypomaniTidlige tegn på depression
Mere energi end normaltMindre energi end normalt
Tankerne kører hurtigere end normaltMere træt end normalt
Flere ideer end normaltMindre lyst til social kontakt
Mindre behov for søvn. Vågner fx en time tidligere og er fuld af energi om morgenenTænker og udtrykker sig mere negativt end normalt
Skærpede sanserDårligere koncentrationsevne
Mere aktiv og udadvendt end normaltSover dårligere end normalt
Figur 1: Tidlige tegn på hypomani og på depression

Gode strategier ved tidlige tegn

Hypomani/maniDepression
Begræns indtrykHolde sig i gang, men undgå overbelastning
Begræns aktiviteter og social kontaktFå motion/bevægelse
Kontakt behandlerKontakt behandler
Prioriter og begræns projekterAfled negative tanker
Udsæt større beslutningerDel større opgaver op i mindre dele
Undgå rusmidlerUndgå rusmidler 
Figur 2: Gode strategier ved tidlige tegn

Støtte ved mani/hypomani

Er din pårørende i en hypoman tilstand, kan du hjælpe ved at støtte ham/hende i at begrænse aktiviteter og projekter, der kan forværre tilstanden. Her kan det være godt at have in mente, at en person med bipolar lidelse kan opfatte sin mani/hypomani som en positiv tilstand med en masse energi og selvtillid.

Der er stærke kræfter på spil i en hypomani eller mani, så bebrejd ikke dig selv, hvis du har svært ved at trænge igennem til personen. Af samme årsag er det en god idé, at I i stabile perioder taler om, hvordan du bedst kan hjælpe, hvis der kommer tegn på mani eller hypomani (se figur 2).

Støtte ved depression

Det er normalt at have svært ved at finde ud af, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan forholde sig til depression. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at spørge den sygdomsramte selv. Det er nu ikke sikkert, du får et brugbart svar.

Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad mennesker med en depression kan overskue. Mens nogle gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at tale om andet end depressionen, eller at I laver noget sjovt og hyggeligt sammen.

Det er vigtigt at hjælpe med at holde håbet oppe om, at det nok skal blive bedre. Her er det også vigtigt at anerkende fremskridt – også selvom de er meget små.

Indgå aftaler, når der er ro på

For at finde ud af hvordan du bedst muligt hjælper, er det godt at få afstemt med vedkommende, hvad din rolle skal være, og hvad behovet er. Det er bedst at gøre det i en god periode mellem episoder.

For ikke at overskride nogen grænser kan I tale om, hvilke adfærdsændringer, der er tydelige tegn på en begyndende episode. Det kan være konkrete ændringer som fx at stå op midt om natten og begynde at arbejde, som det typisk sker ved begyndende mani (se figur 1) eller holde op med at besvare sms’er som typisk ved depression.

Sådan kan I sikre, at du kun reagerer på de tydelige tegn og ikke kommer til at accelerere en konflikt.

Vær lyttende om behov

Vær lyttende og anerkend de behov og ønsker, der måtte være, og brug selv dit netværk eller få professionel hjælp, hvis du har brug for ekstra støtte. Daglige gøremål som tøjvask, rengøring og økonomi kan også være områder, hvor du kan hjælpe.

Dynamikker

Der kan godt opstå en dynamik mellem dig og den sygdomsramte, hvor I stiller jer selv i nogle uhensigtsmæssige roller ift. hinanden. Du kan ende i en rolle som behandler og din pårørende i en rolle som patient. Det kan være nødvendigt i visse faser, men på længere sigt kan det være skadeligt for jer begge og for jeres relation. I behandlerrollen kan du komme til at tage for meget ansvar. Selvom du gør det med de bedste intentioner, kan det virke umyndiggørende overfor din pårørende.

Støtte ved selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. I langt de fleste tilfælde reagerer personen ikke på tankerne, men det er alligevel vigtigt at tage dem alvorligt. Hvis du er bekymret for, om den sygdomsramte har selvmordstanker, er det bedste, du kan gøre at tale med personen om det. Det kan være rigtig svært. Men måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger. Frem for alt er det vigtigste, at du ikke dømmer.

Fornemmer du, at selvmordstankerne er påtrængende, så bør personen ikke være alene. Der kan være et akut behov for, at du hjælper ham eller hende med at kontakte sin læge eller vagtlægen. Er vedkommende allerede i behandling, kan du i første omgang kontakte behandlingsstedet. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at tilsidesætte tavshedspligten.

I særlige nødsituationer fx ved alvorlige trusler eller vold er det af og til nødvendigt at kontakte politiet. Selv om du kan tænke, at du/I gerne vil klare situationen selv, er det bedst at søge professionel hjælp så hurtigt som muligt.

DepressionsForeningens nyhedsbrev

Følg med i foreningen, og få hovedoverskrifterne fra psykiatrien.

Seneste nyhedsbreve