DepressionsForeningens logo.
STØT
Søg
Close this search box.
STØT OS

Gå til sektion

Behandling

Rød redningskrans.

Hvornår skal jeg søge hjælp for min depression?

Det helt centrale spørgsmål er hvordan, du har det i dagligdagen. 

Du behøver ikke nødvendigvis at være fuldstændig hæmmet i din hverdag, før du søger behandling.  Der er faktisk rigtig mange mennesker med depression, der passer deres arbejde/studie, deres børn og deres parforhold, næsten helt som de plejer.

Ikke desto mindre, vil dagene typisk være lange og udmattende at komme igennem, og, hvis depressionen forbliver ubehandlet, kan den forværres og i værste tilfælde blive livstruende i form af selvmordstanker eller -planer.

Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge, hvis du har mistanke om en lurende depression.

Tommelfingerreglen er, at hvis hverdagen har været tung, trist og svær, eller hvis du har haft andre depressive symptomer i mere end 14 dage, kan det være vigtigt at rådføre sig med sin egen læge omkring, hvorvidt man har en depression.

Se den fulde liste af symptomer
Hvem behandler

Hvem behandler depressionen?

Den praktiserende læge

En aftale hos din læge er første skridt, hvis du har mistanke om, at du er ved at udvikle depression eller måske allerede har en depression.

Der findes ingen blodprøver eller andre fysiske undersøgelser, som kan påvise depression. I stedet får lægen et overblik over dine symptomer og problematikker ved bl.a. at spørge ind til din baggrund, hvordan du har det med din familie, venner og andre nærme relationer, om du har været ude for noget svært, og hvad du oplever lige nu.

For at vurdere, hvorvidt du har en depression og i så fald i hvilken grad, bruger din læge det internationale klassifikationssystem ICD-10.

Egen læge kan henvise dig til en psykolog og vil ofte kunne stå for udskrivning af medicin

Gode råd før lægebesøg

GODT AT HUSKE

Noget af det bedste, du kan gøre for dig selv i behandlingen, er at være ærlig. Du skal fortælle din behandler, hvis du ikke er tryg ved medicinen, ikke har brugt henvisningen til psykologen, eller hvis du drikker, tager stoffer eller ryger hash. Det kan have stor betydning for, hvorvidt behandlingen virker.

Psykologen

En psykolog har gennemført en universitetsuddannelse i psykologi. Betegnelsen psykolog er derfor en beskyttet titel. En coach eller en psykoterapeut må altså ikke må bruge den betegnelse. Psykologens primære værktøj er samtalen, hvor han eller hun hjælper dig med at få indsigt i dine negative tanke- og adfærdsmønstre, og hvordan de påvirker dig i hverdagen.

Har du fået en depressionsdiagnose af din læge, vil lægen ofte henvise dig til en psykolog. Med en henvisning får du et offentligt tilskud, hvor ca. 60% af betalingen bliver dækket af det offentlige.

Du behøver dog ikke en henvisning. Du kan selv opsøge en psykolog. Psykologbehandling består typisk af et forløb på tolv samtaler.

Læs mere om priser, offentlige tilskud mm.

Psykiateren

En psykiater er uddannet læge med en efterfølgende uddannelse i psykiatri, som omhandler psykiske lidelser. Bliver du henvist til en psykiater, bliver behandlingen betalt af det offentlige. Psykiateren kan stille diagnoser og udskrive medicin.

Din læge skriver typisk en henvisning til en psykiater, hvis dit sygdomsforløb er kompliceret, hvis det er svært at stille en diagnose, eller hvis du ikke har responderet på den behandling, du hidtil har fået.

Du kan også selv opsøge en privatpraktiserende psykiater. Her skal du selv betale, og du er ikke garanteret et forløb, der har sammenhæng med resten af din behandling.

Psykoterapeuten

 

En psykoterapeut er en person der udøver psykoterapi, men som ikke er en psykolog.

Psykoterapeut-titlen er ikke en beskyttet titel hvilket betyder at alle og enhver i princippet kan være en ”psykoterapeut”. 

Det er nu ikke ensbetydende med, at et behandlingsforløb hos en psykoterapeut nødvendigvis er dårligere end hos en psykolog. Men du skal være mere opmærksom på psykoterapeutens reelle kvalifikationer. 

Læs mere om psykoterapeuter
Former for behandling

Hvilken form for behandling skal jeg have?

De bedste behandlinger mod depression er:

  • Antidepressiv medicin
  • Forskellige former for psykoterapi
  • I sjældnere tilfælde elektrochok
Medicin

Medicin

Mange, der bliver diagnosticeret med moderat eller svær depression, har gavn af at tage antidepressiv medicin. Hovedreglen er, at personer med svær depression begynder med antidepressiv medicin, så snart sygdommen er diagnosticeret.

Antidepressiv medicin er i offentligheden længe blevet kaldt ‘lykkepiller’. Det er et misvisende ord. For pillerne i sig selv gør dig ikke lykkelig.

Men de kan påvirke aktiviteten og mængden af bestemte signalstoffer i hjernen. Det kan skabe lindring og give livsmodet tilbage. Med andre ord stabiliserer antidepressive den ubalance, der er til stede i hjernen, når man er ramt af en moderat til svær depression.

Der findes mange forskellige typer antidepressiv medicin. Det er forskelligt fra person til person, hvilket præparatet der hjælper dem ud af depressionen. Derfor kan det blive nødvendigt at forsøge med forskellige præparater for at finde frem til den medicin, som passer bedst til dig.

Spørgsmål og svar om antidepressiv medicin
Vejen til den rigtige pille.
Psykoterapi

Psykoterapi

Psykoterapi er samtaleterapi. Det vil sige behandling ved en række samtaler med en psykolog eller en psykiater. (Antallet af samtaler afhænger af dit individuelle behov).

Der er forskellige typer og grene af psykoterapien. Fælles for al psykoterapi er, at den først og fremmest fokuserer på at give dig indsigt i dine tanke- og adfærdsmønstre, og hvordan de påvirker dig i hverdagen.

GODT AT VIDE
I nogle tilfælde kan psykoterapi være den eneste behandling, man har brug for. I andre tilfælde (ofte når der er tale om moderate eller svære depressioner) bliver behandlingen kombineret med medicin for at opnå de bedste og mest stabile resultater

I psykoterapien bliver der fokuseret på at italesætte og bearbejde de situationer, der trigger bestemte negative tanker og adfærdsmønstre, så du kan forstå dine psykiske problemer, og derigennem tackle problematiske situationer fremover.

Klassiske former for psykoterapi

→ Kognitiv terapi

→ Psykodynamisk psykoterapi

→ Interpersonel terapi

→ Metakognitiv terapi

→ Mindfulness

Spørgsmål og svar om psykoterapi
Elektrochok

Elektrostimulation (elektrochok)

Elektrostimulation – også kaldet elektrochokterapi eller ECT –er en behandlingsform, hvor man får sendt svag elektricitet gennem elektroder ind i hjernen. Behandlingen bliver primært brugt til patienter med svære depressioner, hvor medicin og psykoterapi har vist sig ikke at have den ønskede effekt.

Elektrochok har et blakket ry. Særligt film og tv-serier har gennem tiden vist elektrochok som ren tortur. Men portrætteringen af behandlingen er i de fleste tilfælde stærkt overdrevet og bestemt ikke repræsentativ for moderne elektrochokbehandling. Snarere tværtimod er der foretaget meget forskning i elektrochokbehandling, der viser, at det er den absolut mest effektive behandling mod svære depressioner.

Læs mere om ECT
Læs en personlig beretning
At vælge medicin eller terapi

Skal jeg vælge psykoterapi eller medicin?

Ikke alle depressionsramte får det bedre af medicin. For nogle kan samtaleterapi særligt i starten af en svær depression være mere til gene end gavn. Hvorvidt du skal have medicin, samtaleterapi eller en kombination varierer og afhænger hovedsageligt af, hvor svær og kompleks din depression er, og om du tidligere har haft en depression.

Hvilken behandling der er nødvendig.

Let depression

Har du en let depression, vil du ofte have mere gavn af motion, sund kost, lys- og samtaleterapi end af medicin. Dog kan det stadig være nødvendigt og relevant at holde øje med, hvordan du reagerer på den valgte behandling og evt. løbende have samtaler med din læge om, hvorvidt behandlingen virker, som den skal.

Tilbagevendende depressioner er dog undtagelsen til denne regel. Hvis man tidligere har været ramt af en svær depression, er det vigtigt at komme i medicinsk behandling hurtigst muligt, også selvom den nuværende depression er en mildere slags. Personer, som tidligere har været ramt af svær depression, er i øget risiko for at udvikle det igen. Udviklingen fra en mild til en sværere grad af depression kan gå hurtigere.

GODT AT VIDE
Der kan godt går lidt tid, før man finder den mest effektive form for behandling. Et problem ved de depressionsbehandlinger, vi har, er, at de kan være længe om at virke. Medicinsk behandling er 2-4 uger om at virke. Nogle gange skal man prøve flere former for præparater af medicin. Samtaleterapi kan tage et par måneder, før der viser sig en effekt.    

Moderat depression

Har du en moderat depression, vil din læge som regel anbefale medicinsk behandling. For de fleste med moderat depression vil det være nødvendigt med en kombination af medicin og samtaleterapi. Nogle kan dog komme igennem depressionen alene med samtaleterapi. Det afhænger igen af personen og de aktuelle omstændigheder.

Svær depression

Har du en svær depression, vil medicin stort set altid være nødvendig, for at du kan begynde at komme ovenpå. Omvendt kan det være gavnligt at vente med psykoterapi, til du har det lidt bedre.  

Når du er svært deprimeret, har du ofte vanskeligt ved at tænke sammenhængende og koncentrere dig. Det gør det svært at tage imod psykoterapi. Ved svære depressioner er det som hovedregel nødvendigt at få hjælp med antidepressiv medicin.

Grader af depression.

Hvor lang tid

Hvor tid varer behandlingen?

Hvor lang tid et behandlingsforløb varer, varierer meget fra person til person. Man siger, at en ubehandlet depression varer fra et halvt til et helt år. Med behandling skulle forløbet gerne være kortere. Hvis du fx får medicin, kan det være en god idé at fortsætte et stykke tid efter, at du er symptomfri. 

Samtaler med en psykolog kan også være nødvendigt og give god mening for at vedligeholde din bedring, efter at du på papiret er erklæret rask. Derudover er det altid en god idé at holde øje med, om evt. symptomer kommer tilbage, efter at man er startet på arbejde/studie igen. På den måde kan man fange symptomerne i opløbet, så de ikke når at udvikle sig til endnu en depression.

Hvor lang tid varer en depression?

Langt de fleste depressioner går over efter lidt tid. Hvis man bliver behandlet for sin depression varer den typisk to til fire måneder. Uden behandling varer en depression cirka 6-12 måneder, men det varierer meget fra person til person, og af hvor svær depressionen er. 

Lette depressioner

De fleste lette depressioner går typisk væk af sig selv efter nogle uger eller måneder. Ellers kan de fleste blive raske ved få hjælp af en psykolog eller en psykiater – såkaldt psykoterapi.

Læs mere om psykoterapi
 

Drejer det sig derimod om moderate depressioner, vil det som regel kræve behandling, før man begynder at få det bedre. Personer med moderate depressioner vil typisk få tilbuddet om både medicinsk behandling og et forløb med en psykolog. Kombinationen af de to, har nemlig vist sig at være den mest effektive form for behandling.

Psykoterapeutisk behandling vil typisk virke inden for nogle måneder og medicinsk behandling efter nogle uger.

Svære depressioner

Ved svære depressioner anbefales kombinationsbehandling af terapi og medicin. Et forløb med en svær depression er ofte længerevarende. Ikke desto mindre vil man med den rette behandling kunne opleve forbedringer efter nogle uger med medicin.

Alt i alt er tidlig og ordentlig behandling alfa og omega. Bliver depressionen ikke behandlet, vil den i værste fald blive længerevarende eller kronisk.

Kommer depressionen igen?

Har man været igennem ét depressionsforløb, er der desværre større risiko for, at man vil opleve flere. Hos over halvdelen af personer der har haft én depression, vil depressionen på et tidspunkt vise sig igen. Tilbagefald kan dog ofte undgås ved langvarig medicinsk og terapeutisk behandling. 

Jo oftere man har haft en depression, desto større er sandsynligheden for, at man vil opleve endnu flere. 

Derfor er det så vigtigt at komme hurtigt i behandling og forebygge tilbagefald. Tidsintervallerne mellem depressionstilbagefald bliver nemlig gradvist kortere, og risikoen for, at man udvikler vedvarende symptomer, vil også blive større

DepressionsForeningen.

Modtag vores nyhedsbrev

HJÆLP OG VIDEN

VI TILBYDER

STØT OS

Slagelsegade 1, 3. tv. 2100 København Ø | CVR-nr: 20934506 | MobilePay: 284825 | Reg.: 1551 Konto: 0009625100 | Pressehenvendelser tlf: 53 88 93 33