Én af de sværeste situationer, man som pårørende kan befinde sig i, er, hvis den depressionsramte ikke ønsker at modtage hjælp eller behandling. Du kan have oplevelsen af at stå på sidelinjen og se vedkommende få det gradvist psykisk dårligere, uden at du kan gøre noget ved det.
Man kan ikke tvinge nogen (over 18 år) ind i et behandlingsforløb, medmindre de er i risiko for at begå skade mod sig eller andre. Hvad gør man så?
Her er nogle gode råd, som du kan prøve af, hvis du står i en situation, hvor din pårørende ikke vil tage imod behandling.
OBS!
Selvom du kan være en uundværlig støtte og omsorgsperson for din pårørende, er det også vigtigt at huske på, at du i sidste ende ikke har ansvaret for den depressives bedring, men at du hovedsageligt står for at støtte i det daglige.
Nogle depressionsramte vil ikke gå til lægen, fordi de ikke mener, at de er “triste nok” til at kalde tilstanden en depression
Man behøver ikke at være konstant nedtrykt eller grådlabil for at have en klinisk depression. Ofte har depressionsramte alle mulige andre fysiske eller psykiske skavanker såsom søvnproblemer, muskelsmerter eller appetitløshed, der ikke nødvendigvis passer med de “klassiske” tegn på depression. Mange har desuden en oplevelse af at være mere apatiske eller følelseskolde end egentlig triste, hvilket i nogles øjne heller ikke passer med billedet på, hvordan en depression “burde se ud”.
Hvad kan du gøre?
Tag en snak om, at depression kan se ud på mange forskellige måder. Hjælp med at finde materiale om symptomerne på depression og kig på det sammen. I sidste ende vil det mest hensigtsmæssige være, at vedkommende tager en snak med sin læge – også selvom den depressive ikke selv mener, at der er tale om en depression.
Vedkommende vil ikke tage sin medicin
Nogle depressionsramte er skeptiske overfor antidepressiv medicin og ønsker derfor ikke at modtage den type behandling. I mange tilfælde er antidepressiva et effektivt middel i kampen mod svære og moderate depressioner, men der kan også være gode grunde til, at nogle mennesker har forbehold mod at starte på medicin. De kan fx være nervøse for eventuelle bivirkninger eller være bange for, at de så skal være på antidepressiv medicin resten af livet.
Hvad kan du gøre?
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til antidepressiv medicin, så læs op på sagen.
DepressionsForeningen svarer på nogle af de typiske spørgsmål, man kan have om antidepressiv medicin.
Du kan også med samtykke fra din pårørende kontakte den tilknyttede behandler for at få mere viden og afklaring. Det er dog vigtigt at huske, at det i sidste ende ikke er dig, der har ansvaret for den depressives behandling, men at du fungerer som en støtte i det daglige.
Når du føler dig godt klædt på, så tal med den depressionsramte om de bekymringer, vedkommende har. Sørg for at lytte til bekymringerne, stil opklarende spørgsmål og undgå at presse dine egne holdninger ned over den depressive. Du kan også opfordre til at tage kontakt til lægen, som kan forklare om medicinen, dens virkning samt eventuelle bivirkninger.
Du skal dog også være opmærksom på, at behandling for depression ikke nødvendigvis involverer medicin. Ofte afhænger typen af behandling af, hvor slem depressionen er. Typisk gør det sig gældende, at personer, der lider af svære depressioner, vil have mest gavn af antidepressiva sammenlignet med personer, der har lette eller moderate depressioner. Her kan psykoterapi, motion, regelmæssig søvn m.m. vise sig mere effektiv.
Vedkommende kan ikke overskue behandling
Depressionen kan få selv bittesmå daglige gøremål til at føles som store, uoverskuelige projekter. Nogle vil ikke kunne overskue at bestille tid hos lægen, klare transport til klinikken eller forestille sig et langt behandlingsforløb.
Hvad kan du gøre?
Let vejen til behandlingen så meget som muligt. Hjælp med at bestille tid hos lægen. Giv et lift til klinikken eller følg med i toget eller bussen.
Du kan ikke overskue, at vedkommende ikke søger behandling
Det kan være overvældende og frustrerende at have oplevelsen af, at nogen ikke tager ansvar for sig selv og deres bedring. Ikke mindst når det er et menneske, du holder af.
Hvad kan du gøre?
Du kan ikke hjælpe din pårørende, hvis du selv er overbelastet. Gør gode og rare ting for dig selv, og snak med dine nærmeste om det, du gennemgår. Du kan også opsøge din læge for at få en henvisning til en psykolog.
I sidste ende har du også ret til at sige helt fra og gøre det klart, at du ikke kan leve med, at din pårørende ikke får behandling for sin lidelse. Det gæler særligt, hvis vedkommende gradvist får det værre og derved præger eksempelvis familielivet negativt.
Vedkommende har akut brug for hjælp
Du kan komme ud i en situation, hvor din pårørende er i fare for at gøre skade på sig eller andre, men stadig nægter at opsøge behandling.
Hvad kan du gøre?
Opsøg hjælp
- Du kan kontakte din pårørendes læge, som kan vurdere, om der er akut behov for hjælp Kontakt eventuelt din pårørendes behandler, hvis han eller hun er tilknyttet psykiatrien.
- Du kan også kontakte den psykiatriske akutmodtagelse – her er der også mulighed for at ledsage din pårørende, hvis vedkommende går med til det.
- Er der akut fare for din pårørendes eller andre liv, kan du i yderste konsekvens tage kontakt til
