Er depressioner forskellige?

Ja, depressionen kan vise sig på mange forskellige måder. De forskellige typer depression har mange af de samme kendetegn, men der er også nogle afgørende variationer, der har stor betydning for, hvordan sygdommen føles og hvordan den skal behandles.

Tre grader af depression

Ikke alle depressioner er lige slemme. Depressive tilstande inddeles i tre sværhedsgrader: let, moderat og svær.

Alt afhængigt af den enkeltes symptomer vil lægen kunne vurdere, hvilken form for depression, man har.

Let depression

Ved en let depression kan man stadig fungere rimeligt normalt i det daglige.

Man har dog mindre energi, og det føles tungt og demotiverende at gå på arbejde eller være sammen med venner og familie. Man oplever enkelte symptomer.

En let depression vil i de fleste tilfælde gå over af sig selv, men i nogle tilfælde vil det være hjælpsomt eller måske endda nødvendigt at have samtaler med en læge eller psykolog.

Moderat depression

Når man har en moderat depression, vil man typisk have svært ved at få hverdagen til at fungere.

Man har flere symptomer end ved en let depression. Ved en moderat depression er det ret almindeligt at have bl.a. mindre energi, øget tankemylder, søvnproblemer og appetitændringer. Der er desuden mange, der har “døgnvariation”. Det vil sige, at man har det værst om morgenen og får det bedre i løbet af dagen og aftenen.

En moderat depression vil typisk kræve medicinsk behandling af en læge eller psykiater og/eller samtaler hos en psykolog.

Svær depression

Når man har en svær depression, kan man slet ikke få hverdagen til at fungere. Man har de fleste hvis ikke alle symptomer på depression. Nogle oplever at få selvmordstanker eller lægge planer om selvmord.

Der er typisk flere fysiske symptomer ved en svær depression som fx rystelser i kroppen og en følelse af tunghed i arme og ben. Nogle oplever psykotiske symptomer, hvor de hører stemmer eller har vrangforestillinger.

Pga. selvmordsrisikoen er svære depressioner livsfarlige og bør behandles hurtigst muligt. Nogle gange er indlæggelse på en psykiatrisk afdeling nødvendig.

En svær depression kræver som regel både medicinsk og terapeutisk behandling. Derudover kan behandling med elektrochok (ECT) være effektiv i de tilfælde, hvor andre behandlingsformer ikke har hjulpet.

Typer af depression

Vinterdepression

For nogle kan manglen på dagslys om vinteren føre til en depression. Depressionen vil vise sig, når dagene bliver kortere om efteråret. Normalt får man det bedre, når det bliver forår foråret. Typisk vil en vinterdepression være “lettere” end mere “almindelige” depressioner.

Symptomerne på en vinterdepression er træthed, øget søvnbehov og trang til slik, kage eller andet mad med en masse kalorier.

Fødselsdepression

Fødselsdepressioner rammer både mænd og kvinder, men kvinder er typisk mere udsatte. Ved en fødselsdepression vil tankerne ofte kredse om, hvorvidt man er tilstrækkelig som forælder. Nogle forældre oplever også at have svært ved at føle noget for deres barn.

Flere undersøgelser viser, at rigtig mange kvinder og endnu flere mænd med fødselsdepression ikke får behandling. Det kan være svært at tale med sin læge, fordi det fortsat er utroligt tabubelagt at være i tvivl om, hvorvidt man føler glæde over sit barn og over at være blevet forældre.

Derudover kan depressionen gemme sig bag de mere normale efterfødselsfølelser som fx søvnløshed, massiv udmattelse og bekymringer om, hvorvidt man slår til som forældre. Det kan gøre fødselsdepressionen yderligere svær at diagnosticere.

Komorbiditet (sameksisterende diagnoser)

Det er almindeligt, at personer med depression samtidig har andre diagnoser. Det man i fagsprog kalder komorbiditet. De psykiske lidelser, som hyppigst ses samtidig med depressionen, er:

• Angst
• ADHD (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder)
• ADD ( Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt), OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)
• PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) .

Det, at man har depression, er ikke nødvendigvis grunden til, at man også får en anden diagnose. Men det kan have en indflydelse. De udfordringer og oplevelser, man kan møde, hvis man eksempelvis har ADHD, har dog ofte vist sig at bidrage til, at man også udvikler en depression.

Bipolar lidelse

En del af de mennesker, der depression har også manier, hypomanier eller blandingstilstande. De lider af sygdommen bipolar lidelse. Når man har bipolar lidelse vil man, udover depressionerne, have længere perioder hvor man er mere opstemt og energisk end man plejer.

Ca. 1-2 % af befolkningen udvikler en bipolar lidelse i løbet af livet. Ofte går der flere år, fra de første symptomer viser sig, til man får stillet diagnosen og kommer i behandling. Der er især tendens til, at de lettere former for mani (hypomani) bliver overset eller forvekslet med “almindelige depressioner”.

Lær mere om: