I 2001 fik jeg min første svære depression og var indlagt en måned på psykiatrisk hospital, der fik jeg medicin, som jeg straks holdt op med efter udskrivelsen.
Jeg havde det fint indtil foråret 2003, hvor jeg fik min næste svære depression og blev indlagt igen. Denne gang gik jeg med til at tage medicin i et halvt år, hvorefter jeg fik hjælp til at trappe ud.
I 2005 fik jeg min tredje svære depression og blev tilbudt indlæggelse og en høj dosis antidepressiv medicin. Jeg takkede nej til indlæggelse og bad om mindre medicin end det anbefalede.
Min familie slog sig sammen om at passe på mig, indtil bedringen kom.
Jeg fik tildelt en psykiater ambulant og fik beskeden, at når man havde haft tre svære depressioner, skulle man tage medicin for evigt.
Det ville jeg bare ikke acceptere.
Fiskeolie, motion og kognitiv terapi
Nu gik jeg i gang med at finde alt den information, jeg kunne finde om, hvordan man behandler en depression uden medicin. Hver gang jeg har fået medicin, har jeg følt, at hele mit stemningsleje blev påvirket, og jeg mistede noget af min livsgnist.
Jeg valgte igen at tage medicin i et halvt år og derefter trappe ned. Når jeg luftede dette med min psykiater og egen læge, var de sikre på, at det aldrig ville kunne gå. I min søgen efter alternative behandlingsmåder læste jeg om fiskeolie, citronmelisse og blåbær som alt sammen skulle have en god effekt.
Mens jeg trappede ud tog jeg disse tre ting, og håbede, det gav en virkning. Flere gange læste jeg om gode resultater med kognitiv terapi og motion. Så jeg fandt ud af hvilket sted i landet, der var de bedste former for kognitiv terapi mod depression, og det skulle efter sigende være i Århus eller i Roskilde på Center for Kognitiv Terapi.
Min læge henviste mig til Center for Kognitiv Terapi, og jeg fik 20 gange der. Dette gav mig virkelig meget. Jeg lærte om, hvordan jeg selv opretholdt depressive tanker ved at være yderst selvkritisk og ofte kører mig selv ned.
De tyve gange med kognitiv terapi ændrede hele min måde at tænke på. Hvis jeg efterfølgende var i gang med at gå tilbage til mine gamle tankemønstre, brugte jeg de skemaer, man får udleveret ved terapien.
Motionen stopper min stress
Samtidig med den kognitive terapi gik jeg i gang med at motionere ved løb og svømning. I dag løber jeg 6 km tre gange hver uge. Hvis jeg mærker depressive tanker, der presser sig på, løber jeg endnu mere. Hvis jeg i perioder ikke kan løbe grundet smerter i knæene eller ryggen, svømmer jeg i stedet.
Jeg tror på, at jeg klarer mig uden medicin, fordi jeg motionerer fast.
Jeg har ikke haft en eneste depression i mange år. Der har været stress, men jeg har fået stoppet de depressive tanker ved at løbe.
Det er en kæmpe frihed ikke at skulle tage medicin.
Min egen læge har også måttet sande, at jeg havde mere i mig, end hun regnede med. Lægen havde ikke troet, at jeg ville kunne klare mig uden medicin særlig længe.
Jeg synes også, at det hører med til mine erfaringer, at jeg klarer et helt almindeligt job. Heldigvis fik jeg de to første depressioner, mens jeg stadig var studerende på universitetet. Jeg blev sygemeldt en måned fra mit arbejde ved min sidste depression.
Siden da har depression ikke givet mig nogen sygedage.
