Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Hvornår skal jeg søge hjælp for min depression?

En person der hjælper en anden person op ad en forhindring.

Det helt centrale spørgsmål er, hvordan du har det i dagligdagen. Du behøver ikke nødvendigvis at være fuldstændig hæmmet i din hverdag, før du søger behandling.  Der er faktisk rigtig mange mennesker med depression, der passer deres arbejde/studie, deres børn og deres parforhold, næsten helt som de plejer.

Ikke desto mindre, vil dagene typisk være lange og udmattende at komme igennem, og, hvis depressionen forbliver ubehandlet, kan den forværres og i værste tilfælde blive livstruende i form af selvmordstanker eller -planer.

Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge, hvis du har mistanke om en lurende depression.

Tommelfingerreglen er, at hvis hverdagen har været tung, trist og svær, eller hvis du har haft andre depressive symptomer i mere end 14 dage, kan det være vigtigt at rådføre sig med sin egen læge omkring, hvorvidt man har en depression.

 Mulige årsager til at mange ikke søger hjælp (eller får den forkerte form for hjælp)

– Du ser ikke din tristhed som en sygdom, der kan eller bør behandles, men tænker i stedet at du “bare skal tage dig sammen”
– Du skammer dig over din nedtrykthed
– Du er nervøs for ikke at blive forstået af din læge
– Du mener ikke at det er muligt at komme dig over tilstanden
– Du har måske talt med sin læge, men lægen viste ikke forståelse, for hvor dårligt du egentlig har haft det, og gav kun lidt opmuntring og praktiske råd
– Du har måske ikke lagt mærke til nedtryktheden eller nogle af de andre psykiske komponenter af depressionen, og kommer derfor til at fokusere på fysiske symptomer, såsom søvnløshed, når du går til lægen

DepressionsForeningens nyhedsbrev

Følg med i foreningen, og få hovedoverskrifterne fra psykiatrien.

Seneste nyhedsbreve