Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Naturterapi & Depression

Hvad er naturterapi?

Naturterapi foregår i naturen – f.eks. i en skov, park eller et andet naturområde – og kan være særligt gavnligt for mennesker med depression eller bipolar lidelse. Nogle gange veksler forløbet mellem at være ude i naturen og indendørs. Naturterapi kombinerer ofte øvelser, samtaler og sanseoplevelser for at styrke nærværet i nuet. En uddannet naturterapeut bruger aktivt naturens beroligende egenskaber som en del af behandlingen. Det kan ske gennem meditation, sanseøvelser eller enkle aktiviteter som at gå i skoven eller opholde sig ved havet.

For personer med psykiske lidelser som depression kan naturen tilbyde en pause fra dagligdagens stress og tankemylder. Forskning viser, at ophold i naturen kan sænke blodtrykket, mindske stress og forbedre koncentrationen. Naturterapi kan også hjælpe med at lindre depressive symptomer og forbedre humøret, samtidig med at det giver mulighed for at finde mere ro og balance i nervesystemet.

Ved at være i naturen, hvor vi er afskåret fra sociale medier og daglige forpligtelser, får vi mulighed for at øge vores bevidsthed om øjeblikket og mindske negative tankemønstre. Dette kan være et vigtigt skridt mod bedre velvære og livskvalitet for mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer.

Hvorfor er naturterapi relevant for mennesker med depression ?

For personer med psykiske lidelser som depression kan naturen tilbyde en pause fra dagligdagens stress og tankemylder. Forskning viser, at ophold i naturen kan sænke blodtrykket, mindske stress og forbedre koncentrationen. Naturterapi kan også hjælpe med at lindre depressive symptomer og forbedre humøret, samtidig med at det giver mulighed for at finde mere ro og balance i nervesystemet.

Hvordan arbejder DepressionsForeningen med naturterapi ?

I Depressionsforeningen ser vi naturterapi som et værdifuldt redskab til at skabe øget livskvalitet for vores medlemmer gennem nærvær, fysisk aktivitet og samvær i naturens helende omgivelser. Naturen har det hele. Her er højt til loftet, mange forskellige oplevelsesmuligheder, rum og sanseoplevelser. Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos og meget, meget mere. Desuden er der plads til både individuelle og fælles aktiviteter og udfoldelse. Aktiviteterne kan være med høj puls og store armbevægelser eller meget stille og fordybende.

I naturen er mange ting i spil f.x:

  • Sanseoplevelser
  • Bevægelse og fysisk aktivitet
  • Det sociale og at være sammen om noget
  • At være en del af noget, der er større end en selv
  • Minder og tidligere oplevelser
  • At være uden at skulle tænke og præstere

To eksempler på aktiviteter, vi arrangerer, er:

  1. Fuglekig – En aktivitet, hvor deltagerne, udstyret med kikkerter, får muligheden for at observere forskellige fuglearter. Det at have et konkret mål med turen, som fx at finde en bestemt fugl, giver fokus og ro til deltagerne, samtidig med at de er til stede i nuet.
  2. Skovbadning – Dette handler om at “bade” i sanseindtrykkene fra naturen. Deltagerne ligger eller sidder i skoven og fokuserer på de lyde, dufte og fornemmelser, naturen byder på. Det skaber en dyb ro og hjælper med at flytte fokus væk fra hverdagens bekymringer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve