Som pårørende til en deprimeret er du vigtig som mental støtte for at bevare troen og håbet. Du kan også i høj grad hjælpe med de mere konkrete og praktiske daglige gøremål. Her er en række konkrete råd til, hvordan du som pårørende kan forholde dig til den depressionsramte.
Det er dog vigtigt at huske på, at det i sidste ende er den depressionsramte selv, der har ansvaret for at få behandling, og at dit ansvar er at fungere som en støtte i det daglige.
Hjælp med at reducere stress i hverdagen
En god idé er, at hjælpe med at få etableret en fast struktur i hverdagen for at give den deprimerede en fornemmelse af kontrol. Nedskriv, hvad der skal ske i løbet af ugen.
Det kan være ret detaljeret, så det også bliver skrevet ned, hvornår hun eller han skal stå op, spise og tage en daglig gåtur.
Læg en strategi med andre
Tag en snak med andre mennesker i den deprimeredes liv. Læg en slags strategi for, hvordan I hver især kan støtte personen i at få det bedre. Venner, kæreste og familie kan hver især bidrage forskelligt. Én kan invitere den deprimerede i biografen, andre kan skiftes til at hjælpe med at lave mad eller gøre rent.
Det er desuden en aflastning at vide, at I ikke står med ansvaret alene.
Få styr på den digitale post
Det kan blive dyrt eller have andre omfattende konsekvenser, hvis den digitale post ikke bliver tjekket. Foreslå derfor, at I sammen logger på e-boks, så I sikrer jer, at der ikke ligger noget, der kræver handling såsom beskeder fra SKAT, kommune, bank eller uddannelsessted.
Tjek derudover, om alle regninger er betalt, dvs. husleje, eventuelle togbøder, elregning osv.
Hjælp med sygemeldinger
Tjek også, om den deprimerede har sygemeldt sig på arbejdet, givet besked hos kommunen eller til studiet alt efter, hvad der er relevant i den konkrete situation. Hvis ikke, så hjælp vedkommende med det for at undgå fyring, udsmidning fra studiet eller andre sanktioner.
Gå med til lægen eller til kommunen – eller find en bisidder
Det kan hjælpe, at du tilbyder dit selskab, når den deprimerede skal til læge, psykolog, til møde på kommunen eller lignende. Har du bil, så tilbyd eventuelt at køre – det kan gøre opgaverne mere overskuelige.
Du kan også organisere, at din pårørende får en bisidder fra en organisation, der passer til vedkommendes behov (fx Mødrehjælpen, hvis vedkommende er enlig mor eller Ældresagen, hvis den depressionsramte er ældre).
Hjælp med rengøring
Ved at støtte med oprydning og rengøring kan du hjælpe med at lette noget af presset i hverdagen. Det kan være alfa og omega at vågne op i en ren lejlighed eller på et rent værelse. Rene omgivelser kan nemlig lette vejen til at stå op, få et bad og få tøj på.
Det kan være en befrielse for den deprimerede, at du tager ansvar for noget af det praktiske og siger: “Nu tager jeg mig af det her – så skal du ikke tænke mere på det.“
Lad være med at komme med “gode råd”
Undlad helt at sige velmenende sætninger som “prøv at se lidt lysere på tingene” eller “du skal bare hanke lidt op i dig selv, så skal det hele nok gå”, for det er netop, hvad man ikke kan, når man har en depression. Ofte vil det have den modsatte effekt end det var intentionen og få den depressionsramte til at bebrejde sig selv for ikke “bare” at kunne tænke mere positivt.
Hold fast i håbet
Støt den depressionsramte i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Som pårørende kan man insistere på, at det bliver bedre og dermed stå som modspil til det håbløse verdensbillede, den depressionsramte bærer rundt på. Hvis den depressionsramte bliver ved med at italesætte de negative og håbløse tanker, kan du fx. sige:
- “Så sort er virkeligheden simpelthen ikke. Jeg ved, du har det rigtig skidt lige nu, men jeg ved også, at det bliver bedre. Jeg ved, at det ikke er lige så håbløst, som du ser det lige nu. Det er en følelse, du har, men virkeligheden er heldigvis anderledes.” (Tea Sletved, 2020).
- “Jeg ved godt, du har det svært, men nu har du talt om det her længe. Du har sagt ti gange, at det aldrig bliver bedre. Det er ikke rigtigt, og nu er vi nødt til at gøre noget andet for at aflede dig. Lige nu er det, som det er. Tiden skal gå, for at du kan få det bedre, og jeg hjælper dig.” (Tea Sletved, 2020).
Gør opmærksom på bedring
Det er vigtigt at anerkende den indsats, den depressionsramte lægger i at få det bedre. Mennesker med depression har ofte et pessimistisk og forvrænget billede af virkeligheden og ser derfor ikke de små fremskridt.
Hvis du ser små fremskridt, kan du notere det med et: ”Hvor er det dejligt at se, at du har det lidt bedre i dag.” (Tea Sletved, 2020). Den deprimerede lægger nemlig sjældent selv mærke til det.
Alligevel kan det være værd at bemærke, at det ikke altid er lige hjælpsomt at kommentere på en depressionsramts humør – snarere tværtimod.
Vedkommende kan føle sig misforstået og ensom, hvis han/hun har oplevelsen af, at omgivelserne undervurderer depressionen. Det kan derfor være godt at pege på noget, personen har klaret, fx med et “det var dejligt, at du var med til fødselsdag” i stedet for at kommentere på den depressives overordnede humør.
Tal om elefanten i rummet
Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at opfordre en med depression til at se lysere på tilværelsen. Men du kan godt italesætte, at den deprimerede giver udtryk for sortsyn, og at du synes, det lyder, som om det er depressionen, der taler (Tea Sletved, 2020).
Risikoen ved at gå for meget med på de deprimeredes negative syn på verden er nemlig, at man bekræfter dem i, at verden er ond, og at det hele er håbløst. Du kan minde om, at for få minutter/timer/dage siden gav hun eller han udtryk for at være gladere og mere håbefuld, (hvis det altså er tilfældet).
