Af Vibeke Nielsen
Anna Thygesen (født i 1965) er radiovært, forfatter og kommunikationskonsulent. Hun har bl.a. gjort sig bemærket som afgørende stemme i Metoo-debatten – ikke mindst i sagen om krænkelser og sexisme på TV2. Hun blev for alvor danmarksberømt i år 2000, da hun som kæreste til den karismatiske erhvervsmand, Kurt Thorsen, stod midt i en af danmarkshistoriens største finansskandaler – PFA-sagen. Kurt Thorsen blev samme år dømt for bedrageri og dokumentfalsk.
Men hendes fortid byder på meget mere end det – noget, der ifølge hende selv gør PFA-sagen til en bagatel.
En hverdag med psykisk sårbare forældre
Historien begynder lidt udenfor Århus, hvor Anna Thygesen vokser op med sine forældre på en nedlagt gård.
Moderen har en bipolar lidelse, men er velmedicineret.
Hun beskriver faderen som en mand med et stort hjerte, der ofte inviterer landevejsriddere, alkoholikere og andre socialt udsatte til at overnatte på gården. Han er en meget følsom mand og fælder ofte en tåre til tv-avisen, men hun betragter ham aldrig som syg. Barndommen er præget af kærlighed og rummelighed. Tabuer er der ingen af. Anna Thygesen fortæller med stolthed og stor respekt om forældrene, som begge er psykisk sårbare.
Det er dog ikke noget, der påvirker deres hverdag negativt før den dag, hvor hendes far vælger at tage sit eget liv. ”Jeg skreg bare. Og når jeg tænker på det, kan jeg stadig høre skriget.”
Faderen ville ikke gøre hende ondt
Perioden efter beskriver hun som farveløs.
I hendes sind hersker en blanding af skyld mod sig selv og vrede mod sin far. Det forekommer hende umuligt nogensinde at blive glad igen. Vendepunktet kommer først, da hun beslutter sig for at gøre op med skyldfølelsen og respektere faderens valg. Det går op for hende, at hun ikke kunne have gjort noget anderledes, og at faderen begik selvmord, fordi han var meget syg.
Ikke fordi han ville gøre hende ondt.
Konklusionen må hun selv finde, for der er ikke nogen, der tør tale om det eller spørge ind.
Ketchup i skoene og juleklip i juni
Anna fortæller om livet med sin mor efter faderens død, hvor moderens bipolare lidelse er brudt ud igen. Det giver anledning til et par sjove historier.
Anna har lært at være rummelig fra barnsben og vælger derfor også at acceptere moderens til tider særlige ageren uden at skjule noget eller være flov.
Hun fortæller om en episode, hvor hun har sin nye kæreste med hjem. Moderen bryder sig ikke om ham og beslutter sig for at fylde hans sko med ketchup. Da kæresten skal hjem, er han selvfølgelig chokeret, men i stedet for at bortforklare vælger Anna at betragte moderens handling som helt normal og siger farvel til kæresten. Hun tilføjer, at hun i sidste ende nok også var enig med sin mor.
En anden gang har Anna en veninde med hjem. Det er den 24. juni og moderen har bestemt sig for at holde jul. Huset er pyntet op, og et par forfjamskede nabokoner sidder og laver juleklip og spiser klejner. Anna skjuler ikke noget og får det til at fremstå som noget helt normalt overfor veninden.
Kort tid efter begår også moderen selvmord.
Tavshed
Tale er guld. Annas budskab tager udgangspunkt i hendes egen historie, hvor hun bliver mødt med tavshed og tabuisering fra omverdenen. Hun understreger vigtigheden af at bryde den tavshed og tale åbent om psykisk sygdom og selvmord. ”Problemet med tavshed er, at den får din skyldfølelse til at gro,” siger Anna Thygesen.
