Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Musikterapi

En mand der hører musik.

Musik kan virke både opmuntrende, beroligende og smertestillende. Det kan derfor være et effektivt redskab mod depression. Man er først for nylig begyndt at forske i effekten af musikterapi, så der er stadig usikkerhed om den reelle effekt af den type terapi.

Nogle depressionsramte har dog haft glæde af musikterapien. Den kan også være med til at bryde social isolation. Musik og sang stimulerer både krop og sind via det centrale nervesystem.

Musikterapi og musikmedicin

Inden for behandling med musik taler man ofte om musikterapi og musikmedicin. Musikterapi bruges ofte som en fællesbetegnelse for alle behandlingsformer, der bruger lyd og musik. Der er dog forskel på musikterapi og musikmedicin.

I musikterapi indgår musikken, patienten og terapeuten i et samarbejde, hvor dynamikken og selve relationen mellem de tre spiller en afgørende rolle. Musikterapi udøves af en uddannet musikterapeut.

I musikmedicin er det musikken selv, der ‘gør arbejdet’. Her er der ikke brug for en terapeut. Der bruges særligt udvalgt musik til at påvirke behandlingssituationen. Ved at lytte til den valgte musik afleder man opmærksomheden fra den psykiske støj og smerte, så man kan afspænde og stimulere fantasien. Man lader simpelthen musikken afgøre, hvilke følelser og tilknyttede tanker, der skal fokuseres på. Musikmedicin udføres oftest af fx sygeplejersker. Det er også en øvelse, man kan udføre selv.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve