Opvækst

Barndommen er en kritisk fase af livet. Det er en kendt sag, at barndommen har stor indflydelse på, hvordan vi bliver som voksne. De fysiske og psykologiske traumer, man oplever i barndommen, kan have afgørende betydning for ens personlighed og sårbarhed overfor depressioner (og andre psykiske lidelser).

Overlevelsesstrategier

Det betyder ikke, at man ikke kan overvinde barndomstraumer. Men gennem opvæksten udvikler man bestemte mønstre og vaner, som i større eller mindre grad vil følge en resten af livet. Mange mennesker, der har haft en utryg eller uforudsigelig barndom, udvikler forskellige overlevelsesstrategier for at håndtere det miljø, de er vokset op i. 

Har man eksempelvis været udsat for mobning eller omsorgssvigt som barn, har man lært, at man ikke kan stole på andre. Fra en tidlig alder har man derfor valgt at distancere sig følelsesmæssigt fra andre mennesker, for ikke igen at blive såret eller afvist.

Sådanne overlevelsesstrategier kan være hensigtsmæssige, når man er barn under de nævnte omstændigheder. Men i voksenlivet kan det skabe problemer og give anledning til selvværdsproblemer, isolation og andre dårlige mønstre.

Man kan eksempelvis være mere sårbar overfor depressioner, hvis man har været udsat for:

• Ustabile opvækstforhold som fx skilsmisse eller tvangsfjernelse.
• Utrygge forhold til forældrene, anden manglende tryg tilknytning, seksuelle eller andre voldelige overgreb.
• Mobning.
• Tab af forældre.

Hvornår opstår traumer?

Svigt og utryghed i opvæksten gør sig gældende allerede fra fødslen. Spædbørn kan eksempelvis opleve omsorgssvigt, hvis den ene eller begge forældre rammes af fødselsdepression. Jo mindre barnet er, og jo mere alvorlig risikoen for omsorgssvigt er, desto mere alvorlige konsekvenser har det for barnets videre udvikling.