I de seneste år er der kommet øget fokus på, at mennesker med depression eller bipolar lidelse hyppigt – og i højere grad end tidligere antaget – har udtalte kognitive vanskeligheder. Dvs., at de har problemer med den måde, deres tænkning fungerer på.
Mens nogle primært har kognitivt besvær under en depression, mani eller blandingstilstand, oplever andre vedvarende problemer med tænkningen i måneder eller år efter, at stemningslejet er blevet normalt.
Hvad er kognitive vanskeligheder?
Den faglige betegnelse for tænkning er kognition. Vores tænkning er bygget op af forskellige kognitive funktioner. De omfatter bl.a. evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer.
Hvis en eller flere af tænkningens funktioner er forstyrret markant gennem en periode – eksempelvis under en depression – taler man om, at en person har kognitive vanskeligheder. I praksis kan det vise sig ved, at personen har svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed, har problemer med hukommelsen og oplever besvær med at planlægge, gennemføre og afslutte aktiviteter.
Det er i den sammenhæng væsentligt at skelne kognition fra intelligens. Kognitive vanskeligheder ændrer ikke en persons grundlæggende intelligens, men kan gøre det svært for personen at udnytte sin begavelse optimalt.
Har man kognitive vanskeligheder, vil man ofte have udfordringer med at:
- Multitaske
- Lære
- Huske
- Forstå og udtrykke lange sætninger
- Skabe overblik
- Strukturere og planlægge
- Styre ukendte situationer
- Tænke klart under depression og mani
Selv med de nævnte kognitive vanskeligheder kan man ofte klare mere automatiserede og rutineprægede opgaver.
I forbindelse med depression oplever mange, at de har svært ved at huske aftaler og fastholde opmærksomheden. Det gælder både i samtaler, og når man ser tv. Almindelige daglige gøremål som indkøb, rengøring og madlavning er vanskeligere at overskue end normalt. Opgaver i forbindelse med arbejde, uddannelse og fritid bliver ligeledes sværere at gennemføre.
Også under en mani er det svært at fastholde opmærksomheden. Impulsen til at følge umiddelbare idéer og indskydelser bliver styrende. Det er vanskeligt at overskue situationer med flere valg og at træffe hensigtsmæssige beslutninger.
Vedvarende kognitive vanskeligheder
Nogle personer med tilbagevendende depression eller bipolar lidelse har primært vanskeligt ved at tænke klart under en depression eller mani. Andre har vedvarende kognitivt besvær i uger eller måneder efter, at stemningslejet ellers er blevet stabilt.
Det bekræftes af såvel videnskabelige undersøgelser som af personlige udsagn fra mennesker med depression eller bipolar lidelse. En kvinde fortæller:
“Efter min tredje depression var det svært at fungere helt optimalt på arbejdet det første halve år, selv om jeg humørmæssigt havde det ok. Jeg glemte mange ting, blev hurtigere træt, havde sværere ved at overskue alle mine opgaver og følte mig hurtigere stresset.
Først troede jeg, at det var bivirkninger af medicinen. Men så fortalte min psykiater, at mine problemer var udtryk for kognitive vanskeligheder, og at det er almindelige følgevirkninger ved periodisk depression.”
Omfanget af kognitive vanskeligheder afhænger af flere forhold – herunder sygdomsepisodernes type, sværhedsgrad, antal og varighed. Undersøgelser tyder på, at vanskelighederne har tendens til at forværres desto flere og desto sværere episoder, der har været.
Vedvarende kognitivt besvær er forbundet med en øget sårbarhed over for forskellige former for stress og belastning. Det kan i sig selv udgøre en sårbarhed for at udvikle nye sygdomsepisoder.
Konsekvenser for hverdagen
Kognitive vanskeligheder påvirker i høj grad evnen til at fungere i dagligdagen, passe et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Det kan være svært at følge med i samtaler, læse en avis, foretage indkøb, huske beskeder og lave mad.
Det kan i det hele taget være svært at planlægge og udføre almindelige gøremål.
Problemerne kan give anledning til selvbebrejdelser og skamfølelse over ikke at leve op til egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, på uddannelsen og på jobbet. Vanskeligheder med tænkningen kommer ofte til at udgøre et ”usynligt handicap”. Såvel den ramte som omgivelserne kan fejlagtigt tolke kognitivt besvær som udtryk for dumhed, dovenskab og manglende engagement og vilje.
Udredning af kognitive vanskeligheder
Hvis en person har vedvarende kognitivt besvær, er det hensigtsmæssigt, at vanskelighederne bliver udredt. En vurdering af det kognitive funktionsniveau kan bidrage til at afklare, hvilke krav og forventninger, det er realistisk at stille til personen. Der er forskellige metoder til at udrede kognitive vanskeligheder. Ved grundige samtaler med den ramte kan behandleren afdække problemerne og få et mere præcist billede af, hvornår og i hvilke situationer, vanskelighederne opstår. Det er vigtigt at inddrage pårørende, der kan supplere med oplysninger om den ramtes aktuelle og tidligere måde at fungere på. I nogle tilfælde er der behov for en mere grundig udredning af de kognitive vanskeligheder i form af en neuropsykologisk undersøgelse, der udføres i samarbejde med en psykolog. Undersøgelsen består af et interview og forskellige test.
Kan man komme sig over sine kognitive vanskeligheder?
Der bliver fortsat arbejdet med at udvikle medicinske, psykologiske og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De skal dels tage højde for patienternes kognitive vanskeligheder, dels afhjælpe vanskelighederne. Det er muligt at opstille nogle generelle anbefalinger for, hvordan man kan håndtere kognitivt besvær. Første forudsætning er, at man indser, at man har vanskelighederne. Erkendelsen er ofte en langvarig og krævende proces. Den kan dog hjælpes på vej af information, samtaler med behandlere, pårørende og andre ramte samt eventuelt en neuropsykologisk undersøgelse.
Helt overordnet er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fungerer under forskellige forhold. Hvilket tidspunkt i løbet af dagen fungerer man bedst mentalt? Hvad betyder mangel på søvn og hvile for tænkningen? Hvilken effekt har ro, pauser og hvil? Hvilken indflydelse har stress på evnen til at være opmærksom, huske ting og skabe overblik? På baggrund af egne erfaringer kan man så begynde at opbygge nogle rutiner og vaner, hvor man tager højde for vanskelighederne. For en person, der er ”skarpest” og fungerer bedst om formiddagen, kan krævende mentale opgaver udføres på det tidspunkt af dagen.
Forståelse og støtte fra omgivelserne
Det kræver et vist følelsesmæssigt overskud at erkende og gøre noget ved kognitive vanskeligheder. Der er også behov for støtte fra omgivelserne. Det er vigtigt, at personer i den nærmeste familie og omgangskreds har kendskab til og forståelse for vanskelighederne. Hvis den ramte har problemer med at være opmærksom, kan omgivelserne hjælpe ved at gentage vigtige informationer eller skrive dem ned. Når den ramte har vanskeligt ved at tage initiativ, skabe overblik og gennemføre aktiviteter, kan pårørende give støtte til at planlægge, igangsætte og udføre konkrete opgaver og gøremål fx husarbejde, indkøb, havearbejde og lignende.
