Når man har en depression, kan hverdagen virke uoverskuelig og meningsløs. Følelsen i sig selv kan virke skamfuld. Det kan igen få store konsekvenser for karriere, venskaber og parforhold. Derfor er det vigtigt at søge hjælp og få behandling, så sygdommen ikke får ødelæggende konsekvenser.
Sociale konsekvenser
En depression kan udfordre forholdet til venner, familie og andre. Man kan føle sig svigtet, opleve manglende forståelse eller ligefrem føle sig mistænkeliggjort af venner og familie. I langt de fleste sociale relationer forventer vi at få nogenlunde det samme, som vi giver. Det vil sige, når vi giver opmærksomhed, kærlighed, omsorg eller hjælp til vores venner, forventer vi at modtage det samme. Hvis man oplever, at man giver meget mere end man modtager, kan der opstå en ulighed. Det vil udfordre de fleste relationer.
Som depressionsramt har man meget lidt socialt overskud at give af. Man er træt, kan ikke overskue hverdagen og ender med at trække sig fra sociale aftaler. Tankerne kan være tunge og langsomme, og det kan føles svært at følge med i samtaler. Mange føler, at de ikke kan bidrage med noget i sociale sammenhænge, og at det derfor er lettere for alle, hvis de slet ikke deltager.
For mange mennesker med depression er det derfor en udfordring at holde fast i sine relationer. Det er normalt at føle, at man skuffer venner, bekendte og familie. Problemer og selvbebrejdelse giver en oplevelse af social utilstrækkelighed, hvor man føler, at man ikke er eller gør nok for andre.
Vigtigt med relationer
Det er dog meget vigtigt at holde fast i sine relationer. For mange er de sociale relationer altafgørende for at vende tilbage til en bedre tilværelse. Det er også vigtigt at italesætte og være ærlig om sine problemer, og hvorfor man ikke kan give lige så meget, som man plejer.
Parforhold
Når man har en depression, bliver man ofte ramt af en følelse af meningsløshed overfor ting og relationer, som man normalt holder af. Det gælder også ens kæreste eller ægtefælle.
Det kan være svært at overskue det sociale samvær og at rumme partnerens problemer eller succeser. Sexlysten kan være stærkt reduceret enten pga. selve sygdommen eller bivirkninger fra antidepressiv medicin. Som konsekvens trækker man sig både mentalt og fysisk. Det kan få partneren til at føle, at han eller hun er forkert, har mistet tiltrækningen eller at kærligheden partnerne imellem er forsvundet.
Er det kærestens skyld?
Parforholdet kan også blive påvirket på anden vis. Den depressionsramte kan få tanken, om det er selve parforholdet, den er gal med, og som er skyld i, at man har udviklet en depression. Et utilfredsstillende parforhold kan bestemt bidrage til, at en depression bryder ud, hvis man fx er sammen med en kontrollerende eller en voldelig partner. Det vil altid være usundt for ens mentale helbred. Men omvendt kan en snigende depression også skabe problemer i forholdet. Det kan derfor være svært at sige, hvad der kom først.
Når de værste symptomer er kommet under kontrol, kan det være en god idé at få redt trådene ud ved at tale med en psykolog eller psykiater. Det kan skabe et overblik over, hvorvidt parforholdet er en del af problemet.
Brudte forhold
Depressionen kan tære så hårdt på en relation, at det ender med et brud. For den raske i forholdet kan det være svært at se en person, som man elsker, forvandle sig til en skygge af sig selv. Den raske person savner nærvær og sex og frygter måske, at tilstanden aldrig bliver bedre. På den anden side kan den depressionsramte også være den, der bryder forholdet. Det kan skyldes en følelse af meningsløshed, og at den depressive ikke mærker samme omsorg og kærlighed som hidtil.
Vær opmærksom på, at beslutningen om et brud ikke bliver taget i depressionens skygge og derfor på nogle forkerte præmisser. Udskyd store beslutninger om fx skilsmisse til efter depressionen er overstået.
Arbejdsliv
Med en depression kan det være svært at komme af sted på arbejde. Man er træt. Kroppen føles helt enormt tung især om morgenen. Koncentrationsevnen og hukommelsen er svækkede. Måske kommer man oftere for sent eller bliver langsommere til at udføre sine opgaver. Kort sagt kan man ikke det, man plejede på sit arbejde.
Tunge og svære arbejdsdage kan forværre depressionen, fordi de gør fylder hovedet med uro, bekymring og handlingslammelse og kan skabe en kløft mellem det, man synes, man skulle kunne, og det man rent faktisk kan. Står det på i længere tid, mister man fuldstændigt troen på, at man kan udrette noget helst af værdi – dvs. også ens arbejde.
Derfor kan det være en stor hjælp at få talt med sin arbejdsgiver om situationen, så man kan få tilpasset sine arbejdstider og -opgaver til sit sygdoms- og behandlingsforløb. Det kunne fx være at møde lidt senere, få kortere arbejdsdage, arbejde hjemmefra og/eller få færre arbejdsopgaver eller få forlænget nogle afleveringsfrister.
