Maj Vinberg er overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland, professor i psykiatri og specialist i bipolar lidelse. Langt de fleste af hendes patienter med bipolar lidelse har haft eller går med overvejelser om, hvorvidt de skal fortsætte med at tage medicin, blive ved med det år efter år eller de måske skal stoppe. En del er stoppet på eget initiativ, hvilket for nogle har ført til tilbagefald og for nogle til en indlæggelse.
Men hvor går man hen, når man ikke vil tage medicinen mere?
“En af udfordringerne er, at vi har opbygget et sundhedssystem, der ikke adresserer behovet for en dialog med patienterne, når først de er udskrevet og behandlingen afsluttet. Mennesker med bipolar lidelse er i langvarig behandling, men vi har ikke muligheden for en langvarig dialog”, siger Maj Vinberg.
Der er to problemstillinger, der går igen. Hvor går man som patient hen med sine overvejelser? Og hvornår er det rigtige tidspunkt at overveje sit brug af medicin?
Maj Vinbergs oplevelse er, at nogle patienter synes, det er svært at få lov til tage drøftelsen af deres medicinindtag. Konsekvensen er, at mange går med deres overvejelser selv og måske begynder at eksperimentere.
- Min anbefaling er helt klart, at hvis man gerne vil ændre ved sin medicin, er det klogt at komme forbi en læge, og gerne en psykiater, i stedet for at gå og rode med det selv. Det kommer der ikke altid noget godt ud af, og måske risikerer man at havne i en mani.
Hvornår det er det rette tidspunkt at stoppe med medicin, er der er ikke et entydigt svar på. I mange tilfælde er det måske ikke et fuldstændigt stop, der er den bedste løsning.
- Et godt tidspunkt til den overvejelse er, når man lever et stabilt liv, hvor sygdommen er i ro, og der ikke lige for nylig har været store livsbegivenheder som fx skilsmisse, nyt job eller forandringer i familien. Så skal man alliere sig med sin læge og lave en langsom nedtrapning. På den måde finder man måske ud af, at 2 piller i stedet for 4-5 ikke giver de bivirkninger, man var træt af, men derimod sørger for den forebyggende vedligeholdelsesbehandling, siger Maj Vinberg.
Manier hver anden jul
Selv om mennesker, der har været i behandling i årevis, kan være meget stabile og måske opleve, at de ikke har det samme behov for medicin som før, er det vigtigt med en såkaldt second opinion. Maj Vinberg illustrerer det med en case, hvor hun undrede sig over, at en veluddannet kvinde som responderede godt på lithium, fik manier cirka hver anden jul. Adspurgt om det var julemanier, svarede kvinden: ”Nej, det er behandlingssystems-manier”.
Hun forklarede, at mønsteret var, at hun blev indlagt med mani ved juletid. Her kom hun igen i lithium-behandling, fik det bedre og blev udskrevet til distriktspsykiatrien. Hun kom tilbage på arbejde og blev afsluttet fra distriktspsykiatrien. Kvinden kunne så fortsætte hos en privat praktiserende psykiater endnu et års tid, men blev afsluttet herfra efter de 10 konsultationer, der tilbydes i det regi. Så skulle hun egentligt selv passe behandlingen via egen læge, men hun fik for travlt, glemte medicinen en dag eller to og pludselig i en uge. Så uden helt bevidst at have taget stilling til ophør var hun i mellemtiden blevet hypoman, siden manisk og dernæst indlagt og klar til en ny tur i behandlingskarrusellen.
Længere forløb
For Maj Vinberg er det udtryk for, at bipolar lidelse ikke er forstået ordentligt og dermed ikke bliver taget alvorligt nok.
Jeg kunne godt tænke mig et system, hvor vi kan se patienter med bipolar lidelse i længere forløb. Hyppigheden kan afhænge af den enkelte patient. Nogle har måske kun brug for 1-2 konsultationer om året, andre skal i perioder have en hyppigere kontakt. Det er jo netop en psykisk lidelse, der kommer i faser og til tider ret akut. Hvis man har for højt blodtryk, kommer man jo også til kontrol en gang i mellem.
Vi ved også, at medicin kan slide lidt på kroppen. Der skal følges op i forhold til eventuelle bivirkninger, så det vil styrke behandlingen at få en mere struktureret opfølgning. Med så alvorlig en sygdom som bipolar lidelse, skal man helst have let adgang til en psykiater, når man har brug for det.
